- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
574

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Warszawa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Varelagre. Endelig ligger N. f. det kongelige Slot
den egentlige gamle By med sine snævre,
smudsige Gader og middelalderlige Huse. I dette
Kvarter findes Halvdelen af alle W.’s Kirker,
hvis Udstyr med Kunstværker og historiske
Minder dog er forholdsvis ringe. Den vigtigste,
St.-Johannes-Katedralen (Kosciol Katedralny
S. Jana), der stammer fra Midten af 13. Aarh.,
er forbunden med det kongelige Slot ved
Buegange og rummer en smuk Altertavle samt en
Fane, som Sobiesky fratog Tyrkerne.
Umiddelbart N. f. den gamle By ligger ved
Flodbredden Alexander-Citadellet (Cytadela
Alexandrowska) med sine 6 fremskudte Udenværker;
det blev bygget 1832—35 paa Byens Bekostning
til Straf for Opstanden 1830. Citadellet, der i
nyere Tid er stærkt udvidet, rummer foruden
militære Bygninger et Fængsel for politiske
Forbrydere, en russisk Kirke samt en Obelisk
til Ære for Kejser Alexander I. Lige over for
Citadellet og ved Enden af Jernbanebroen
ligger som et Brohoved til Forsvar for denne Fort
Sliwicki. Efter 1871 er W.’s Fæstningsværker
blevet betydeligt udvidede og Byen omdannet
til en stor befæstet Lejr. Først anlagdes efter
1871 en Række moderne Forter omkring Byen
i en Afstand af 6—8 km fra Alexander-Broen,
nemlig 5 paa Vestbredden og 2 paa Østbredden.
1890 paabegyndtes Anlægget af en anden Række
Forter i 7—9 km Afstand fra denne Bro (11 paa
Vest- og 6 paa Østsiden) med en samlet
Omkreds af 60 km. En Plan fra 1908, som gik ud
paa at forbinde W. med Modlin
(Nowo-Georgiewsk) og en Del Spærreforter til én mægtig
Fæstning, blev ikke realiseret.

W. har i alt 27 romersk-katolske, 6 russisk
ortodokse, 1 luthersk og 1 reformert Kirke samt
flere Synagoger. Foruden
St.-Johannes-Katedralen fremhæves den 1696 fuldendte
Helligkorskirke (Kosciól Sgo Krzyza), hvor Chopin’s
Hjerte er begravet, den 1681 fuldendte
Kapucinerkirke med Johan Sobiesky’s
Marmormindesmærke, den 1893 fuldendte Allehelgenskirke,
Alexander-Kirken, den evangeliske Kirke samt
den russiske Katedral, der er en 1842 ombygget
romersk-katolsk Kirke. Af verdslige Bygninger
omtales foruden de ovennævnte, af hvilke det
kongelige Slot tjener som Sæde for
Præsidenten, det tidligere Brühl’ske Palads, der nu er
Telegrafstation, det tidligere Radziwill’ske
Palads, de Potocki’ske, Uruski’ske og
Kazimierowski’ske Paladser, af hvilke det sidste nu er
Universitet, det tidligere filomatiske Selskabs
Palads, der nu er Gymnasium, det 1869 opførte
Slot Kronenberg samt Højesteretten, Banken,
Postgaarden, flere Bankbygninger, Raadhuset
og Teateret. Foruden de nævnte Mindesmærker
anføres Poniatowski’s Rytterstatue af
Thorvaldsen, opstillet i 1923. W. har et Universitet, der
oprettedes 1816 og atter ophævedes 1832, men
paa ny indrettedes som højere
Undervisningsanstalt 1861 og 1869 forvandledes til et russisk
Universitet, der kun var meget lidt besøgt. Da
Tyskerne havde besat W., blev Universitetet i
Novbr 1915 atter omdannet til polsk, og der
meldte sig straks 1200 Studenter.
Universitetet, der 1923—24 havde 106 Lærere og 9419
Studerende, har 4 Fakulteter samt en
farmaceutisk og en veterinær Afdeling; til det er
knyttet et Universitetsbibliotek med 600000 Bind,
et etnografisk Museum, Møntsamling og
Observatorium. Yderligere har W. en 1898 stiftet
polyteknisk Læreanstalt (4112 Studenter), en
Landbohøjskole (761 Studenter), flere
Kunstsamlinger, en halv Snes Gymnasier, nogle
Realskoler, c. 70 offentlige Elementærskoler og
mange Privatskoler, Lærerseminarium,
romersk-katolsk Præsteseminarium samt flere Fag- og
Abnormskoler. W. er desuden Sæde for flere
videnskabelige Foreninger som Towarzystwo
Naukowe og Mianowski Fondet (til Hjælp for
videnskabeligt arbejdende), samt for en
Hovedorganisation af den mægtige polske
Folkeskoleforening (Polska Macierz Szkolna). Foruden det
1891 ombyggede store Teater (Teatr Wielki) for
Opera og Ballet og for Skuespil i Teatr
Rozmaitosci i dettes vestlige Fløj, har W. 4 mindre
Teatre og nogle Varieteer. Af humane
Institutioner fremhæves det 1754 grundlagte
Barn-Jesus-Hospital (Szpital Dzieciatka Jezus), de
store Militærhospitaler samt det 1814 stiftede
store Velgørenhedsselskab.

W.’s Vækst hemmedes meget stærkt af
Polens Deling, men i det sidste Hundredaar
er den vokset stærkt. 1820 havde W. 100338
Indb., 1840 139591, 1858 158817 og 1882
382964. 1921 havde Byen 936046 Indb., hvoraf
72,3 % var Polakker. I religiøs Henseende er
Tyskerne samt nogle faa Tusinde Polakker
Protestanter og Russerne græsk-katolske, medens
Resten er romersk-katolske samt en stor Del
(35 %) Jøder. W. har en betydelig Garnison af
de forskellige Vaabenarter. Næst efter Lodz er
W. Polens vigtigste Industriby, og det er
navnlig Industriens Opkomst, Byen skylder sin
stærke Vækst. Desuden er dens Opland forøget
mægtigt ved den nye Stats Genopstaaen. Størst
Rolle spiller Metalindustrien, og derefter følger
Møller, Bryggerier, Tobaksfabrikker, Væverier,
kemiske Fabrikker samt Tilvirkningen af
Møbler og Musikinstrumenter. W. er et af
Hovedcentrene for Læderindustrien. Foruden den
egentlige Industri har W. en betydelig
Haandværksvirksomhed. I kommerciel Henseende er
W. Centret for den polske Indenrigshandel samt
for Polens Omsætning med Udlandet. Byen har
to aarlige Messer, og tillige afholdes ugentlige
Markeder med Heste og Kvæg samt Uld, Korn
og Humle. Handelen fremmes ved en Børs samt
flere store Banker, saasom den 1920 grundlagte
Bank Zjednoczonych Ziem Polskich (De
forenede polske Landes Bank), Diskontobank,
Handelsbank m. m. Hertil kommer Skibsfarten paa
Weichsel, der drives af forskellige
Jernbaneselskaber, samt det, at W. er Polens vigtigste
Jernbaneknudepunkt. W. er Sæde for Præsidenten,
for Polens Højesteret og en Appelret samt for
en romersk-katolsk og en græsk-katolsk
Ærkebiskop. Byens Forvaltning ledes af en
Magistrat. W. har 23 Sporvejslinier, hvoraf den ene
er en Ringlinie.

Historie. W. omtales første Gang 1224 og
var som oftest Residens for Hertugerne af
Masovien, indtil disse uddøde 1526 og Masovien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0584.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free