Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Waller's Lov - Vallerød - Vallès, Jules Louis Joseph - Vallette, Gaspard - Wallgren, Otto Henrik - Vallgren, Ville - Wallhof - Vallia - Wallich, Nathaniel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Waller’s Lov [’wå£ə-]. Nervesystemet er
hovedsagelig opbygget af Nerveceller, hvorfra der
udgaar Nervetraade. W. L. udsiger, at naar en
Nervetraad bliver overskaaret, vil den Del, der
er nærmest Nervecellen, forblive uskadt,
medens det Stykke, der ligger paa den anden
Side af Læsionsstedet, gaar til Grunde
(degenererer), den saakaldte Waller’ske
Degeneration. Nyere Undersøgelser har dog vist, at
ogsaa i selve Nervecellen foregaar der visse
Forandringer efter en Overskæring af
Nervetraaden, men ikke nær saa ødelæggende som i det
perifere Nervestykke. — Efter nogen Tids
Forløb kommer der en Regeneration i Stand, idet
der spirer nye Nervetraade ud fra den Del, som
er nærmest ved Nervecellen.
K. H. K.
Vallerød (Vallerød-Pennehave), stor og
smukt beliggende Villabebyggelse langs med og
N. f. Vejen mellem Hørsholm og Rungsted
(Hørsholm Sogn, Lynge-Kronborg Herred,
Frederiksborg Amt), havde 5. Novbr 1925 1288
Indbyggere (1921: 917).
M. S.
Vallès [va’læ.s], Jules Louis Joseph,
fransk Journalist (1832—85), vakte 1857 Opsigt
ved et Skrift L’Argent for dets paradoksale
Meninger og voldsomme Angreb paa
Børsmændene; var senere oppositionel Journalist og
Bladudgiver og udgav 1866 en Samling Skildringer
af de forkomne Klassers Kaar i Paris (Les
Réfractaires). 1869 stillede han sig ved Valgene til
den lovgivende Forsamling imod Jules Simon,
som »Ulykkens Kandidat«, og efter
Kejserdømmets Fald i Septbr 1870 blev han Bataillonschef
i Nationalgarden, samt tog i Oktbr Del i
Optøjerne mod Forsvarsregeringen. Efter Paris’
Overgivelse udgav han Bladet Cri du peuple og
spillede under Kommunens Oprør en stor Rolle
ved at ophidse Stemningen til Fanatisme; selv
blev han Medlem af Kommunens Raad. Han
undkom til London, men vedblev at skrive i
de revolutionære Blade; vendte tilbage efter
Amnestien 1880 og udgav paa ny Cri du peuple
i den gamle Aand; skrev en selvbiografisk
Roman Jacques Vingtras (3 Bd, 1879—86).
(E. E.). H. J-n.
Vallette [va’læt], Gaspard, schweizisk
Forfatter (1864—1911), har i Rousseau Genevois
søgt at yde Rousseau Retfærdighed, desuden
skrevet de indtagende Skitser Croquis de route
og Promenades dans la passé. Hans
publicistiske Virksomhed var værdifuld ved Oversigter
over Schweiz’ litterære Indsats baade paa Tysk
og Fransk.
C. B-s.
Wallgren [’valgre.n], Otto Henrik, sv. Maler
(1795—1857), Elev af Westin, 1837 Medlem af,
1854 Professor ved Stockholms Akademi, kendt
ved Portrætter og historiske Billeder af ret
akademisk Snit (som »Burrus kaster sig for
Naro’s Fødder« [Sthlm’s Nationalmuseum]), men
særlig ved »Skånska allmogens klädedrägter,
Teckningar efter naturen« [22 Plancher,
1860—67]) m. fl. Skrifter.
A. Hk.
Vallgren [’valgre.n], Ville, finsk
Billedhugger, f. i Borgå 15. Decbr 1855. Efter
Læretiden hjemme under Billedhugger K. Sjöstrand
og Maleren J. Ahrenberg uddannede han sig
fra 1877 videre paa École des beaux-arts
(under J. P. Cavelier) i Paris, hvor han blev
bosiddende en hel Menneskealder og fik fransk
Borgerret 1902. Til hans tidligste Arbejder
hører Statuetten »Hyrdedreng« (1879), »Faun«
(1881), »Torpflickan« (1882), der i Gips kom i
Finsk Kunstforenings Eje, ligesom
Marmorstatuetten »Dreng, legende med en Krebs« (1884).
Med »Näckrosen« (1885, malet Gips) og
Marmorstatuen »Ekko« (1886, mention honorable,
Paris), der blev hans maaske populæreste Værk,
slog han igennem, og han indtog snart en
fremskudt Plads paa Salonerne i Paris
(Guldmedaille paa Verdensudstillingen i 1889, grand
prix paa den følgende i 1900); den franske Stat
købte bl. a. »Méditation« (i Sandsten),
»Moderkærlighed« (1891) og Bronzegruppen »Armod«
(1893, til Luxembourg-Museet). Fra Firsernes
Slutning: Statuerne af Torkel Knutson (1887),
»Marjatta« og »Aino« (Åbo Museum) —
Kvindefigurer fra Kalevala —, Marmorrelieffet
»Ofelia« (1888, Stockholms Nationalmuseum,
Franske Stat), endvidere Højrelieffet »Kristus paa
Korset« (1890, Finsk Kunstforening), »Den
Blinde« (1899), »Blomsterdans« (1900), »Fantom«
(1908, Markedstorvet, Helsingfors), den store
populære Gruppe »Z. Topelius og Børnene«
(1909), St. Olof (1912), det store
Krigermonument i Jakobstad (1919) o. m. a. Det tekniske
Mesterskab og de stemningsfulde Strenge i V.’s
Kunst har ikke mindst fejret Triumfer i den
»lille« Kunst, i Smaastatuer i Sølv og Bronze,
i Krukker, Urner og »Taareflasker« m. v. Ogsaa
en Del betydelige Portrætbuster: Strindberg
(1884), Edelfelt (1887), Arkitekt Engel. V.’s
Kunst er repræsenteret i Berlins Nationalgalleri
(Bronzen »Ungdom« [1895]) og
Kunstindustrimuseet smst., Museet i Göteborg, Stockholm m. m.
Paa den baltiske Udstilling i Malmö 1914 saas
en Del Bronzer af V. (spanske Danserinder,
»Rosendans« m. m.). 1917 skrev V. »Ville V.
Abc« (med Minder fra Barndom og Ungdom)
og »Mat och dryck med roliga gubbor«. Hans
Hustru Karen Antoinette, f. Råström,
f. 1858 i Stockholm, d. 1911 i Paris, var en
flink Kunstnerinde i det kunstindustrielle
(Bogbind m. v.).
A. Hk.
Wallhof [-valho.f], By i Kurland, c. 45 km
SØ. f. Riga, bekendt ved Gustaf Adolf’s Sejr
over Polakkerne den 7. Jan. 1626. Slaget havde
betydelige politiske Følger, idet det bragte
Østersøprovinserne i Svenskernes Hænder.
O. F.
Vallia, se Goter, S. 913.
Wallich [’valik], Nathaniel, dansk
Botaniker, foregaaendes Broder, f. i 1786 i Kbhvn, d.
1854 i London. Han hed oprindelig Nathan
Wulff, studerede Dyrlægevidenskab, Medicin
og Botanik og tog 1806 Eksamen ved kirurgisk
Akademi. Han rejste derpaa til Indien og
nedsatte sig som Læge i Frederiksnagor, hvorpaa
han efter 1814 at være kommen i det
engelsk-ostindiske Kompagnis Tjeneste blev Direktør for
dets botaniske Have i Calcutta (1815—46). Han
foretog nu en Mængde Tjeneste- og Studierejser
i Indien og Birma, overalt samlende og
iagttagende; Resultaterne er for en Del publicerede
i en Mængde indiske, franske, tyske og
engelske Tidsskrifter. Fra 1847 boede han i London;
1821 var han bleven Æresdoktor ved Kbhvn’s
Universitet. W.’s vigtigste Arbejde er Plantæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
