Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandgas - Vandglas - Vandhaar - Vandhammer - Vandhenter - Vandhinde - Vandhjort - Vandhjul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
større Mængde Tjære, denne indeholder, kræver
mere Omhu paa dette Punkt. Til Fremstilling
af karbureret V. regnedes et Forbrug af c. 0,02 l
Olie pr. m3 Gas pr. »Lys«, den fremstillede
Gas skulde holde, Lysstyrken maalt i Hefnerlys.
Eksempelvis var en karbureret V. sammensat
saaledes i Vol.%: 14 % Methan + 36 % Brint
+ 9 % tunge Kulbrinter + 30 % Kulilte +
6 % Kvælstof + 5 % Kulsyre. Vægtfylde 0,7.
Øvre Brændværdi 4500 kg° pr. kbm.
Som omtalt anvendes nutildags næsten kun
ukarbureret V. Den kan med Fordel anvendes
til Belysning (i Glødenet) i Byer, der er saa
smaa, at Anlæg af egentlig Gasværk ikke er
rentabelt (1000 à 1500 Indbyggere). Der
anvendes en særlig Art Brændere. Dernæst kan
ublandet ukarbureret V. anvendes til Glødning,
Svejsning og andre industrielle Formaal. Den
har en høj Flammetemperatur. Mest anvendes
V. ved de større Byers Gasværker til at blandes
i Kulgassen (10—25 %). Den herved dannede
Blandingsgas har lavere Brændværdi end
ren Kulgas, men naar Blandingsgassen sælges
til saa meget lavere Pris, at det Antal
Varmeenheder, der indeholdes i Blandingsgassen pr.
Øre Pris, er lig eller større end det Antal
Varmeenheder, der i den rene Kulgas faas for en
Øre (Blandingsgas sælges i Reglen til lavere
Pris end ren Kulgas), saa har Blandingsgassen
alligevel trods dens noget lavere Brændværdi
flere Fordele, navnlig hvor den anvendes til
industrielt Brug. Da Blandingsgassen nemlig
indeholder mere Brint og Kulilte end den rene
Kulgas, og da Brint og Kulilte fordrer ringe
Luftvolumen til Forbrænding, saa har
Blandingsgassen højere Flammetemperatur end ren
Kulgas, hvilket er værdifuldt ved Glødning,
Svejsning, Smeltning, Lodning o. l.
R. T.
Vandglas. Med dette Navn betegnes Kalium-
og Natriumsilikater, der er opløselige i Vand.
Kalivandglas faas ved Sammensmeltning
af Potaske med Kvartspulver eller
Infusoriejord og Trækulpulver, hvorefter den smeltede
Masse udkoges med Vand, eller ved Kogning af
Flintknolde med Kalilud under Tryk.
Natronvandglas fremstilles paa tilsvarende Maade
ved Anvendelse af kalcineret Soda eller
Natronlud. Dobbeltvandglas er en Blanding af
begge de nævnte og faas ved Sammensmeltning
af Kvartspulver, Potaske og kalcineret Soda;
det er lettere smelteligt end Kali- og
Natronvandglas hver for sig. V. gaar i Almindelighed
i Handelen som en tykflydende Opløsning, men
kan ogsaa faas i fast Form. Opløsningen
sønderdeles af Syrer, idet der udskilles geléagtig
Kiselsyre. Sin første Anvendelse fandt V., som
blev opdaget 1852 af Fuchs, til Overtræk for
Genstande af Træ, Lærred, Papir, hvorved disse
beskyttes mod Antændelse. Naar V., blandet
med ildfaste Stoffer som Ler, Glaspulver o. l.,
paastryges flere Gange, vil saadanne Genstande
ikke bryde i Flamme ved Ophedning, men kun
forkulle. Endvidere benyttes V. som Kit for
Glas og Porcelæn og til Fremstilling af kunstige
Sten, idet man tilbereder en plastisk Masse af
Sand og V., som derpaa bringes i en Opløsning
af Kalciumklorid; herved dannes
Kalciumsilikat, som kitter Sandkornene sammen, medens
Natriumklorid gaar i Opløsning og fjernes ved
Vaskning. Store Mængder V. bruges til
Forfalskning af Sæbe.
Endelig benyttes V. til Stereokromi; V.
danner ved denne Malemaade Bindemiddelet
mellem Farverne og deres Grundlag.
(O. C.). S. P.
Vandhaar, Navn for Conferva-Arter (se
Alger).
Vandhammer, 1) Hammer, som bevæges ved
et Vandhjul. V. er ligesom Haandhammeren en
Svinghammer, idet den drejer sig om en
vandret Akse. Løftningen sker ved, at en af
Vandhjulet, ofte direkte, dreven Tromle drejer sig
rundt og paavirker Hammeren med sine
Klodser, »Kamme«; saa snart Klodsen er gaaet fri
af V., falder denne. V.’s Benævnelse retter sig
efter Kammenes Angrebspunkt. For den lette,
hurtig arbejdende Svanshammer, hvis
Hoved vejer c. 50 kg, og som, paavirket af en
Prelklods for at fremskynde Slaget, slaar
indtil 300 Slag i Minuttet med en Slaghøjde af
150—200 mm, ligger dette uden for
Omdrejningsaksen; den anvendtes ofte til Smedning af
Spiger, Knive m. m. Ved Brysthammeren
med Vægt 150—250 kg, 80—100 Slag og
Løftehøjde 500—700 mm er Angrebspunktet mellem
Hammerhovedet og Omdrejningsaksen; den faar
Prel af en oven over den anbragt Bjælke.
Tromlen er her ofte parallel med Hammerskaftet.
Den anvendtes bl. a. til Udsmedning af
Stangjern. Ved Pandehammeren med Vægt
2500-8000 kg, 50-100 Slag og Løftehøjde
300—600 mm er Angrebspunktet paa Hovedet
eller foran det. Den er helt støbt af Jern i
T-Form og anvendtes navnlig ved det smedelige
Jerns Fremstilling til at drive Slaggen ud af
Smelter og Puddelboller. De tidligere saa
uundværlige V. er nu gaaet stærkt af Brug. De
sværere erstattes af Smedepresser, Valseværker
og Damphamre, de lettere af disse og af
Maskinhamre, drevne ved Damp eller i den nyere
Tid af Trykluft.
2) I Fysikken et med Vand til Dels fyldt og
ved Kogning for Luft befriet Glasrør, hvori
Vandet, naar man ryster Røret, med en stærk
Lyd støder mod dets Vægge, da der ikke kan
dannes en Stødpude, fordi der ingen Luft er
dertil.
(F. W.). D. H. B.
Vandhenter er Navn paa en Rodform hos
Rødæl; fra en vandret, højtliggende Rod gaar
V. lodret og uden Forgrening nedad, til den
naar et Jordlag, der fører forholdsvis iltrigt
Vand i stadig Bevægelse, hvor den da udvikler
Siderødder; V. er næsten cylindrisk og saa
blød, at man med Fingrene kan trykke den flad;
den er nemlig løst bygget af store Celler med
tynde Vægge og store Mellemcellerum. Hvor
Rødællen kan udvikle V., vokser den godt og
holder sig sund. (Litt: C. H. Bornebusch,
»Studier over Rødællen« [Tidsskrift f. Skovv.
XXVI, Række B. S. 28]).
C. V. P.
Vandhinde, d. s. s. Amnion (s. d.), den
inderste Æghinde.
Vandhjort, se Hjorte, S. 556.
Vandhjul kaldes Motorer eller
Kraftmaskiner (s. d.), ved hvilke Vandløbs Energi —
Vandkraft — omsættes til mekanisk Energi, og som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
