Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Varetægtsfængsel - Varg - Vargas, Luis de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Riget eller er en Ubekendt, om hvis Navn og
Opholdssted ingen antagelige Oplysninger haves
eller kan fremskaffes, eller Sigtelsen angaar
en Forbrydelse af ikke helt ringe Betydning
(den nærmere Afgrænsning forbigaas her), og
der enten er Føje til at antage, at Sigtede vil
unddrage sig Ansvaret ved at flygte eller
skjule sig, eller at han vil udeblive fra
Domsforhandling, hvortil han er indkaldt, eller der er
særlig Grund til at frygte for, at han, hvis han
lades paa fri Fod, vil gentage eller fortsætte
sin forbryderiske Virksomhed, eller der endelig
er særlig Grund til at antage, at han vil
bestræbe sig for at modvirke Undersøgelserne ved
at fjerne Gerningens Spor eller paavirke
Medsigtede eller Vidner til at afgive urigtig
Forklaring eller paa anden lignende Maade.
Fritagelse for V. skal tilstedes, naar Formaalet
dermed maa antages tilstrækkelig betrygget ved
Sikkerhedsstillelse eller andre mindre
vidtgaaende Foranstaltninger, f. Eks. Bevogtning i
Hjemmet, Tilhold om ikke uden Dommerens
Tilladelse at forlade et anvist Opholdssted eller
en bestemt Kreds, Paalæg om til bestemte
Tider at fremstille sig for Politiet, Beslaglæggelse
af Pas og andre Legitimationsdokumenter o. s.
fr. En stedfunden Fængsling skal ophæves, naar
de Grunde, hvorpaa den støttedes, ikke længere
er til Stede, eller Forfølgning opgives, eller
Sigtede frifindes eller dog kun idømmes Straf
af Bøder eller simpelt Fængsel. Hvis i de to
sidstnævnte Tilfælde Sagen paaankes af det
Offentlige, kan Fængslingen dog efter Rettens
Bestemmelse vedblive, men den til Udførelse af
Ankesagen beskikkede Anklager skal i saa Fald
snarest muligt forelægge Appelretten
Spørgsmaalet til Prøvelse. I øvrigt gælder fremdeles
den i Grundloven § 78 indeholdte Regel, at
enhver Fængslingskendelse straks særskilt kan
indankes for højere Ret, hvilket sker under
Form af Kæremaal. Beslutter Retten V.
under Efterforskningen, fastsætter den i
Forbindelse hermed en bestemt Tidsfrist, inden hvis
Udløb Forundersøgelsen maa begæres, eller
Tiltale rejses. Fristen kan af Retten efter
Paatalemyndighedens Begæring forlænges.
Tilsvarende Bestemmelse gælder, naar
Forundersøgelsen sluttes, for Paatalemyndighedens
Beslutning om Tiltales Rejsning. Angaaende
Varetægtsfangers Behandling giver Loven en Række
detaillerede Forskrifter. De maa saaledes ikke
sættes sammen med Fanger, som udstaar Straf,
afsoner Bøder eller deslige, og i Almindelighed
heller ikke med andre Varetægtsfanger. De har
Ret til ukontroleret Samkvem, skriftligt eller
mundtligt, med beskikkede Forsvarere,
hvorimod deres Samkvem med af dem valgte
Forsvarere, saa længe Tiltale ikke er rejst, er
underkastet Kontrol fra Rettens Side. Om andre
end Forsvarere og de ved Fængslet ansatte skal
have Adgang til en Varetægtsfange, afgøres af
Retten. Tilladelse til under fornødent Tilsyn at
modtage Besøg af en Læge eller Præst efter
eget Valg, af Slægtninge eller af Personer, som
staar i Forretningsforhold til Fangen, eller
med hvem han ønsker at raadføre sig, bør dog
kun nægtes, naar særlige Omstændigheder giver
Grund til at frygte, at der deraf vil opstaa
Skade for Undersøgelsen. Bortset fra Fangens
Samkvem med sin Forsvarer, er det ogsaa
Retten, der bestemmer, om det skal tillades ham
at afsende og modtage Breve, men Tilladelsen
bør kun nægtes, hvor der er Grund til at
befrygte, at Afsendelsen eller Udleveringen vil
være til Skade for Undersøgelsen, eller at
Afsendelsen vil indeholde et Retsbrud. Afsendelse
af Skrivelser til Ret eller Øvrighed kan aldrig
nægtes Fangen, og saadanne Skrivelser kan
endog afsendes lukkede, medens Dommeren
ellers har Ret til at blive bekendt med Indholdet
af Fangens Korrespondance med andre end den
beskikkede og efter Omstændighederne ogsaa
den valgte Forsvarer. Varetægtsfanger har Ret
til at sysselsætte sig, dog med de
Begrænsninger, som følger af Fængslingens Øjemed og
Fængselsordenen, og hvis de ønsker det, skal
de saa vidt muligt beskæftiges mod passende
Godtgørelse. De har Adgang til Udlaan af
Fængslets Bogsamling og Ret til at faa visse
andre Bøger. Det kan ikke formenes dem at
forskaffe sig anden og bedre Kost end den
almindelige Fængselskost eller at benytte andre
Klæder end den almindelige Fangedragt, dog
inden for de ved Fængselsordenen dragne
almindelige Grænser. Legemlig Revselse maa ikke
anvendes som disciplinær Straf, hvorimod der
som saadan bl. a. kan benyttes Indskrænkning
i Adgangen til Sysselsættelse, Læsning, bedre
Kost o. s. v. Klager over utilbørlig Behandling
i Fængselet kan forebringes
Fængselforstanderens Foresatte, og hvis de ikke af denne tages
til Følge, Retten, og der er derhos til at føre
Tilsyn med Varetægtsfangers Behandling
anordnet kommunale Udvalg, hvis Medlemmer
vælges af de respektive Byraad og Amtsraad, i
Kbhvn af Borgerrepræsentantskabet. Udvalgene
har Ret til at besøge Fængslerne inden for
deres Omraade og skal afgive Indberetning til
Overøvrigheden, naar Misbrug forefindes.
Angaaende Erstatning for uforskyldt V., se
uskyldig anklagede og dømte.
(P. J. J.). A. Gl.
Varg (norsk), Ulv.
Vargas [’wargas], Luis de, spansk Maler,
f. i Sevilla 1502, d. smst. 1568, ved et længere
Ophold i Italien uddannet under Indflydelse af
Rafael’s Skole baade i Fresko- og
Olieteknikken. V.’s smukt afvejede Kompositioner
bærer Vidne om hans Elevforhold til den
romerske Skole, medens han i Valget af
Figurtyperne viser sin spanske Nationalitet. Af hans
Arbejder nævnes: »Kristi Fødsel«, i Katedralen i
Sevilla, i hvilken Kirke i et af Kapellerne
ogsaa hans Hovedværk findes, et Arbejde, der er
kendt under Titlen »Kristi Genealogi« (og
under Øgenavnet la gamba, d. v. s. »Benet«, paa
Grund af Figurernes, særlig Adam’s, udmærket
forkortede Ben), og som forestiller
Patriarkerne anraabende Madonna om deres Frelse. Af
V.’s Fresker er de engang berømte:
»Korsdragelsen« paa Nordfaçaden af Katedralen og
Enkeltskikkelserne af Apostle og Evangelister i
Nicherne i Katedralens Taarn la Giralda nu
næsten ganske ødelagte; ligesaa »Dommedag« i
Misericordia-Klostret. Ogsaa som en betydelig
Portrætmaler udmærkede V. sig; Portrætter i
Prado-Museet og Museet i Sevilla.
(A. R.). A. Hk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
