Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vanadinkobberblymalm - Vanadiumstaal - Vanaja - van Bemmelen, Jacob Maarten - Vanbrugh, John - van Buren, Martin - Vancouver (U. S. A.) - Vancouver (Canada) - Vancouver, George - Vancouver Island
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vanadinkobberblymalm, se Chileit.
Vanadiumstaal. Vanadiums Virkning paa
Staal er omtalt under Jern, S. 900. Undertiden
bruges Traad af V. til Liner i Flyvemaskiner,
og Blik af V. til Beklædning af disses Vinger.
Paa Værktøjstaal har Vanadium samme
Virkning som Volfram og Molybdæn.
E. Su.
Vanaja, svensk Vånå, et af Tavastlands
ældste Sogne tæt SØ. f. Tavastehus
(Hämeenlinna) i Tavastehus Län, Finland. 258 km2 med
(1925) 3954 Indb., mest finsktalende.
M. H-n.
van Bemmelen [van-’bæmə£əə(n)], Jacob
Maarten, hollandsk Kemiker, f. 1830 i
Almelo, d. 1911 i Leiden, blev 1854 Doktor i Leiden
og 1864 Rektor for Borgerskolen i Groningen,
1874 Professor i Leiden og var 1892—1910
Sekretær ved Kommissionen for Hollands
geologiske Undersøgelse. Ved Studiet af Jordbundens
Forhold overfor Gødningsstoffer førtes van B.
ind paa sine grundlæggende og klassiske
Arbejder over Kolloider og især over deres
Adsorption. Hans Afhandlinger blev i 1907 samlet og
udgivet af W. Ostwald, og i Anledning af hans
80 Aars Fødselsdag udsendtes et Festskrift, der
ogsaa indeholder en udførlig Biografi.
S. P.
Vanbrugh [’vänbrə eller vän’bru.], John,
Sir, engelsk dramatisk Digter og Arkitekt, f. c
1664 i London, d. smst. 26. Marts 1726. Han
stammede fra en flamsk Familie, kom som ung
ind i Hæren og steg til Kaptajn. Senere gjorde
han sig bekendt som Arkitekt og har bygget
flere anselige Bygninger i den svære engelske
Barokstil, blandt hvilke kan nævnes Slottet
Blenheim og Castle Howard. Hans Skuespil er
typiske for den senere Restaurationstid i
England. De er delvis byggede efter fransk Mønster,
vittige, men uden særlig Ynde, i det hele noget
mindre usædelige end de samtidige Skuespil.
Som de mest bekendte kan nævnes: The
Relapse, or, Virtue in Danger (1697), The
Provoked Wife (1698), Aesop (1698), The Confederacy
(1705), samt det ufuldendte A Journey to
London. V.’s Skuespil er tillige med Wycherley’s,
Congreve’s og Farquhar’s udgivne af Leigh
Hunt (London 1840). En Udgave af V.’s Værker
i 2 Bind ved W. C. Ward udkom 1893. (Litt:
L. Zinck, »Congreve, Vanbrugh og Sheridan«
[Kbhvn 1869]).
(T. L.). I. O.
van Buren [vän-’bju.rin], Martin
(1782—1862), nordamerikansk Præsident, f. i Staten
New York, oprindelig Sagfører, opøvedes
politisk i Partikampene i New York og blev efter
fra 1821 at have været Unionskansler denne
Stats Guvernør 1829, endnu samme Aar
Statssekretær hos Præsident Jackson (1829—31), 1832
Vicepræsident, 1836 De Forenede Staters
ottende Præsident, besejredes ved Valget 1840. v. B.
ophævede som Præsident Sammenblandingen af
Finans- og Bankvæsen. Bedømmelsen af hans
Personlighed har været meget omstridt.
H. J-n.
Vancouver [vän’ku.və eller ’vänku.və], By
i U. S. A., Stat Washington, ligger 12 km N. f.
Portland, paa højre Bred af Columbia River,
som danner Grænsen til Oregon. (1920) 12637
Indb. V.’s Havn er tilgængelig for søgaaende
Skibe og anløbes af adskillige Dampskibslinjer.
Ø. f. Byen ligger Kasernerne V. Barracks,
nu vigtig Militærstation.
G. Ht.
Vancouver [vän’ku.və eller ’vänku.və], By
i Dominion of Canada, Provins Columbia, ligger
ved Burrard Inlets Munding i Georgia-Sundet
lige over for Øen V. og er det vestlige
Endepunkt for den kanadiske Pacifikbane. (1921)
117217 Indb. Burrard Inlet er en dyb Fjord og
en af de bedste Havne ved Stillehavet,
tilgængelig for de største Skibe og aaben hele Aaret.
Byens Tilblivelse skyldes dog den kanadiske
Pacifikbane, der har gjort den til Havnestad for
et vældigt Opland. Dens Vækst er foregaaet
med eventyrlig Hast. Anlagt 1885 havde den
1891 allerede 13700 Indb., 1901: 27000, 1911:
100000. V. er en velbygget By med brede,
asfalterede Gader, elektriske Sporvogne o. s. v.;
men lige udenfor Byen begynder den primitive
Skov. Heldigvis har Byen reserveret et stort
Skovareal som Park. Flere Dampskibslinjer
udgaar herfra til Havne i Østasien, Hawaii og
Australien samt Europa. Industrien omfatter
især Savskæreri, Fiskepakkeri (Laks og
Helleflynder), Mølleri, Jernstøberi, Skibsbyggeri.
G. Ht.
Vancouver [vän’ku.və eller ’vänku.və],
George (1758—98), engelsk Søofficer,
ledsagede James Cook paa dennes anden (1772—74) og
tredie (1776—79) Rejse samt drog 4. Febr 1791
ud med Skibene Discovery og Chatham for at
undersøge Amerikas Vestside N. f. den 30° n.
Br. Han konstaterede, at den, senere efter ham
opkaldte Vancouver Ø ikke stod i Forbindelse
med Fastlandet, og efter at have overvintret
ved Sandwich-Øerne undersøgte han Kysten til
56° n. Br. og i det tredie Aar Cook River,
Prince William Sund og Thlinkit-Archipelet; hans
Baade trængte ind i alle Stræderne og i de
utallige Fjorde, saa at han 1795 kunde bringe et
saa godt Billede af den sønderrevne Kyst til
Europa, at senere Tider blot har kunnet bringe
faa Forbedringer deraf.
C. A.
Vancouver Island [vän’ku.və eller
’vänku.və-’a^i£ənd], Ø ved Nordamerikas Vestkyst i
det stille Ocean, hører til Dominion of Canada,
Provins Columbia, og ligger under c. 50° n. Br.
og 125° v. Lgd. Den har en aflang Form og
strækker sig fra SØ. til NV. med en Længde af
460 km og en Bredde paa indtil 130 km. Mod
NV., Vest og SV. beskylles den af Oceanet,
medens den mod N. og Ø. skilles fra
Fastlandet ved Queen Charlotte Sund, Johnstone
Strædet og Georgia Strædet, og mod S. ved
Juan-de-Fuca Strædet er afgrænset fra U. S. A. Arealet
er c. 50000 km2 eller lidt større end Danmarks.
Befolkningen udgør (1921) 83000. V. har høje,
stejle Klippekyster med mange fjordagtige
Indskæringer og ypperlige Havne. Navnlig
Vestkysten har et mørkt og vildt Præg med de
nøgne Kystklipper og den rasende Brænding; de
vigtigste Fjorde er her Nootka Sound og
Barclay Sound. Det indre er helt opfyldt af Bjerge,
naar mindre Partier mod SØ. undtages. V. er
en Del af den nordamerikanske Ø-Cordillere;
den bestaar for en stor Del af Granit, men
indeholder ogsaa kuliørende Lag fra Kridttiden og,
langs Randen, tertiære Lag. De højeste Punkter
er Victoria Peak (2281 m), og Crown Mountain
(1854 m). Øen gennemfures af talrige Vandløb,
der navnlig Vinter og Foraar svulmer stærkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>