- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
519

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandstære - vandsugende Evne - Vandsvampe - Wandsworth - Vandsyn - Vandsynsmænd - Vandsæk - Vandsøjlemaskiner - Vandtaarn - Vandtrædere - Vandtæger - vandtæt - Vandudlader - Vandukrudskærer - Vandurasilke - Vandvæder - Vandværdi - Vandværk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

oventil, anbringer den skjult i Klipperevner,
under Broer, Mølleværker e. l. Steder; den
ligger ofte saa udsat for Vandsprøjt, at de ydre
Dele stedse er vaade. Æggenes Tal er 5—7, de
er hvide af Farve, lægges sidst i April eller i
Maj.
O. H.

vandsugende Evne. Anbringes et
vandholdigt Stof i en lukket Beholder, der kan være
enten lufttom eller fyldt med vandfri Luft, vil
Stoffet afgive Vand, indtil Trykket naar en for
hvert enkelt Stof karakteristisk Størrelse, der
kaldes dets Damptryk. Indføres nu Vanddamp
i Beholderen, vil dette opsuges af Stoffet,
indtil Trykket igen synker til Damptrykket.
Anbringes derfor to Stoffer med forskelligt
Damptryk i samme Beholder, vil det med mindst
Damptryk suge Vand fra det med størst og
følgelig virke som Tørringsmiddel over for dette.
V. E. er da en relativ Evne. Som
Tørringsmidler (udtørrende Midler) anvendes saadanne
med meget lave Damptryk. Hyppigt anvendes
vandfrit Kalciumklorid; indtil det har optaget
et Molekyle Vand (14 %), er dets Damptryk
meget lavt, saa stiger det til 2,15 mm
Kviksølvtryk, hvilket endnu er saa lavt, at det virker
stærkt tørrende. Fosforsyreanhydrid er et
særligt kraftigt virkende Tørringsmiddel,
ligeledes Svovlsyre, Natriumhydroxyd og
Kaliumkarbonat. Ved Fortynding af Svovlsyre kan
fremstilles en Række Blandinger med stigende
Damptryk, saaledes at man kan tørre til en
bestemt Tørhedsgrad. En Tørring i Vakuum
(egentlig blot ved meget lavt Tryk) foregaar
ikke kraftigere, men blot hurtigere end i et
luftfyldt Rum. En Forøgelse af Temperaturen
fremskynder Tørringen betydeligt, navnlig fordi
Vandmolekylernes Hastighed forøges, men
ogsaa ofte fordi Damptrykket af det fugtige Stof
stiger mere end af det tørrende. Da Vandets
Damptryk stiger stærkt med Temperaturen, vil
varm Luft kunne optage mere Vand end kold
og derfor virke hurtigere tørrende. Hvor
kraftigt Luften tørrer, afhænger af, hvor tør den
er; det er følgelig uafhængigt af Temperaturen.
S. P.

Vandsvampe, d. s. s. Saprolegniaceæ
(s. d.).

Wandsworth [’wån(d)zwəþ], sydvestlig
Forstad (Metropolitan Borough) til London, ved
Wandles Udmunding i Themsen, omfatter
Clapham, Putney, Tooting, Balham og Streatham,
har en Straffeanstalt, et katolsk
Lærerseminarium, en kvindelig Højskole, to store
Opdragelsesanstalter for Soldaterbørn (Victoria patriotic
asylums
), et Hospital for uhelbredelige,
Fabrikation af Hatte og Kemikalier samt Korn-,
Papir- og Savmøller, Bryggerier, Brænderier,
Malterier og (1921) 328656 Indbyggere.
(M. Kr.). M. H-n.

Vandsyn kaldes de periodiske Eftersyn, der
ifølge dansk Lov af 28. Maj 1880 skal afholdes
over alle offentlige Vandløb. For de mindre
offentlige Vandløbs Vedkommende afholdes de
af Vandsynsmændene; for Hovedvandløbenes
Vedkommende bestemmes det af Amtsraadet,
hvem der skal foretage Synet, jfr. i øvrigt
Vandløbslovgivning og
Vandsynsmænd.
H. Gr.

Vandsynsmænd skal ifølge danske Love af
28. Maj 1889 og 19. Apr. 1907 behandle og
afgøre forskellige Sager angaaende mindre
offentlige og private Vandløb, jfr.
Vandløbslovgivning, jfr. ogsaa Lov om
Ferskvandsfiskeriet af 2. Juni 1917. Ifølge Lov Nr. 67 af
23. Apr. 1897 skal Vandsynsmændene dog ogsaa
afgøre visse Sager vedrørende
Hovedvandløbene. V. udnævnes i Købstæderne af Byraadet,
paa Landet af Sogneraadet. I hver Kommune
udnævnes der 3 V., hvoraf en beskikkes til
Formand, jfr. nærmere Loven af 28. Maj 1880 § 6 ff.
H. Gr.

Vandsæk kaldes, navnlig naar Talen er om
Jernkonstruktioner, en saadan Fordybning,
Revne, Mellemrum o. l., hvor Vand kan samle sig,
og hvorfra der ikke er Afløb. For at afværge
Rustangreb maa V. ubetinget undgaas.
A. O-d.

Vandsøjlemaskiner, se hydrauliske
Motorer
.

Vandtaarn, se Vandforsyning.

Vandtrædere (Phalaropus), d. s. s.
Odinshøns.

Vandtæger (Hydrocores), se Tæger.

vandtæt, ugennemtrængelig for Vand. V.
Tøjer
fremstilles paa forskellig Maade, idet
man enten imprægnerer eller bestryger Tøjet
med en Opløsning af Kautsjuk og Guttaperka i
Linoliefernis eller med Fernis alene (Olietøj)
eller med Tjære (Presenninger o. l.). Man
benytter ogsaa en Imprægnering med Vandglas,
hvorefter følger en Behandling med en
Opløsning af Alun eller Aluminiumsulfat, saaledes at
der i Tøjets Porer udskilles Kiselsyre og
Aluminiumsilikat, og herefter følger yderligere en
Behandling med overfedtet Sæbe og en
Kalandring. Der gives for øvrigt talrige Forskrifter
til at gøre Tøj v. paa lignende Maade, idet man
i Taverne og Tøjets Porer udfælder uopløselige
Forbindelser, navnlig uopløselige fedtsure Salte
eller Resinater. Det er naturligvis ogsaa af
Betydning, at det Stof, der skal behandles, er saa
tæt vævet som muligt. Naar disse forskellige
Behandlinger udføres saaledes, at der opnaas
virkelig Vandtæthed, bliver Tøjet samtidig
ugennemtrængeligt for Luft, hvilket er
ubehageligt, naar det skal benyttes til
Klædningsstykker, og man har derfor paa flere Maader søgt
at frembringe Vandtæthed uden Lufttæthed.
Dette opnaas bedst, men dog ikke fuldkomment,
naar Tøjet behandles med en Opløsning af
Aluminiumacetat, som ved en paafølgende
Opvarmning udskiller basisk Acetat, der gør Tøjet til
en vis Grad vandskyende.
K. M.

Vandudlader, d. s. s.
Kondensationsvandafleder (s. d.).

Vandukrudskærer, se Dambrug, S. 466.

Vandurasilke, se Kunstsilke.

Vandvæder, d. s. s. hydraulisk
Væder
.

Vandværdi, se Kalorimeter.

Vandværk kaldes saadanne Anlæg, hvorved
Vand udvindes og tilføres Forbrugerne. Ofte
betegner man dog særlig med V. de for Byers
Vandforsyning sædvanlig nødvendige
Pumpestationer i Byerne med de til disse Stationer
nærmest knyttede Anlæg. (Se i øvrigt
Vandforsyning).
(Fr. V. M.). A. Bj.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0529.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free