Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaneforbrydere - Vanellus - Vaner - Vanessa (se Dagsommerfugle) - Vanessa (se Swift, J.) - vanfør - Vanførebehandlingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
medens det er de mindre drevne Forbrydere,
der ofte uden i det hele at kunne kaldes V.
bliver Ofre for Gentagelsesstraffen (s. d.). I
nyere Tid gaar Bestræbelserne ud paa at bortse
fra slige absolutte Regler, idet
Strafudmaalingen mere overlades til Domstolens Skøn, og for
de virkelige V. hjemle Anvendelse af
Sikkerhedsforanstaltninger (s. d.).
A. Gl.
Vanellus, Slægtsnavn for Viber.
Vaner, nordisk Gudeslægt, boende i
Vanaheim, forskellig fra Aserne, med hvem de skal
have ligget i Krig; ved Fredsslutningen siges
Njord med sine to Børn Frey og Freya at være
bleven optagen i Asernes Kreds — en Myte,
hvori man har ment at finde Minde om gamle
religiøse Brydninger. Det antages almindelig,
at V. repræsenterer en ældre, mere
naturbunden Kultus, som trængtes i Baggrunden ved den
udenfra indførte Asa-Kultus.
(A. O.). G. K-n.
Vanessa, se Dagsommerfugle.
Vanessa [ve’nese], se Swift, J.
vanfør betegner en Person, der ikke har sin
Førlighed ɔ: hvis Legemsform er stærkt
afvigende fra den normale, og hvis
Erhvervsmuligheder derfor er stærkt indskrænkede, enten
direkte p. Gr. a. Deformiteten eller indirekte,
fordi Legemets Ydre træder hindrende i Vejen for
Opnaaelsen af Arbejde paa sædvanlig Maade;
forvoksede, Krøblinge, lamme, lemlæstede,
vanskabte er alt sammen Begreber, der falder ind
under Vanførhed. Ifølge Oprindelsen deler man
denne i »medfødt Vanførhed«, der omfatter de
Former, som har udviklet sig under Fosterlivet,
og »erhvervet Vanførhed«, der først er opstaaet
efter Fødselen. Medfødt Vanførhed optræder
dels i Form af overkomplette Fingre og Tæer,
Kæmpevækst af f. Eks. en Fod o. l., dels som
medfødt Mangel af enkelte Lemmer eller Dele
af disse, som Skeletdefekter, medfødt
Hoftevridning, Klumpfod o. s. v. Erhvervet Vanførhed
falder væsentlig i 2 Grupper, efter som den har
sin Aarsag i Sygdom (Ledsygdom, engelsk Syge,
Tuberkulose, Rygmarvssygdom) eller er den
uheldige Følge af, at man til Stadighed udfører
een og samme anstrengende Gerning, de
saakaldte Professionsdeformiteter. Til den første
Gruppe hører stive Led, Rygradsbetændelse,
Hjulben, Lamheder o. s. v., til
Professionsdeformiteterne: Platfod, Kalveknæ og
Rygradsskævhed (f. Eks. hos Skolebørn, særlig Piger i
Voksealderen). Under Vanførhed henregnes
endvidere ofte en Række andre Lidelser, der
alle har det fælles, at deres Bærere som Følge
af Sygdommen bliver mindre arbejdsdygtige,
f. Eks. Aareknuder, Brok, Elefantsyge o. s. v.,
men alle disse Former hører dog til de
omdisputerlige ved Definitionen af Begrebet v.
F. B.
Vanførebehandlingen. Først henimod
Slutningen af 19. Aarh. synes Arbejdet for de
Vanføre og deres Oplærelse at have antaget
Karakter af en Samfundssag. Ganske vist havde
allerede 1832 en Privatmand i München oprettet en
Skole for mandlige Krøblinge i Barnealderen,
og denne Skole blev endog 1844, efter et
kongeligt Besøg, ophøjet til bayersk Centralanstalt,
men ud over Bayern var den lidet kendt indtil
1896, da den fik en Aflægger i Carolahöhe i
Dresden, opkaldt efter den for Sagen varmt
interesserede sachsiske Dronning. Til de øvrige
Vanføreanstalter i Tyskland antages Danmark
at have afgivet Forbillede. I England har der
siden 1866 eksisteret et National industrial home
for crippled boys i Kensington, London, der
opretholdes ved Gaver og Legater samt Tilskud
fra forskellige af Londons Korporationer.
Det er imidlertid Danmark, der indtager
Førerstillingen paa Vanføresagens Omraade
dels ved den Udstrækning, dette Begreb straks
fik her, dels fordi man fra første Færd særlig
tog Sigte paa de fattigste Vanføre og kun tog
det Forbehold, at de optagne Patienter maatte
staa uden for Fattigvæsenets Forsorg.
»Samfundet, som antager sig vanføre og lemlæstede
Børn« stiftedes 21. Oktbr 1872 paa Initiativ af
Pastor Hans Knudsen (s. d.). Begyndelsen
var lille og beskeden; med en Kassebeholdning
atf 70 Rdl. aabnede man i et af Kbhvn’s
Magistrat velvillig overladt Lokale i Vartov en
Klinik, der skulde sætte de Vanføre i Stand til at
kunne arbejde; der var kun Adgang 1 Time
ugentlig, og det første Aars Patientantal beløb
sig til 41, med en Udgift til Bandager o. l. af i
alt c. 600 Kr. Ved Siden af Behandlingen
paa Klinikken havde Bestyrelsen imidlertid
straks sat sig den Opgave at anbringe de Børn,
der havde den fornødne Alder og Udvikling,
ved passende Arbejde samt, for saa vidt deres
legemlige Svaghed ikke tillod dem at søge de
almindelige Skoler, i mindre, private Skoler,
hvor der kunde tages større Hensyn til deres
Skrøbeligheder. Dette gav, efter et Par Aars
mere eller mindre heldige Forsøg, Anledning til
Stiftelsen af Skolen for Vanføre, oprindelig
en privat af Frk. Johanne Petersen (s.
d.) ledet Filial, der imidlertid snart gik op som
et Led i »Samfundet«. Delingen i Klinik og
Skole er vedligeholdt gennem Aarene; som
Supplement er 1894 tilkommet Hjemmet for
Vanføre, der i administrativ Henseende er en
Forening for sig selv, men som siden 1896 har
Lokale sammen med »Samfundet« i dettes store
Bygning paa Toldbodvej i Kbhvn. Forholdet
imellem de forskellige Afdelinger er dette:
Klinikken antager sig enhver ubemidlet, uden for
Fattigvæsenet staaende Vanfør, og den Hjælp,
der ydes, udstrækker sig ikke til en enkelt Kur
(i Finansaaret 1925—26 blev i alt behandlet c.
2300 nye Patienter foruden en Mængde, som
endnu stod i Nummer). For at kunne optages i
Skolen maa Patienten først være antagen paa
Klinikken, og Skolens Maal er da at oplære
Eleverne i et Haandværk, saa de er i Stand til at
ernære sig selv; der undervises i 15 Haandværk
eller Haandgerningsfag (Bandageri, Bogbinderi,
Skomageri o. s. v.) foruden i almindelige
Skolefag. Hjemmet yder Bolig for en Del af de
Vanføre, der søger Skolen eller Klinikken, enten
mod Betaling, fuld eller delvis, eller frit; det
optager baade Voksne og Børn af begge Køn
og har c. 120 Senge; det omfatter endvidere et
Kystsanatorium »Børnely« ved Rungsted, hvor
Klinikkens smaa rakitiske Børn og Skolens
Elever og Arbejdere kan styrkes ved Bade og
Landluft. Samfundet og Hjemmet har stadig
bibeholdt deres private Karakter, men Staten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
