Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Varuna - Varuni - Varus, Publius Attius og Publius Ouintilius - Warwick (Shire) - Warwick (By i England) - Warwick (By i U. S. A.) - Warwick (Jarletitel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oldenberg, »Die Religion des Veda« [1894]; E.
Hardy, »Die vedisch-brahmanische Periode
der Religion des alten Indiens« [1893]; A. A.
Macdonell, Vedic Mythology [Strassburg
1897]; A. Hillebrandt, »Varuna und
Mitra« [1877]; samme, »Vedische Mythologie«,
I—III [1891—1902]; S. Sørensen, »Til
Spørgsmaalet om Aditya’erne« [Festskrift til Vilhelm
Thomsen, 1894]).
D. A.
Varuni, i den indiske Mytologi Gudinde for
spirituøse Drikke; hun siges at være opstaaet
ved Gudernes Kerning af Oceanet og opfattes
som den kvindelige Side af Varuna (s. d., jfr.
Çakta), enten som hans Hustru eller Datter.
D. A.
Varus. 1) Publius Attius V., Prætor
i Rom 51 f. Kr. og derefter Statholder i Afrika,
sluttede sig under Borgerkrigen til Pompejus’
Parti og søgte at standse Cæsar’s Fremmarch i
Italien. Senere lykkedes det ham i Afrika at
stille en Hær paa Benene, hvormed han et Par
Aar fortsatte Modstanden mod Cæsar. Han faldt
i Slaget ved Munda i Spanien (45).
2) Publius Ouintilius V., romersk
Hærfører, blev 6 e. Kr. sendt til Germanien som
Statholder, men vakte i høj Grad Germanernes
Uvilje. De rejste sig da imod ham under
Ledelse af Arminius og tilføjede ham i
Teutoburgerskoven et knusende Nederlag, hvorved 3
Legioner blev fuldstændig oprevne, og V. selv
faldt (9 e. Kr.).
H. H. R.
Warwick [’wårik], Shire i det mellemste
England, grænser i N. til Stafford-, i Ø. til
Leicester- og Northampton-, i S. til Oxford- og
Gloucester- og i V. til Worcestershire. Areal
2279 km2 med (1921) 1390092 Indbyggere, 610 pr
km2. W. gennemstrømmes fra NØ. til SV. af
Avon, hvis smukke, frugtbare Dal deler det
i en større nordvestlig Del, som hovedsagelig
afvandes til Trent, og en mindre sydøstlig
Del, der afvandes til Avon. Landet har
nærmest Karakter af Bakkeland, som i
Omegnen af Birmingham, Rugby og i Midten
mellem Blythe, Anker og Avon er plateauagtigt.
D«n nordlige og vestlige Del (the woodland)
var tidligere skovrig og bar Navnet Forest of
Arden. Blandt Skovene er den fra Walter
Scott’s Roman bekendte Kenilworth Forest.
Skovene er nu for det meste ryddede,
samtidig med at Grubevirksomhed og Jernindustri
har udviklet sig i the Black Country, som
fortsættes ind i Staffordshire. Den sydøstlige Del
{the Feldon) bestaar dels af Avondalen, dels af
et Højdedrag langs Grænsen mod Oxford- og
Northamptonshire. Edge Hill naar 213 m.
Omkring Avon findes smukke Skovegne med flere
gamle Borge. f. Eks. Cliffe og W. Castle.
Undergrunden bestaar overvejende af kambriske
Skifre; Kuldannelser med produktive Kullag
findes i Shirets nordlige Del i to Omraader,
omkring Birmingham og mellem Nuneaton og
Tamworth. Den sydlige Del bestaar mest af
Sandsten fra Perm og Trias, hvis
Forvitringsskorpe er en frugtbar Jordbund. Højderne
længst i S. og SØ. bestaar af Jurakalk.
Jordbunden er gennemgaaende god og velegnet til
Græsland. 5/6 af Arealet er Kurturland og heraf
2/3 Græsland. Der dyrkes mest Havre og Hvede
samt Turnips, Kaalrabi og Runkelroer.
Kvægavlen er vigtig og Mejeribruget stigende i
Betydning. Der brydes store Mængder Kul,
Lerjernsten og Kalksten. Industrien er særlig
udviklet i og omkring Birmingham, hvor der
findes alle Slags Metalindustri, i Coventy
fabrikeres navnlig Cykler, i Bedworth og Nuneaton
Silkebaand og Tæpper. Jernbanenettet er uhyre
tæt. Floderne er ikke sejlbare, men W.
gennemskæres af Oxford og Coventry Canal,
W.—Birmingham Canal og W. & Napton Canal.
Hovedstad er W., men Birmingham og
Coventry er Hovedbyerne. — Romerne kaldte denne
Del af England Flavea Cæsarensis, og mange
Minder fra Romertiden findes. Senere blev W.
en Del af Mercia, men beboedes mest af
Sachserne, hvorfor ogsaa de fleste Bynavne er
sachsiske.
M. H-n.
Warwick [’wårik], By (Municipal Borough)
i det mellemste England, Hovedstad i
Warwickshire ved Avon, har en gotisk Kirke med
historiske Mindesmærker, et berømt Slot, W.
Castle, der er en af Englands smukkeste
Adelsborge og indeholder en værdifuld
Kunstsamling; Byen har desuden en gl Torvehal, der
nu er indrettet til Museum, et Hospital, som er
sammenbygget med de gamle Bymure, og (1921)
12862 Indbyggere. W. er nu næsten
sammenbygget med Byen Leamington. Romerne
anlagde en Fæstning ved W. omkring 50 e. Kr.
Danskerne hærgede Byen ved et af Angrebene
paa Mercia; 915 byggede Kong Alfred’s Datter
Ethelfleda den Fæstning, paa hvis Grund
Slottet nu staar.
(M. Kr.). M. H-n.
Warwick [rwånk], Havneby i det østlige af
U. S. A., Rhode Island, 14 km S. f. Providence,
har Bomuldsindustri og (1920) 18273 Indb. (naar
en Del af Omegnen medregnes).
(M. Kr.). G. Ht.
Warwick [’wårik], engelsk Jarletitel, ført af
forskellige Slægter og knyttet til Besiddelsen
af Slottet Warwick. I den angelsachsiske Tid
ejedes Slottet af den i de engelske Heltesagn
berømte Grev Guy af W. Efter den
normanniske Erobring kom det over til den
normanniske Slægt Beaumont, beslægtet med
Vilhelm Erobrerens Hus, og da Familien
Beaumont uddøde, fik Slægten Beauchamp W.
i Eje, idet William af Beauchamp var
gift med den kvindelige Arving efter
Beaumont’erne. Thomas Beauchamp, Jarl af W.,
d. 1401, blev paa Grund af sin Modstand mod
Richard II’s egenmægtige Regering forvist til
Øen Man, men efter Kongens Fald udfriet.
Hans Søn, Richard Beauchamp, Jarl
af W., d. 1439, stod i høj Gunst hos Henrik V,
blev efter dennes Død Medformynder for
Henrik VI og 1437 Statholder i Frankrig. Richard’s
Søn døde ung, og dennes eneste Datter døde
1449. Jarletitlen og Slottet W. kom da over til
en ny Slægt, Neville, idet Richard
Neville, »Kongemageren«, Jarl af W., f. 22.
Novbr 1428, falden i Slaget ved Barnet 14. Apr.
1471, blev Indehaver af begge ved sit
Ægteskab med Richard Beauchamp’s Datter, Anna,
Arving til W. Richard Neville stod i
Rosekrigene paa Richard af York’s Parti og
fik Tilnavnet »Kongemageren«. Hertug
Richard af York var gift med hans Søster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
