Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - vandførende - Vandføring - Vandgang - Vandgas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samle sig i større eller mindre Mængde i det v.
Lag, idet det stadig paa Grund af
Tyngdekraften søger saa langt nedad som muligt. I
Danmark bestaar de v. Lag især af Sand og Grus.
Ogsaa tætte Jordlag kan blive v., naar der i
dem findes Sprækker; dette er saaledes
Tilfældet med den øverste Del af Saltholmskalken i
Kbhvns Omegn.
J. P. R.
Vandføring, den Mængde Vand, udtrykt i
Kubikmeter, som i et Sekund strømmer gennem
et Profil af en Ledning eller et Vandløb.
(C. Ph. T.). J. M-P.
Vandgang (Søv.), den Linie paa Skibets
Skrog, der skæres af Vandspejlet. Efter som
Skibet er mere eller mindre dybtlastet, rykker
V. selvfølgelig højere eller mindre højt op fra
Kølen.
(C. W. L.). C. B-h.
Vandgas dannes ved i en saakaldt
Generator at lede Vanddamp gennem glødende
Koks. Herved spaltes Vanddampene, Brinten
frigøres, og Ilten forbinder sig med Kulstoffet i
Koksene til Kulsyre, der paa Vejen videre op
gennem de glødende Koks reduceres til Kulilte
(se Artiklen Kraftgas, Bd 14 S. 583 og 585).
Samlet i eet er den kemiske Proces C + H2O =
CO + H2, saa at Vandgas teoretisk set bør
indeholde 50 Vol. % CO + 50 Vol. % H2. I
Praksis er Sammensætningen eksempelvis saaledes:
4,7 % Kulsyre + 39,7 % Kulilte + 50,8 % Brint
+ 0,8 % Methan + 4,0 % Kvælstof;
Vægtfylden er 0,437, naar Luft = 1. Den øvre
Brændværdi er 2855 kg° pr. m3, og der behøves til
fuldstændig Forbrænding af 1 m3 Gas 2 1/4 m3
Luft, naar den netop nødvendige Luftmængde
anvendes.
Den ovennævnte Dannelsesproces foregaar
under stærkt Varmetab, saa Kokslaget i
Generatoren i Løbet af nogle Minutter bliver for koldt
til, at Processen kan foregaa. Naar dette
Tidspunkt naaes, standses derfor
Vanddamptilførslen, og der blæses nu Luft gennem Generatoren.
Herved udvikles i denne Generatorgas,
der ved sin Forbrænding i Generatoren i Løbet
af faa Minutter atter bringer Kokslaget i
Generatoren op til saa høj Temperatur, at
Vandgasproduktionen igen kan paabegyndes.
Fabrikationen sker derfor i Perioder (saakaldt
diskontinuerlig Drift). Det rette Tidspunkt, paa
hvilket Skiftningen skal foregaa, kan læres
erfaringsmæssigt under Driften eller endnu bedre
kontrolleres ved Hjælp af dertil særligt
konstruerede Tryk- og Hastigheds-Maaleapparater
og bestemmes efter visse Udslag paa nogle
Trykmaalere, saa at Arbejderen let kan følge
Driftens Gang. Særlig snildt virker en af
Stracke, Wien, angivet »Dampfschlussmelder«,
hvor Arbejderen gennem et Klokkesignal
underrettes om, naar Tidspunktet til Omskiftning er
inde, og dette Klokkesignals Udløsning udføres
af Generatoren selv, naar Forholdene i denne
har naaet en saadan Tilstand, at Omskiftning
bør ske. Det er altsaa ikke saadan at forstaa,
at Klokkesignalet blot lyder med bestemt
afmaalte Tidsmellemrum; det er den virkelige
Tilstand i Generatoren under Produktionen, der
udløser Signalet (nærmere herom se »Handbuch
der Gastechnik« Bd IX S. 149 ff.).
Da Trykket i Generatorerne under
Vandgasproduktionen er flere Hundrede Millimeter
Vandsøjle, bruger man ved
Vandgasproduktionen altid Generatorer, hvor den murede
Ydervæg yderst er dækket af en Jernkappe. I
modsat Fald vilde Gassen under Produktionen let
kunne undslippe gennem Utætheder i
Murværket. I Hovedtrækkene er de forskellige Typer
Vandgasgeneratorer ens, dog afviger de i ret
betydningsfulde Detailler. De mest kendte
Systemer er den af »Europäische Wassergas-A/G«
brugte Type: dernæst Dellwick-Fleischer
Generatoren og især Stracke-Wassergas-Generatoren
(Stracke er en meget kendt Gastekniker i Wien).
Navnlig Stracke har specielt arbejdet med
Problemet Vandgasproduktion. De forskellige
Typer findes nærmere beskrevet i »Handbuch der
Gastechnik« Bd IX. Nutildags anvendes
karbureret V. ikke meget; før Gasglødelysets
Opfindelse, dengang det ved Belysning med Gas var
Gassens egen lysende Flamme, det kom an
paa, var karbureret V. et skattet Hjælpemiddel
for de store Gasværker, hvis en Bunke Kul gav
daarligt lysende Gas eller et pludseligt Krav om
større Produktion hurtigt skulde efterkommes.
Vandgasværket kunde nemlig ret hurtigt gøres
driftsklar, og ved at karburere V. med Olie og
blande denne Gas i Kulgassen, kunde en stærkt
lysende Gas faas. Nutildags gælder det om, at
den producerede Gas kan give høj
Flammetemperatur, og at dens Varmeevne er saa ensartet
som muligt. Ved Belysning med Gasglødenet er
det den udviklede Hede, der bringer Nettet i
Glød og gør dette lysende. Karbureringen
foretages ved, at den »blaa« ɔ: ukarburerede V., idet
den er færdig produceret i Generatoren, sendes
videre gennem en anden stor, murværksforet
Beholder af lignende Størrelse som
Generatoren. Denne saakaldte Karburator er fyldt
med en stor Mængde over hverandre stillede
ildfaste Sten af Form som almindelige Mursten.
Disse Sten har under »Blæstperioden«
været gennemstrømmet af
Forbrændingsprodukterne fra den under Blæstperioden dannede
Generator gas. Stenene er derfor glødende.
Øverst i Karburatoren findes en lille roterende
(eller fast) »Oliespreder«, gennem hvilken
Massutholie eller Petroleumsolie som en Regn
sendes ud over Karburatorens øverste Flade og
daler ned over Stenene. Da disse er gloende,
spaltes Olien i stærkt lysende Kulbrinter, og
disse Gasarter blandes i V., idet denne passerer
Karburatoren. Den karburerede V. passerer
derpaa en Beholder af ganske lignende
Opbygning som Karburatoren og ligesom denne fyldt
med gloende Sten. Her spaltes Oliedampenes
Kulbrinter i simpelt sammensatte Kulbrinter, for
saa vidt de ikke allerede i Karburatoren er
omdannede til saadanne, og Betydningen af at
lade Gassen passere denne saakaldte
»Overheder« er, at Gasblandingen kun skal bestaa
af permanente Gasarter ɔ: saadanne,
der vedbliver at være i Luftform, selv om
Gasblandingen senere afkøles til almindelig
Temperatur. Ved ukarbureret V. foretages der en
Rensning af den færdig producerede Gas. Det
er navnlig medreven Flyveaske og Spor af
Kiselsyre, det gælder at fjerne. Den
karburerede V. skal ogsaa renses og vaskes, og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
