Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandforsyning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
underjordiske Lag behøver, da det er kimfrit, kun
Rensning, hvis det indeholder Jern, Mangan
eller aggressiv Kulsyre. Vand fra overfladiske
Jordlag samt egentligt Overfladevand maa altid
renses, om ikke af andre, saa af
sundhedsmæssige Grunde. Rensningen foregaar saa godt som
altid ved at lede Vandet gennem Grus- eller
Sandfiltre (se filtrere). Forud for
Filterbehandlingen foretages meget ofte en Udluftning
af Vandet. Der anvendes saavel aabne som
lukkede Filtre, saakaldte Trykfiltre, der
indskydes i Ledningsnettet efter Trykpumperne.
Filtermaterialets Art, Filterhastigheden og hele
Filterteknikken retter sig ganske efter Arten
af det Raavand, der skal behandles. Rensning
af Overfladevand maa ofte indledes med at føre
Vandet ind i store Bundfældningsbassiner, hvor
de i Vandet opslæmmede Stoffer kan faa Tid
til at bundfælde sig, inden Vandet ledes til
Filtrene. For at fremskynde
Bundfældningsprocessen tilsættes der ikke saa sjældent Vandet
Kemikalier, som f. Eks. Aluminiumsulfat. Mange
Steder, hvor det er nødvendigt at benytte et i
bakteriologisk Henseende stærkt forurenet
Raavand, er man i de senere Aar kommet ind paa
en Sterilisering af Vandet, efter at det er
renset for opslæmmede Stoffer. I ganske enkelte
Anlæg foretages Sterilisationen ved at
gennemstraale Vandet med ultraviolette Straaler, men
den Fremgangsmaade, der er den mest
udbredte, og som endda kan indrettes med kort
Varsel og simple Apparater, hvis Nøden byder
det, er Vandets Behandling med Klor, enten i
Form af Klorgas eller i Form af
Klorkalkopløsning. Den med Forholdene varierende
Klormængde, der skal til for at dræbe alt Liv i
Vandet, er i Reglen saa ringe, at den er uden
kendelig Indflydelse paa Vandets Smag.
For de større Byers Vedkommende ligger
Vandindvindingsstederne ofte i betydelige
Afstande. Vandets Tilledning til Byen sker da i
lukkede Ledninger, som efter
Vandindvindingsstedets Højdebeliggenhed i Forhold til Byen
enten lægges som Gravitationsledninger med Fald
mod Byen eller udbygges som Trykledninger.
Som Materiale i Tilledningerne anvendes efter
Forholdene Murværk, Beton, Jernbeton, Jernrør
og enkelte Steder Træ. Ved Anvendelse af
sidstnævnte Materiale bygges Ledningen af svære
Staver, der samles som Staverne i en Tønde og
holdes sammen af stærke Jernbaand.
Tilledningerne fører i nogle Tilfælde renset Vand, i
andre Tilfælde urenset, idet Rensningsanlæggenes
Placering ved Indvindingsstederne, ved Byen
eller et Sted undervejs vælges efter, hvad der i
det givne Tilfælde er teknisk og økonomisk
fordelagtigt. Vandets Fordeling til Forbrugerne
sker gennem Trykledningsnettet, hvorfra
Vandet gennem Stikledninger føres ind i
Ejendommenes Husledninger. Trykledningsnettet staar i
Forbindelse med en højtliggende, aaben
Beholder, Højdebeholderen. Denne kan, hvis der i
passende Afstand findes et tilstrækkelig
højtliggende Terrain, udføres som en jorddækket
Beholder af Murværk, Beton eller Jernbeton.
Hvis der intet naturligt Højdepunkt findes, maa
Højdebeholderen udføres som Vandtaarn med
en Beholder af Staalplader eller Jernbeton paa
en Underbygning af Murværk eller Jernbeton.
I Bjerglande kan Vandindvindings- og
Rensningsanlæg ligge saa højt over
Forbrugsstederne, at Vandet ved naturligt Fald kan løbe til
Højdebeholderen; i Slettelande maa Vandet ved
maskindrevne Pumper pumpes op til
Højdebeholderen. Højdebeholderens Højdebeliggenhed
er bestemmende for Trykket i Ledningsnettet,
idet Vandet efter Princippet for
»kommunicerende Rør« (s. d.) søger at stige op i de lukkede
Husledninger til samme Vandspejlshøjde som i
Højdebeholderen. Trykket i Ledningsnettet vil
i Almindelighed være tilstrækkeligt, naar der
er 5 m Overtryk ved de øverste Taphaner.
Højdebeholderen tjener desuden som Regulator
over for Variationerne i Vandforbruget. Paa
Tider af Døgnet, da Forbruget er mindre end,
hvad Oppumpningsmaskinen yder, samles der
Vand i Højdebeholderen, dens Vandspejl stiger;
paa Tider, da Forbruget er større end
Pumpernes Ydeevne, afgiver Højdebeholderen Vand,
og dens Vandspejl synker. Ved mindre
Vandværker kan man ved rigeligt Beholderrum og
rigelige Pumper opnaa, at Pumperne kun skal
holdes i Gang en Del af Døgnet. For mindre
Vandforsyningsanlæg kan Højdebeholderen
erstattes af en helt lukket Jernbeholder, liggende
i almindelig Terrainhøjde. Beholderens
nederste Del fyldes da med Vand, dens øverste Del
med Luft, sammenpresset under Tryk. Aabnes
der nu en Hane paa Ledningsnettet, saa en vis
Mængde Vand løber ud af Ledningen, vil den
sammenpressede Luft udvide sit Rumfang og
drive en tilsvarende Mængde Vand fra
Beholderen ind i Ledningsnettet. Saa snart Trykket i
Beholderen synker under en vis Størrelse, gaar
en elektrisk dreven Pumpe automatisk i Gang
og bringer det oprindelige Forhold mellem Vand
og sammentrykket Luft til Veje igen i
Beholderen. Anlæg af denne Art anvendes ogsaa meget
til Forsyning af et enkelt Hus.
Trykledningsnettet udføres i Almindelighed
af Mufferør, hvis Samlinger tættes med
Pakgarn og indstøbt, stemmet Bly. Det almindeligst
anvendte Rørmateriale er Støbejern, men der
bruges ogsaa i nogen Grad valsede eller
svejsede Staalrør, som udvendig beskyttes mod
Rustangreb ved Omvikling med Jutestrimler,
dyppede i Asfalt. Trykledningsnettet deles ved
Afspærringsventiler (Skyderhaner) i mindre
Distrikter, der i Tilfælde af Rørbrud og
Reparationer kan afspærres hver for sig. I Ledningsnettet
er i Almindelighed alle Ledninger forbundne
som Masker i et Net. Til Brug i
Ildebrandstilfælde er der gerne paa Ledningerne anbragt
Brandhaner (s. d.). Hver Ejendom, som skal
forsynes, faar gerne sin egen Stikledning med
Afspærringsventil. Stikledningen og den Del af
Husledningen, som ligger i Jorden, udføres af
lignende Materiale, som anvendes i
Ledningsnettet i Gaderne. Ledningerne inde i Husene
udføres under vore Forhold af trukne Jernrør,
sorte eller bedre galvaniserede. Adskillige
Steder i Udlandet anvendes Blyrør som
almindeligt Materiale for Husledningerne. Meget af det
Vand, der bruges til V., er imidlertid i Stand
til at angribe Blyledningerne; de derved
dannede Blysalte er i mange Tilfælde opløselige i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
