Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Warwick (Jarletitel) - Warwick (d. s. s. Saint Marys) - Warwickit - Varzin - Varæger - Vas, Vadimonium - Vas (Kar) - Vas (se Eisenburg) - Vasa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det var Richard Neville, der i Slaget ved
Albans 1455, det første i Rosekrigene,
afgjorde Kampen til York’s Fordel. Til Løn
herfor blev han Statholder i Calais og forsonedes
med Kongen og Lancaster-Partiet. Da han
imidlertid raadede frit fra Calais og plyndrede
Købmandsskibe, deriblandt nogle, som Kongen
havde tilsikret Fred, kom det paa ny til Brud.
Kampen brød ud 1459 i England, og W. og hans
Fader, Jarlen af Salisbury, sejrede ved
Northampton 1460, hvor Henrik VI blev fangen.
Resultatet af Kampen blev, at Hertug Richard
af York skulde være Tronfølger, og Kongens
Søn Edvard udelukkes. Men Dronning Margrete
greb til Vaaben for sin Søns Ret, og det kom
i Decbr 1460 til Slaget ved Wakefield, hvor
Richard af York faldt, og først paa Aaret 1461
blev W. slaaet i det andet Slag ved St. Albans.
Dronningens Parti nyttede dog ikke Sejren,
hvorfor det lykkedes Prins Edvard, York’s Søn,
til hvem W. nu sluttede sig, at drage ind i
London med W.’s Hjælp og blive kronet til
Konge, under Navn af Edvard IV. Kort efter
sejrede W. og Edvard afgørende over
Dronningen ved Towton, Marts 1461. Dronningen og
Kongen flygtede til Skotland. 1465 blev Kong
Henrik igen fanget af W.’s Broder og sat i
Tower. Men W. blev skuffet i sit Haab om at
herske over Edvard IV, der mod hans Ønske
ægtede Elisabeth Woodwille 1464 og
begunstigede hendes Slægt paa den gamle yorkiske
Adels Bekostning. Og medens W. ønskede en
franskvenlig Politik og Tilknytning til Ludvig
XI ved et Ægteskab mellem Edvard IV og
Ludvig’s Svigerinde, nærmede Edvard sig til
Burgunderne, og 1468 ægtede Karl den Dristige
Edvard’s Søster Margrete. Forbitret forbandt
W. sig da med Edvard’s troløse Broder,
Clarence, og gav denne sin Datter til Ægte. 1469
og 1470 gjorde de Oprør mod Kongen; men
ved Hjælp af sine Kanoner nødte Kongen W.
til at flygte til Frankrig. Her forsonede Ludvig
XI W. med Dronning Margrete, og med fransk
Hjælp kom W. atter til England. Edvard IV
blev overrasket og maatte flygte til Holland,
og W. tog Henrik VI ud af Tower og satte
ham igen paa Englands Trone 1470. Men i
Foraaret 1471 kom Edvard tilbage, Clarence
forlod W.’s Parti, og ved Barnet kom det til
Slag. Tæt Taage herskede under Kampen, og
W.’s Hær kom i Forvirring, og overvældet af
Træthed i sin tunge Rustning blev W. dræbt.
Derpaa blev Richard’s og W.’s Dattersøn,
Clarence’s og Isabel Neville’s Søn, Edvard, Jarl
af W. Men baade Richard III og Henrik VII
holdt ham under streng Bevogtning, paa Grund
af hans nære Adkomst til Tronen i Mandslinien.
Endelig 1499 lod Henrik VII ham henrette,
da han havde gjort et forgæves Flugtforsøg fra
Tower. Under Edvard VI’s Regering blev ved
Protektoren Somerset’s Gunst John Dudley
Jarl af W. Han blev selv Protektor og Hertug
af Northumberland, men henrettedes 1553 efter
Forsøget paa at sætte sin Svigerdatter Jane
Grey paa Tronen. Hans Søn Ambrose fik
Jarletitlen af Dronning Elisabeth, men døde
1589 uden Arvinger. 1618—1759 var derpaa
Slægten Rich Jarler af W., hvorpaa
Francis Greville, Jarl Brooke, af Slægten
Greville, til hvilken Dronning Elisabeth havde
givet W. Castle og en Del dertil hørende Gods,
blev Jarl af W. Jarletitlen er nu hos Leopold
Guy Francis Maynard Greville, f. 10. Septbr 1882,
hvis Moder Frances Evelyn Maynard,
Grevinde af W., f. 10. Decbr 1861, er kendt
som ivrig socialistisk Agitator.
(J. L.). H. J-n.
Warwick [’wårik], d. s. s. Saint Marys.
Warwickit (Enceladit), Mineral, bestaar
af et borholdigt Titanat af Magnesia og Jern og
findes som brune, rombiske Krystaller i kornet
Kalk ved Edenville i New York.
(N. V. U.). O. B. B.
Varzin [far’tsi.n], Herresæde i Pommern, Ø. f.
Köslin. Godset, som i sin Tid ejedes af Fyrst
Bismarck, bestaar overvejende af Skov.
O. K.
Varæger var ifølge den russiske
Historieskriver Nestor (c. 1100) Navnet paa de svenske
Vikinger, der ved 9. Aarhundredes Midte
trængte erobrende frem i Rusland og grundlagde et
normannisk Rige i Novgorod. Det er det samme
Ord som det nordiske Væringer (s. d.), der
betegnede den byzantinske Kejsers nordiske
Livvagt; Grækerne kaldte disse Varanger.
(Litt.: Vilh. Thomsen, »Ryska rikets
grundläggning genom Skandinaverna« [Sthlm
1882]).
J. O.
Vas, Vadimonium (lat.). I den ældste
romerske Ret kunde det blotte Løfte ikke stifte
retlig forpligtende Skyldforhold. Med Løftet
maatte være forbundet en Sikkerhedsstillelse,
vadimonium (germansk Wette), til
Forpligtelsens Opfyldelse. Skyldneren maatte stille en
Kautionist, vas (præs), der som en Art Gidsel
blev givet som Pant og med sit Liv indestod
for, at Forpligtelsen blev opfyldt.
Hovedskyldneren hæftede ikke selv. Men han kunde selv
indtræde som præs, d. v. s. stille sig selv som
Pant (Selvpantsættelse). Af denne urgamle
Kautionsproces, der vistnok er af fællesarisk
Oprindelse, er utvivlsomt den ældre romerske
sponsio-stipulatio opstaaet. Sponsor hæftede
utvivlsomt oprindelig som Gidsel (vas).
Optraadte Hovedskyldneren selv som sponsor,
da hæftede han selv som Pant for sin
Forpligtelse. Sponsor’s Selvpantsættelse
forsvandt efterhaanden. Tilbage blev kun en
økonomisk Skyldhæftelse. (Litt.: Mitteis »Über
die Herkunft der Stipulation. Festschrift für
E. J. Bekker« [1907]; J. Partsch,
»Griechische Bürgschaftsrecht«, I [1909]; O. Giercke,
»Schuld und Hartung« [1910]).
C. W. W.
Vas (Plur. vasa), Kar (s. d.).
Vas, se Eisenburg.
Vasa, finsk Vaasa, 1) Län i det vestlige
Finland, omfatter den sydl. Del af Landskabet
Österbotten (Pohjanmaa), den nordlige Del af
Landskabet Satakunta og den nordøstl. Del af
Tavastland (Häme). V. Län grænser i Vest til den
bottniske Bugt, i N. til Uleåborg (Oulun) Län,
i Ø. til Kuopio Län og St. Michels (Mikkelin)
Län, mod S. til Tavastehus (Hämeen) Län og
Åbo-Björneborgs (Turun ja Porin) Län. 41348
km2 (10,64 % af hele Finland), heraf 38328 km2
Land (92,7 %) og 3020 km2 Vand (7,3 %). 1925
530135 Indbyggere, 14,7 pr. km2. Heraf c. 25 %
svensktalende. — V. har en meget
uregelmæssig Kyst med mange Halvøer og Fjorde og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
