Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wales
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aran Mawddwy og 893 m i Cader Iris. S. f.
Sænkningen omkring Floderne Dyfi og øvre
Severn følger det 752 m høje Plinlimmon, et
vigtigt Vandskel. Herfra gaar mod Ø. Clun
Forest og mod SØ. Mynydd Bach. N. f. Wye
Dalen hæver sig Radnor Forest til 660 m og S. f.
samme Blanck Mountains, 800 m. De største
Højder i det sydlige W. findes i Brecon
(Brecknock) Beacons, 886 m. Floderne i W. er i
Reglen rivende Bjergstrømme, som ikke er sejlbare
bortset fra de af Tidevandet tragtformet
udvidede Mundinger. De betydeligste er Severn
(keltisk Hafren), Wye, Usk, Taff og Towy, der
løber til Bristol Channel, Teifi, Dyfi og Dowey
til Cardigan Bay og Dee til Liverpool Bay.
Nogle af Flodernes Vandkraft udnyttes i
Industrien. Spredt rundt om i Højlandet findes en
Mængde Smaasøer, hvoraf de fleste er dannede
i Istiden. Den største er den 6 km lange Lake
Bala eller Llyn Tegid i Merionethshire. Større
endnu er den kunstige Lake Vyrnwy (s. d.) i
Montgomeryshire. En Kæde af 4 kunstige Søer
i Dalene Elan og Claerwen i Radnorshire
forsyner Birmingham med Vand. — Klimaet er
mildt og fugtigt. 5 Isotermen skærer i Jan.
W. fra N. til S., medens i Juli 16° Isotermen
berører Vestkysten og 17° Isotermen
omslutter det sydøstlige. Nedbør falder rigelig til alle
Aarstider, dog med Maksimum i Jan. og Oktbr
og Minimum i Maj. Største Nedbørsmængde
falder i den vestlige Del af Bjerglandet, hvor
Snowdon har 5100 mm aarlig Nedbør, hvilket
er Rekord for Europa. Det østlige W. ligger i
»Regnskygge« for de fugtige Vestenvinde og er
derfor regnfattigere. Taager og Skyer hænger
næsten altid over Bjergene, hvis vidtstrakte
Hede- og Moseegne derved faar en endnu
mørkere og mere dyster Karakter. De oprindelige
Skove er i Tidens Løb borthuggede af de fra
Ø. indtrængende Erobrere, som derved berøvede
Kelterne deres Skjulesteder. De tidligere
Skovarealer er nu omdannet til Krat, Heder og
Græsgange. Skov findes mest paa Dalsiderne og
optager 4 % af hele Arealet. 15 % er
Agerland, 43 % Græsland og 28 % Hede og Mose.
Befolkningen udgør (1921) 2206712 eller c. 114
Indbyggere pr. km2. Tættest befolket er
Bjergværks- og Industriegnene i Glamorganshire, som
har c. 630 Indbyggere pr. km2. Her bor paa
10 % af W.’s Areal c. 60 % af hele Landets
Befolkning. Nogle af Shirerne har til Gengæld
kun 20—30 Indbyggere pr. km2. Kun i
Merioneth- og Montgomeryshire er Folketallet i
Aftagende. Waliserne er af keltisk Oprindelse,
og den brunette Type er fremherskende. Det
gamle keltiske Sprog, Kymrisk, tales endnu.
8 % taler udelukkende Kymrisk, 32,5 % taler
baade Kymrisk og Engelsk, Resten rent
Engelsk. Mange gamle Sæder og Skikke og til Dels
ogsaa de gamle Dragter er bevarede. —
Agerbrug trives bedst i de sydlige og østlige lave
Egne samt i Dalene. Havre er den vigtigste
Kornsort. Kvægavlen er af større Betydning
end Agerbruget. Der holdes navnlig en
Mængde Faar, der nu fuldstændig har fortrængt de
talrige Geder, som tidligere holdtes. I visse
Shirer overstiger Antallet af Faar 250 pr. km2.
Fiskeri og Østersfangst florerer ved Kysterne.
Kovednæringsvejene i W. er dog
Bjergværksdrift og Industri. Kullene spiller Hovedrollen
og brydes i det store Kulfelt i Glamorganshire
og udføres særlig fra Cardiff, der er Verdens
største Kulhavn. Andre vigtige Kulfelter findes
omkring Dee i Nord. Kulbrydningen i det
sydlige W. er forbundet med større Fare end i
det øvrige England p. Gr. a. Minernes Tørhed.
Dette bevirker nemlig, at det tørre Kulstøv let
antændes og foraarsager katastrofale
Eksplosioner. I Omegnen af Merthyr Tydfil og
Dowlais findes store Jerngruber og Jernværker.
Kul- og Jernbrydningen i det sydlige W. har
bevirket en hel Forskydning af Befolkningen,
idet de folkerigeste Egne tidligere var den lave
Jurakyst, Vale of Gwent, ved Bristol Channel.
Da imidlertid Kul- og Jernlejerne opdagedes i
de øde og folketomme Hedeegne i det indre
Glamorgan i Slutningen af 18. Aarh., skete der
en mægtig Indvandring fra alle Dele af W.
samt fra England og navnlig Irland. — Af
Metaller brydes foruden Jern en Del Bly, Kobber,
Zink, Kobolt og Guld (i Merionethshire).
Metallejerne er dog nu delvis udtømte, og der maa
indføres Malm fra Udlandet, saaledes Tin fra
Bagindien, Kobber fra Spanien, Sydafrika og
Australien, og Jern fra Middelhavslandene. I
W. findes nogle af Verdens største Skiferbrud,
saaledes i NV. Llanberis, Bethesda og Ffstiniag.
Skifrene udskibes fra Carnarvon, Bangor og
Portmadoc. — Foruden Jernindustri findes
kemisk og keramisk Industri knyttet til det
mindre Kulfelt ved Dee samt i Nærheden af
Trias-Saltene i Cheshire. Uldindustri findes flere
Steder, bl. a. ogsaa ved øvre Severn, hvor der er
let Adgang til Vandkraft og ikke langt til
Kulfeltet i Shropshire. — W. er ikke nogen
politisk Enhed og har heller ikke egen Hovedstad.
Det bestaar af North W. med Anglesey,
Carnarvon, Denbigh, Flint og Merioneth Shires samt
South W. med Montgomery, Cardigan, Radnor,
Pembroke, Carmarthen, Brecknock og
Glamorgan Shires. Geografisk set bør ogsaa hele
Monmouth og Dele af Hereforth og Shrop Shires
regnes med. De største Byer er Cardiff,
Swansea og Merthyr Tydfil.
Historie. W.’s gamle Navn er Cambria,
som var befolket af Kelter, kaldet Kymrer, der
atter deltes i flere Stammer, Kymrerne var en
Gren af Briterne, som ved Angelsachsernes
Erobring af England omkring 400 blev drevet
ud i Cornwall, W. og Cumberland. W. var delt
i flere Riger, hvis Fyrster krigedes indbyrdes
og derved lettede Angelsachsernes Indtrængen.
Allerede i 10. Aarh. maatte W. betale Tribut
til Angelsachserne. 1066 søgte W. at gøre sig
fri, men blev undertvunget af Vilhelm
Erobreren. Til Beskyttelse mod keltiske Overfald
oprettede Vilhelm II Markgrevskaber ved Grænsen
mod W. Under Kong Stefan rev W. sig (1136) løs,
men blev allerede 1171 undertvunget igen. Først
under Edward I (1272—1307) erobredes W.
helt. 1282 gjorde den indfødte Fyrste Llewelyn
Oprør mod de haarde Markgrever, men blev
slaaet og dræbt ved Carmarthen, og Broderen
David, som fortsatte Striden, henrettedes 1283.
1284 kom W. under den engelske Krone og
forlenedes 1301 til den senere Kong Edward II,
der var født i W. og fik Titlen Prince of Wales.
Denne Titel er senere anvendt paa alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
