Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Warszawa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wojewodiet har Afløb til Weichsel, der her paa højre
Side optager Bug og Narew med Wkra og fra
venstre den sydlige Grænseflod Pilica og Bzura.
Af Søer findes temmelig mange i den vestlige
Del, men de er alle smaa med Undtagelse af
den 24 km2 store Goplo, der berører W.’s
Vestgrænse. Klimaet er koldt tempereret og
temmelig sundt til Trods for, at det er ret ustadigt.
Byen W. har en aarlig Middelvarme paa +
7,2° og en aarlig Nedbør paa 547 mm, medens
Jan.’s Middelvarme er ÷ 3,5° og Julis 18,4°.
Weichsel er dækket af Is i gennemsnitlig 60
Dage om Aaret, selv om dette Tidsrum er
underkastet store Svingninger. Jordbunden er
gennemgaaende leret og frugtbar, og W. har saavel
udmærkede naturlige Enge som udstrakte
Skove, der navnlig er fremherskende mod Ø. og
sammensættes af Eg, Bøg, Fyr, Gran og Lærk.
89,7 pCt. af Befolkningen er Polakker, men
foruden dem findes der en Del Tyskere. I
Landbruget er Trevangskiftet endnu temmelig
fremherskende, og der dyrkes særlig Rug og Havre
samt Hvede i den sydvestlige Del, og Kornavlen
giver et betydeligt Overskud. Yderligere dyrkes
en Mængde Kartofler og Roer.
Bjergværksdriften er uden Betydning, hvorimod Industrien er
af stod Vigtighed og det ikke alene i
Hovedstaden, men ogsaa i Provinsbyerne og i
Landdistrikterne, hvor der navnlig tilvirkes Sukker,
Brændevin, Lærreds- og Klædevarer, Papir, Sæbe
og Lys, Mel, Glas og Porcelæn. Handelen er
betydelig og koncentrerer sig selvfølgelig om Byen
W. W. gennemskæres af flere vigtige Banelinier,
af hvilke de vigtigste udgaar fra Hovedstaden
og fører over Wilna til Petrograd (Leningrad),
over Siedlce til Brzesc Litewski samt over
Skierniwice mod S. til Krakow og Wien, mod NV.
over Dzialdowo til Danzig og mod V. til Poznan
og Torun. W. deles i 21 Kredse.
2) Polens Hovedstad W. ligger 97 m o.
H. paa venstre Bred af Weichsel, der her har
temmelig høje og kløftede Bredder; kun et
mindre Parti, Forstaden Praga, ligger paa
den højre Bred af Floden.
W., der udgør et eget Wojewodi paa 121 km2,
bestaar af forskellige Bydele, nemlig Store
Miasto (den gamle By), Nowe Miasto (den nye
By) N. f. denne og desuden Forstæderne Wola,
Mokotow m. fl. foruden Praga paa højre
Flodbred. Over Floden fører tre store Jernbroer,
af hvilke den midterste, Alexander-Broen, der
hviler paa 5 Piller og er 508 m lang, er bestemt
for gaaende og kørende Trafik, medens den
nordlige er en Jernbanebro, der forbinder
Kowel-, Kalish- og Wien-Banegaardene i den
egentlige By med Petrograd- og
Brzesc-Banegaardene, der begge ligger i Praga. De to
nordlige Broer er opførte henholdsvis 1865 og 1876.
Praga, der fortrinsvis bebos af Jøder og
Fattigfolk, er gennemgaaende daarlig bygget og meget
smudsig. Foruden Banegaardene nævnes her
den 1867 byggede græsk-katolske Kirke samt
Park Alexandrowski, en folkelig Park, der er
anlagt paa Skrænterne ud imod Floden og for
en stor Del beplantet med Piletræer. Det
egentlige W. er en smuk By. Her er en Rigdom af
Paladser, som i faa andre Hovedstæder; de
stammer særlig fra det 17. og 18. Aarh.
Umiddelbart ved Enden af Alexander-Broen ligger i
den gamle By det tidligere kongelige Slot
(Zamek Krolewski), hvis Haver sænker sig
terrasseformet ned mod Floden. Selve Slottet, der er
ombygget til Residensslot af Sigismund III og
Wladislaw IV og fuldført af Stanislaus
Poniatowski, er en statelig og udstrakt Bygning, der
rummer store Sale med smukke Malerier og
Skulpturværker samt et Bibliotek og det polske
Rigsarkiv. Fra Slotspladsen (Plac Zamkowy),
paa hvilken Sigismund III’s Mindesmærke staar
(rejst 1644), udgaar Byens Hovedgader. S. paa
gaar den saakaldte Krakowskie Przedmiescie
(Krakow-Forstad) med dens Fortsættelse Nowy
Swiat (Ny Verden). Hvor de gaar over i
hinanden, staar Thorvaldsens Bronzestatue af
Kopernikus (rejst 1822). Disse Gader passerer den
sachsiske Plads (Plac Saski), med
Mindesmærket for de polske Generaler, der 1830 forblev tro
mod Russerne, samt med det sachsiske Palads
(Plac Okregu), hvor Kongerne August II og III
residerede; bag ved Paladset ligger det kendte
Anlæg Ogrod Saski (Den sachsiske Have). Paa
Plac Saski ligger den 1894—1912 opførte
Alexander Newski Katedral, der er bygget i
byzantinsk Stil med 5 forgyldte Kupler og et 72,5 m
højt fritstaaende Klokketaarn. Nowy Swiat gaar
mod S. til Alexander-Pladsen og fortsættes i
Aleja Ujazdowska, der fører til det store
Militærhospital samt til de tidligere kejserlige Slotte
Lazienki og Belvedere. Denne Gadelinie fra
Slotspladsen til Belvedere-Haverne er Byens
Strøg og fornemste Promenade, og her findes
de flotteste Butikker, de smukkeste
Privatpaladser og Villaer, mange Kirker, de største
Banker og Skoler, Universitetet, samt
Regeringspaladserne. En anden yndet Promenade er Aleja
Jerozolimska, der gaar vinkelret paa Nowy
Swiat og fører til Wien Banegaarden. Slottet
Belvedere ligger paa en lille Høj, medens
Lazienki, der var Ludvig XVIII’s Opholdssted
under hans Landflygtighed, er bygget i italiensk
Stil (1767—1788) paa en Ø i en lille, ved Kunst
anlagt Sø. I Slotsparken ligger et smukt
Orangeri, og N. f. den ligger den botaniske Have
med Observatoriet. N. f. Slottet er 1788 rejst en
Rytterstatue af Johan Sobiesky. Fra Plac
Zamkowy udgaar yderligere mod SV.
Senatorska-Gaden, der passerer Plac Teatralny og Plac
Bankony og fortsættes i Elektoralna- og
Chlodna-Gaderne indtil Wola-Porten, uden for
hvilken der følger den flere km lange Forstad Wola.
Ved Senatorska ligger det store Teater (Teatr
Wielki) og Raadhuset (Ratusz), der er
genopført efter Branden 1863. Ved Bankpladsen
(Plac Bankony) ligger Palac Zamoyskien og i
Nærheden Haverne ved det sachsiske Palads.
Et tredje Hovedstrøg en Miodowa-Gaden, der
fra Senatorska fører til Krasinski-Pladsen, som
ved det smukke Krasinski Palads adskilles fra
Krasinski Parken, ved hvilken det egentlige
Jødekvarter med sine lange, smalle Gader
begynder. Langs Sydsiden af Pladsen gaar den
brede Dluga-Gade. I dette Kvarter findes store
Hoteller og Restaurationer, der næsten kun
besøges af Jøder, samt store Pakhuse og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
