- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
542

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Varemærke - Waren - Varenius, Bernhard - Varenius, Per Otto - Varennes en Argonne - Vareprøver - Varerundholt - Vareš - Varese - Varetægtsfængsel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ord, som i den almindelige Vareomsætning kan
tjene til at angive det Sted, hvor Varen er
fremstillet eller forhandles (f. Eks. United
States of America), Tidspunktet for Varens
Fremstilling (f. Eks. 1920), Varens Art (f. Eks.
Cykledæk), Bestemmelse (f. Eks. Kaffe-Tilsætning),
Mængde eller Pris, eller som ifølge den
almindelige Sprogbrug eller den inden for
vedkommende Forretningskredse herskende Brug
kendes som Betegnelse for selve Varen (f. Eks. —
i hvert Fald tidligere — Dunlopdæk som
Betegnelse for Traaddæk) eller for den fra en
anden Næringsdrivende end Anmelderen
hidrørende Vare. Ej heller maa et V. ligne et
allerede registreret, saa at Mærkerne kan
forveksles (f. Eks. Diamond og Diamant), naar det
gælder samme Arter af Varer. Medens
herhjemme Varemærket dækker alle Arter af
Varer, naar der ikke er sket særlig
Indskrænkning, begrænser fremmede Varemærkelove ofte
Mærket til bestemte Varesorter, og
Vedkommende kan da ogsaa kun faa sit Mærke
registreret her for de samme Varer.
Ch. V. N.

Ifølge norsk Lov af 2. Juli 1910 kan V.
registreres for 10 Aar med Adgang til Fornyelse.
Registreringen udføres af Styret for det
industrielle Retsværn.
K. Ø.

Waren [’va.rən], By i den sydøstlige Del af
Fristaten Mecklenburg-Schwerin, ved den
nordlige Bred af Müritz-Sø, er et Knudepunkt for
flere Jernbanelinier og har (1925) 10363 Indb.,
Amtsret, Gymnasium, naturvidenskabeligt
Museum, Tagpap- og Maskinfabrikation,
Savskæreri, Jernstøberi, betydelig Kvæghandel.
O. K.

Varenius, Bernhard, Geograf
(1622—1650), født i Tyskland, levede i Holland, hvor
han udgav en Beskrivelse over Japan (1649) og
sit Hovedværk Geographia generalis (1650),
som omfatter en astronomisk, en fysisk
Geografi og en Menneskets Geografi.
M. V.

Varenius, Per Otto, svensk
Statsretslærer, f. 11. Juli 1857 i Sthlm, 1876 Student i
Uppsala, 1892 Dr. phil. smst., 1893 Docent,
Professor 1905, Professor ved »Stockholms
högskola« 1907—25. V. debuterede som Forfatter med
Afhandlingen »Om riksföreståndareskap enligt
Sveriges och Norges grundlagar« (1891), der bl.
a. efterfulgtes af »Högförräderimålet mot
Magnus Gabriel De la Gardie år 1675« (1897, i
Festskrift til C. G. Malmström), »Räfsten med Karl
XI’s förmyndarstyrelse«, I (Skrifter utg. af K.
Humanistiska Vetenskaps-Samfundet i Uppsala)
(1901), II (1903), »Beskatning och statsreglering
i England« (1906) og »Das schwedische
Budgetrecht« (i »Rechtswissenschaftliche Beiträge«,
Festgave til Josef Kohler, 1909). V. er ogsaa
hyppig optraadt med Indlæg i Tidens lokal- og
storpolitiske Spørgsmaal, hans Artikler
»Unionsförfattningen ur svensk och ur norsk synspunkt«
(1893) er oversatte baade paa Tysk og Fransk.
Foranlediget ved en Afhandling af Professor E.
Bernatzik i Grünhut’s »Zeitschrift«
offentliggjorde V. i samme Tidsskrifts 27. Bind »Die
schwedisch-norwegische Union« (1900).
Fz. D.

Varennes en Argonne [va’ræn-ãn-ar’gån],
By i det nordøstlige Frankrig, Dept Meuse, ved
Floden Aire og Argonnerskoven, Vest for
Verdun, 1100 Indbyggere. V. har Fosfatlejer og
Fabrikation af Bagværk og Marcipan. I
Historien er den lille By bekendt ved Ludvig XVI’s
Paagribelse 22. Juni 1791, da han forsøgte at
flygte over den franske Grænse. V. var under
Verdenskrigen besat af Tyskerne
Septbr 1914—Septbr 1918 og var næsten fuldstændig
ødelagt ved Tilbageerobringen.
(M. Kr.). E. St.

Vareprøver er den postale Betegnelse for
en Art Postforsendelser, som kan forsendes for
den for disse fastsatte modererede Porto, naar
de ikke har Værdi for Afsender eller Adressat
som selvstændigt Handelsobjekt; endvidere kan,
naar det ikke sker i Handelsøjemed, følgende
Genstande befordres som V.: Nøgler, der
forsendes enkeltvis, Clichéer til Bogtryk,
Silkeormeæg, afskaarne friske Blomster,
naturhistoriske Genstande (tørrede eller præparerede
Dyr og Planter, geologiske Prøver o. s. v.),
Tuber indeholdende Serum og patologiske
Genstande, Beholdere med tuberkuløst Opspyt til
Diagnosestationer i Indlandet; Tuber med
Serum, der i Almeninteresse afsendes af offentlig
anerkendte Laboratorier eller Institutioner kan
ogsaa i Handelsøjemed afsendes som V.

V. maa ikke indeholde noget Brev eller
haandskreven Bemærkning ud over, at det er tilladt at
angive Afsenders og Modtagers Navn m. v. samt at
anføre Fabriks- eller Handelsmærke, Løbe-Nr.,
Priser etc. Emballagen, der maa bestaa af
Poser, Æsker eller løse Omslag, maa være
saaledes beskaffen, at en Undersøgelse let kan
finde Sted. For Glassager, Forsendelser med
flydende Sager, Fedtstoffer m. v. gælder særlige
Regler for Emballagen. Vægten af V. maa ikke
overstige 500 g (ogsaa til Udlandet). Størrelsen
maa ikke overskride 10 X 20 X 45 cm; har
Forsendelserne Rulleform, kan de i Længden maale
45 cm, i Diameter 15 cm. (Litt:
Posthaandbogen).
Fr. O.

Varerundholt, se Rundholt.

Vareš [’varæ∫], By i det jugoslaviske
Landskab Bosnien, ligger 35 km NNV. f. Sarajevo
ved Stavuja og 829 m o. H. i en udpræget
Bjergegn. 2000 Indb., der for største Delen er
romersk-katolske. V. er Midtpunkt for et af
Jugoslaviens vigtigste Jernmalmomraader. I
Byen tilvirkes Raajern og Smedejern.
N. H. J.

Varese, By i det nordlige Italien, Provins
Como, ligger 20 km V. f. Como 398 m o. H., 2
km fra den 16 km2 store V.-Sø og ved Banen
fra Milano til Laveno, der her udsender et Par
Stikbaner. (1911) 20750 Indb. V. har en Kirke
fra 14. Aarh. og driver Handel med Vin og
Silke samt Tilvirkning af Papir og Silkevarer.
V. er en meget gammel By, der en Tid lang i
Middelalderen udgjorde en uafhængig Republik.
Byen og dens Omegn har mange Rigfolk fra
Milano deres Sommervillaer.
(H. P. S.). C. A.

Varetægtsfængsel betegner Indespærring
af en for Forbrydelser sigtet Person. Efter
Retsplejeloven kan V. anvendes, naar der
foreligger skellig Grund til at antage, at den
Sigtede har gjort sig skyldig i en Forbrydelse,
hvorfor Straffen skønnes at ville blive større
end Bøder eller simpelt Fængsel, og derhos,
enten den mistænkte er en Person, som
strejfer om uden Midler til lovligt Underhold eller
ikke har Bolig eller varigere Opholdssted her

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0552.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free