Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 493 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandforsyning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Bændelorm og Børneorm, visse
Amøbeformer, som kan fremkalde Dysenteri,
Tyfusbakterier, Kolerabakterier m. m. De nævnte
Bakterier kan leve forholdsvis længe i Vandet og
i visse Tilfælde ogsaa inficere Grundvandet, hvis
der skabes direkte Forbindelse mellem dette
og Overfladevandet, f. Eks. ved Sivebrønde eller
Drænboringer, som føres ned i
Grundvandsstrømmen. Vandets Smag afhænger af de
forskellige Salte og Luftarter, som i smaa
Mængder findes opløst i alt Vand i Naturen. Kemisk
rent, luftfrit Vand smager flovt, det findes ikke
i Naturen. Mest velsmagende er Vand, som
foruden Luft og lidt Kulsyre indeholder en vis
ringe Mængde Kalksalte. Temperaturen bør
være mellem 7 og 11° C.; Grundvandet her i
Danmark har en Temperatur af 8 1/2—9° C. Vandets
Egenskaber som Drikke- eller Brugsvand kan
kun fastslaas gennem kemisk Analyse og gennem
mikroskopisk og bakteriologisk Undersøgelse.

Det Vand, der byder den fuldstændige
Sikkerhed i sundhedsmæssig Henseende, og som i de
fleste Tilfælde opfylder alle de Fordringer, der
maa stilles til godt Drikkevand, er Grundvand
(s. d.) fra dybtliggende underjordiske Lag.
Grundvandet kan undertiden indvindes til V.,
hvor det træder frem som Kilder, eller gennem
passende anlagte Drænstoller. Oftere indvindes
det gennem dybe Brønde eller Boringer, og dette
er i ganske overvejende Grad Tilfældet her i
Landet, hvor de fleste Byvandværker anvender
Grundvand. Som et typisk Eksempel paa det
dybe Grundvands Beskaffenhed i Danmark skal
her anføres en Analyse af Vand fra
Vandledningerne i Kjøbenhavn. Dette indeholder

	mg/t
Inddampningsrest (tørret ved 130° C.)	392
Ammoniak (NH3)	0
Salpetersyre (HNO3)	0
Salpetersyrling (HNO2)	0
Saltsyre (HCl)	25
Svovlsyre (H2SO4)	46
Fri og halvbunden Kulsyre (CO2)	121
Fosforsyre (P2O5)	0
Kalk (CaO)	132
Magnesia (MgO)	29
Jernilte (FeO)	under 0,05
Manganilte (MnO)	under 0,01
Til Iltning af organisk Stof forbrugt Ilt (O2)	0,6

Inden Rensning har fundet Sted, indeholdt
dette Vand desuden Jern (indtil 1—4 mg/l) og
Mangan (indtil 0,1—0,2 mg/l); Haardheden, som
beregnes efter Indholdet af Kalk og Magnium,
er 17 tyske Haardhedsgrader. Af praktisk
Interesse er især Størrelsen af de i Grundvandet
indeholdte Mængder af Jern, Mangan, Kalk og
Kulsyre. Jern i større Mængder end 0,1 mg/l
(FeO) eller Mangan i større Mængder end 0,01
mg/l (MnO) maa ubetinget bortskaffes, da
Vandet ellers lugter og smager ubehageligt,
Vasketøjet farves med Rustpletter, Vandledningerne
forstoppes og forskellige andre Ulemper
indtræder. De nævnte Stoffer er mest til Stede i
Vandet som opløste Bikarbonater og Sulfater, og
Jern- og Manganforbindelserne iltes da let ved
en kraftig Udluftning af Vandet til uopløselige
Forbindelser, der udskiller sig som Fnug, der
let kan frafiltreres. Ved Udluftningen undviger
tillige en Del af den frie Kulsyre. Dog kan
navnlig Mangan paa sine Steder være til Stede
i kemiske Forbindelser, der er meget vanskelige
at udskille. Tilstedeværelsen af for meget Kalk
i Vandet betinger et stort Sæbeforbrug til Vask
og fremkalder Stenafsætninger i Kogekar og
Dampkedler. Der findes adskillige Metoder til
Fjernelse af Kalken fra Vandet, men da dens
Tilstedeværelse forbedrer Vandets Smag, og
ikke anses for sundhedsskadelig, overlader man
i Almindelighed dens Bortskaffelse til de enkelte
Forbrugere (f. Eks. Dampkedelejere og
Storvaskerier), som har særlig økonomisk Fordel
derved. I enkelte amerikanske Byer, hvor
Vandets Kalkindhold er mere end dobbelt saa stort
som hos os, foretages dog en delvis Fjernelse
af dette i hele Vandmængden. Hvis Kulsyre
findes i Vandet i Form af fri aggressiv Kulsyre,
virker Vandet angribende paa Vandledningerne,
hvilket kan medføre baade Sundhedsfare og
tekniske Ulemper. Kulsyren fjernes ved Filtrering
gennem Marmorgrus eller ved Tilsætning af
Kemikalier. I Erkendelse af de Fordele,
Grundvandet byder, skrider man undertiden, hvor
Grundvand ikke kan skaffes, til
Vandforsyningsanlæg, baserede paa kunstigt Grundvand, hvis
de geologiske Forhold er gunstige dertil.
Princippet i disse Vandindvindingsanlæg er at lede
Vandet fra en Flod eller Indsø ind paa et Areal,
hvor det øverste Jordlag er et Sandlag af
tilstrækkelig Mægtighed, baaret af et
uigennemtrængeligt Jordlag. Vandet faar ved at sive
ned gennem Sandet omtrent Karakter af
Grundvand; det oppumpes gennem passende anbragte
Boringer.

Hvor man er henvist til at forsyne sig med
Overfladevand, maa man enten søge til en stor
og helst dyb Sø eller til et Flodløb, der om
muligt opstuves ved en Dæmning tværs over
Floddalen. Det bag Dæmningen opstuvede
Vand danner da et Reservoir, der gøres saa
stort, at det kan levere de tilstrækkelige
Vandmængder i den Periode, Floden har sin mindste
Vandføring. Et saadant stort Reservoir
medfører desuden den Fordel, at Vandet kommer
til at opholde sig saa længe deri, at de af
Floden medførte organiske Stoffer i Mellemtiden
spaltes og omdannes til uorganiske Stoffer. Paa
hvilken Maade end Vandet indvindes, søger
man saa vidt muligt at beskytte sig imod, at
det forurenes. Ved forsvarligt udførte
Indvindingsanlæg for dybt Grundvand kan man nøjes
med at holde et passende Areal omkring
Boringerne eller Brøndene afspærret, at holde
Spildevand borte fra det afspærrede Areal og
at hindre, at Overfladevand ledes ned i
Grundvandet inden for Anlæggets Opland, hvortil der
f. Eks. i Danmark haves Støtte gennem
Lovene. Adskillige Byer, som forsyner sig med
Overfladevand eller med Vand fra Kilder i
Bjergegne, hvor Jordlaget over Fjeldet er tyndt,
har maattet opkøbe hele Oplandet for
Vandindvindingen, afspærre det for fremmede og holde
de Mennesker og Dyr, som ikke kunde fjernes
fra Oplandet, under Lægekontrol.

Det indvundne Raavand maa i de fleste
Tilfælde underkastes en Rensning, inden det
fordeles til Forbrugerne. Grundvand fra dybe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>