- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
461

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wallich, Nathaniel - Wallick, Arnold - Wallin, David - Wallin, Georg August - Wallin, Johan Olof - Wallingford - Wallingford - Vallinkoski - Wallis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

asiaticæ rariores i 3 Foliobind med 300
kolorerede Tavler (London 1830—32). Tre Slægter af
Blomsterplanter er opkaldte Wallichia efter
ham af Decandolle, Reinwardt og Roxbourgh;
den sidstes, som betegner en Palme, har endnu
Gyldighed.
(V. A. P.). A. M.

Wallick [’valik], Arnold (egentlig
Ahron Wulff Wallich), dansk Teatermaler,
f. i Kbhvn 11. Marts 1779 eller 1780, d. smst.
3. Novbr 1845. W. blev 1798 Elev af Akademiet,
hvis store Sølvmedaille han vandt; fra 1803—14
studerede han hovedsagelig Teatermaleri i
Italien og Frankrig med offentlig Understøttelse.
Han virkede fra 1814 til sin Død som
Dekorationsmaler ved det kgl. Teater, der ikke havde
haft nogen betydelig bildende Kunstner i sin
Tjeneste siden P. Cramer’s Dage. W.’s Periode
var Romantikkens Guldalder, og han bidrog
paa sit Omraade til Teatrets Ry. Navnlig havde
han Held med Dekorationer, hvor Arkitekturen
var det væsentlige (f. Eks. venetianske
Gadepartier, Frederiksborg Slot i »Tycho Brahes
Spaadom«, Gurre i »Syvsoverdag«), men som
udstillende Maler var W. uden Betydning. Hans
Elever C. F. Christensen og Troels Lund blev
hans Efterfølgere.
R. N.

Wallin [va’li.n], David, sv. Maler, f. 1876 i
Östra Husby (Västergötland). Han gik paa
Stockholms Akademi, studerede videre i Udlandet
og ydede snart en personlig Kunst, som fandt
Vej til offentlige Samlinger (Portræt af Grev
G. v. Rosen [Malmö Museum], Landskab
[Stockholms Nationalmuseum] m. v.). Paa den
baltiske Udstilling 1914 saas bl. a. Portrætter af
Fru Waldenström og Grev Rosen. Hans Evne
for den store Stil (under ret løs Formgivning)
kom ogsaa godt til Orde i den righoldige
Samling paa Göteborg-Udstillingen 1923, hvor
Billeder som det store »Sommer« (staaende nøgen
Kvinde), »Moder og Barn«, »Højsommer« m. m.
viste megen Skønhedssans og en varm lysende
Kolorit. W. var ogsaa smukt repræsenteret paa
den svenske Udstilling i Kbhvn 1916 med
Figurbilleder i fremherskende gulhvid lysende
Tone og en næsten Carrière’sk udsvømmende
Form.
A. Hk.

Wallin [va’li.n], Georg August, finsk
Orientalist og Rejsende, f. 24. Oktbr 1811 paa
Åland, d. 23. Oktbr 1852 i Helsingfors. I en
ung Alder blev W. Docent i orientalske Sprog
ved Universitetet i Helsingfors og udkastede
derefter Planen til en større Forskningsrejse i
de arabisktalende Lande; til denne forberedte
han sig i et Par Aar med stor Omhu og drog
derpaa af Sted 1843; i Begyndelsen af det
følgende Aar naaede han Kairo, der blev hans
Opholdssted gennem flere Aar. Her levede han
fuldstændig som Orientaler under Navnet Vali
Efendi og erhvervede sig grundige Kundskaber
baade i det moderne arabiske Talesprog og i
østerlandske Kulturforhold. I de følgende Aar
foretog han længere Rejser til Syrien, Bagdad
og Persien, indtil han 1849, trykket af
Tungsind og Sygdom, vendte tilbage til Europa. W.
mødte her stor Anerkendelse cg blev 1851
udnævnt til Professor i Helsingfors, men han var
knap begyndt paa Udarbejdelsen af det store
Materiale, han havde hjembragt, før Døden
ramte ham. Nogle enkelte Tekstudgaver og
nogle spredte Afhandlinger om Beduinernes
Dialekter (udgivne efter hans Død i »Zeitschrift
der deutschen morgenländischen Gesellschaft«)
blev det hele Udbytte af hans Virksomhed. Ved
Siden af Burckhardt kan W. vel anføres som
den europæiske Forsker, hvem det mest er
lykkedes at trænge ind i Ørkenarabernes
Tænkesæt og Udtryksmaade.
J. Ø.

Wallin [va’li.n], Johan Olof, svensk
Ærkebiskop og Digter, f. i Dalarne 15. Oktbr 1779,
d. 30. Juni 1839 i Uppsala, vandt sig tidlig et
Digternavn ved Oversættelser og Efterligninger
af Horats og Vergil. 1808 fik han en
Belønning paa 200 Dukater fra det svenske Akademi.
Han blev Præst 1806 og steg hurtig i Kirkens
Tjeneste. 1816 udnævntes han saaledes til
Domprovst i Västerås, 1818 til Sognepræst i Sthlm,
og endelig 1837 til Ærkebiskop. Desuden blev
en Mængde forskellige Hverv, gejstlige,
æstetiske og politiske, betroede ham i Aarenes Løb.
Han interesserede sig meget for Skolevæsenet,
og Oprettelsen 1831 af den Wallinske
Skole
i Sthlm for Pigebørn, der skal have en
fyldigere Uddannelse, skyldtes ham. Som Digter
og navnlig som Taler vandt W. dog sin største
Berømmelse: »Du Skjald som faa, du Taler som
ingen«, sang Tegner om ham efter hans Død.
Hans poetiske Frembringelser var dels
verdslige, dels kirkelige og er prægede af en dyb
Følelse, som spænder baade over melankolske
Gravstemninger og det lette Selskabshumør.
Han skrev en stor Mængde Salmer, og 1816
samlede han dels egne Salmer, dels andres til
en særlig Salmebog, som 1819 blev autoriseret.
En Samling Prædikener udgaves efter hans
Død (1—3, 1840—41), oversat paa Dansk af Th.
Schorn. W.’s »Samlade vitterhetsarbeten«,
1—2, udgaves 1847—48. Hans Svanesang »Dödens
engel« (1839) er ogsaa gengiven paa Dansk af
Chr. Richardt (1889). (Litt: A.
Hollander
, »Minne af J. O. W.« [1865]).
A. Th. J.

Wallingford [’wå£iŋfəd],- By i det sydlige
England, Berkshire, ved højre Bred af
Themsen. (1921) 2724 Indbyggere. Latinskole fra 1659.
Handel med Landbrugsprodukter. W. er en
meget gammel By, der gaar tilbage til Romertiden.
Den var befæstet før Normannernes Erobring
— maaske fra Romertiden, men de gamle
Volde og Fæstningsanlæg, som endnu kan spores,
er af ubekendt Alder.
M. H-n.

Wallingford [’wå£iŋfəd], By i U. S. A.,
Connecticut, 18 km NNØ. f. New Haven ved
Banen til Hartford. (1920) 9648 Indbyggere. W.
har flere Sølvvarefabrikker.
G. Ht.

Vallinkoski [-kå-], Vandfald i Vuoksi,
sydøstlige Finland, 4,5 km neden for Imatra;
Faldhøjde 5,7 m paa en Strækning af 120 m.
Udvikler 43776 H. K. ved Middelvandstand.
Anses af mange for at være smukkere end
Imatra. Før Verdenskrigen var der planlagt et stort
Kraftværk, som skulde forsyne Leningrad
(Petrograd) med elektrisk Kraft.
M. H-n.

Wallis [’vales], fransk Valais, Kanton i den
sydlige Del af Schweiz, grænser mod N. til
Genfersøen og Kantonerne Waadt og Bern, mod
NØ. og Ø. til Uri og Tessin, mod SØ. og S. til
Italien og mod Vest til Frankrig. Arealet er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0471.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free