Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandvæv - van Dyck - Vandycksrødt - Vandøgler - Vane, Henry - Vaneforbrydere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vandvæv (bot.) kaldes i Vævlæren et
tyndvægget, som oftest temmelig storcellet, farveløst
eller kun svagt grønt Parenkym, hvis
Hovedopgave bestaar i at optage og gemme Vand, saa
at Planten i en tør Periode kan benytte dette
og saaledes lide mindre Skade ved
Vandmangel. V. findes f. Eks. i Bladene af Aloë, Agave,
Peperomia, Begonia, mange Bromeliaceer,
Rhizophora o. m. a., i mange Orkidéknolde, Løg
m. m. V. kan enten nedstamme fra Huden (f.
Eks. hos Peperomia, Begonia, Ficus) eller det
indre Væv (Aloë). Under Indtørringen mister
V. saa meget Vand, at dets ellers stramt
udspændte Cellevægge slaar Folder.
(V. A. P.). A. M.
van Dyck [fan-’dæ^ik], se Dyck.
Vandycksrødt [fan-’da^i’ks-], se
Engelskrødt.
Vandøgler. Som saadanne betegnes stundom,
p. Gr. a. den Forkærlighed, hvormed de
opholder sig i umiddelbar Nærhed af Vandet, visse
store, tropiske Øgler, navnlig henhørende til de
saakaldte Varaner (s. d.).
R. H. S.
Vane [vein], Henry, Sir, engelsk
Statsmand, f. 1613, henrettet 1662, var Søn af
Henry V. den Ældre (1589—1655), som først
var Statssekretær hos Karl I, men siden
hans Modstander. V. fik en ung Aristokrats
omhyggelige Uddannelse ved Oxford Universitet
og ved Rejser. Han blev tidlig Puritaner, og
rejste 1635 til Massachussetts for at have sin
Tro i Fred. Her blev han 1636 Guvernør, men
vendte hjem Aaret efter. V. blev Medlem af
Underhuset 1640, og Faderen skaffede ham
Embedet som Skatmester for Flaaden. Han stod
da i Hoffets Gunst, men holdt fast ved sin
puritanske Tro. Da Striden udbrød mellem Konge
og Parlament, sluttede han sig til Oppositionen,
blev en af Hovedførerne for Parlamentspartiet
og udførte i dets Tjeneste meget store Hverv.
Han afsluttede saaledes Aug. 1643 et Forbund
mellem England og Skotland, med, hvad
Clarendon kalder, »en vidunderlig Skarpsindighed«.
V. sluttede sig nær til Cromwell og
Independenterne og arvede ved Pym’s Død dennes Magt.
1644 fik han oprettet Regeringskomiteen for de
to Kongeriger England og Skotland. Særlig
lykkedes det ham at gennemføre en Nyordning af
Hæren og indsatte Fairfax til Overgeneral i St.
f. Essex. Aar 1646 bragte imidlertid V.’s
Indflydelse til at svinde, og da Striden opstod
mellem Parlamentet og Hæren i Apr. 1647 om
Kongens Skæbne, kom han i en vanskelig
Mellemstilling. V. ønskede, at Forhandlingerne med
Kongen skulde føres saglig og ad fredelig Vej.
Da Cromwell derfor, efter først at have
samstemt med V., gik over til sit yderliggaaende
Standpunkt og en voldsom Fremfærd mod
Kongen, vakte det V.’s Mishag, og efter at Cromwell
havde foretaget den første Udrensning af
Parlamentet ved Oberst Pride’s Soldater, holdt V. sig
borte fra Møderne. Ej heller i Processen mod
Karl I tog V. nogen Del, men udtalte i øvrigt
hverken sin Billigelse eller Fordømmelse af
Dødsdommen over Kongen. Stadig ledede V.
endnu Admiralitetet, men 1649 blev han
Medlem af Republikkens Statsraad og udførte i
Aarene til 1656 et vidt omfattende Arbejde. Han
var inden for Huset, hvad Cromwell var
udenfor. De to Mænd stod knyttede til hinanden i
nøjeste Venskab, og Cromwell søgte V.’s Raad
i de farligste Forhold. Særlig virkede V. i den
udenrigske Politik og Styrelsen af Kolonierne
og søgte at fremme den religiøse Frihed; for
Flaadens Udvikling var hans Betydning heller
ikke ringe. Efter Slaget ved Worcester frygtede
imidlertid V., at Cromwell vilde tiltage sig
Diktaturet, og søgte at standse ham; han holdt paa
Parlamentets Suverænitet og dets Omordning
og forelagde derfor 1653 en Reformlov, ifølge
hvilken Valgretten skulde fratages
Smaaflækkerne og gives til de større Byer. Men
Cromwell indsaa, at et nyt Parlament vilde styrte
Republikken, og opløste 3. Apr. 1653 det lange
Parlament. V. blev sidst tilbage i Salen og
protesterede, men Cromwell udviste ham med
haarde Ord. Brudet mellem dem var ulægeligt.
V. trak sig tilbage til sit Gods og til religiøs
Grublen og skrev: A Retired Man’s Meditations
(1655). Det var forgæves, at Cromwell atter
søgte at vinde V. Mod Cromwell’s politiske og
religiøse Diktatur tog V. 1656 til Genmæle i
Skriftet A Healing Question (1656), hvori han
angreb det ensidige Partistyre og fordrede
Hæren stillet under Parlamentets Kontrol.
Cromwell lod da V. fængsle i 4 Maaneder fra Juli til
Decbr 1656. I Richard Cromwell’s Parlament
indtraadte V. igen 1658 og ledede de
udenrigske Anliggender og modarbejdede Stuarternes
Genkomst. Efter at Richard Cromwell havde
nedlagt Protektoratet, søgte V. en Tid at mægle
i Striden, der opkom mellem Parlamentet og
Hæren, men gik til sidst over paa Hærens Parti.
Da det lange Parlament indkaldtes 2. Gang
Decbr 1659, blev V. udvist af London, men blev
der dog, indtil General Monk til Jubel for V.’s
Fjender udviste ham af Byen. Ved
Restaurationen 1660 blev V. udelukket fra Amnestien,
da han ansaas for en farlig Mand, hans Gods
blev beslaglagt, og skønt han ikke var
»Kongemorder«, blev han fængslet i Tower, senere paa
Scilly-Øerne. 1662 blev han dømt til Døden, og
Karl II lod Dommen fuldbyrde. (Litt:
Biografier af G. Sikes, »V.« [1662], Upham [i
Spark’s American Biography]; John
Forster [i Eminent British Statesmen, 1838], I. K.
Hosmer [1888], Dalton [i The Hist. of the
Family of Wray], W. W. Irland [1907]).
(J. L.). H. J-n.
Vaneforbrydere. Medens den gældende
Straffelov kun et eneste Sted særlig omtaler V.
(Hæleri af Vane eller som Næringsvej), er det
dog, som ogsaa udtrykkelig hjemlet i
midlertidig Straffelov af 1911, et skærpende eller
strafforhøjende Moment, naar det under en
Straffesag oplyses, at en Tiltalt driver sine Forbrydelser
som Næringsvej (professionsmæssigt) eller har
særligt Hang til en vis Art af Forbrydelser.
For Tyveris og Hæleris Vedkommende har
denne Betragtning ført til en Graduering efter
Antallet af foregaaende Tyveri- eller
Hæleridomme med voldsomt stigende Straf for hver
senere begaaet Gentagelse af Forbrydelsen.
Denne Fremgangsmaade anses dog nu for
uheldig, idet de virkelige V. ikke sjældent forstaar
gennem lange Tider at undgaa Domfældelser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
