Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vejeredskaber - Vejer og Maaler - Vejfred - Vejgaard - Vejgræs - Veji
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nedad, paa de to yderste, der bærer Skaalene,
opad. Prismekanterne bør staa vinkelret paa
Stangens Sideflader og være nøjagtig parallelle.
Et Plan gennem de to Yderakser kaldes
Skaalenes Ophængningsplan. Stangens
Tyngdepunkt ligger i et Plan, der gaar
gennem Midtaksen og staar vinkelret paa
Ophængningsplanet; det maa ligge lavere end
Midtaksen, men kun ganske lidt.
Ophængningsplanet ligger derimod ved særlig fine Vægte
lidt over Midtaksen, naar Vægten er ubelastet.
Ved stigende Belastning bøjes Stangen lidt, og
Planen nærmer sig Midtaksen paa en saadan
Maade, at Vægtens Følsomhed ikke ændres for
meget. En Vægt, der kan bære 1 kg paa hver
Skaal, kan uden større Vanskelighed bringes
til at give Udslag for 1/100 mg Overvægt paa den
ene Skaal. Følsomheden er altsaa 1
Hundredmilliontedel af Vejningsgenstandens Vægt.
Udslaget aflæses paa en Skala, paa hvilken en Viser
(»Tungen«) peger. Et Par smaa Vægte, der kan
forskydes paa en lodret og en vandret Stang, som
staar i fast Forbindelse med Vægtstangen,
tillader at ændre Vægtens Følsomhed og at
indstille Tungen nøjagtig paa Skalaens Midtstreg,
før Vejningen begynder. Knivene er af Staal
eller Agat. De sidste tager lettere Skade ved
Stød, men de er haardere end Staalknive og
angribes ikke af sure Dampe o. l., der f. Eks.
i kemiske Laboratorier let ødelægger
Staalknivens Æg. Midtæggen hviler paa en
Staaleller Agatplade, der sidder fast paa Vægtens
lodrette Søjle, og Skaalene er ophængte ved
Kroge, der griber om Yderæggene. Paa
almindelige Butiksvægte er Krogene almindelige,
haarde Staalkroge, der griber om Prismerne
paa en saadan Maade, at Krogen kan dingle
frit paa Prismets Æg; paa fine Vægte bestaar
den Del af Krogen, som rører Æggen, af en
plansleben Agatplade, der ved særlige
Indretninger hindres i at glide af. Afstanden fra
Midtæggen til en Yderæg maa være nøjagtig ens
paa begge Sider; er der kendelig Forskel,
kaldes Vægten falsk. Naar den falske Vægts
Tunge viser paa Skalaens Midtstreg, vil
Byrderne paa de to Skaale ikke være lige tunge,
men Byrden vil være størst paa den Skaal, som
bæres af den korteste »Arm«, regnet fra Midtæg
til Yderæg. Om Vægten er falsk eller ikke,
opdager man ved at belaste begge Skaale
saaledes, at Tungen viser paa Skalaens Midtstreg,
og derpaa bytte Byrderne om. Hvis Vægten er
falsk, vil nu den Skaal synke, der hænger paa
den længste Arm. Fejlen kan gøres uskadelig
ved Dobbeltvejning. Ved denne lægger
man Vejningsgenstanden paa den ene Skaal og
Modvægt (Hagl, Sand e. l.) paa den anden, til
Tungen peger paa et passende Mærke. Man
tager nu Genstanden bort og lægger Lodder i
dens Sted, til Tungen igen peger paa samme
Mærke. Genstanden vejer da (i Luften) netop
det samme som Lodderne. Fremgangsmaaden
giver meget nøjagtige Resultater, men er for
omstændelig til dagligt Brug.
Naar en fin Vægt ikke er i Brug, bør
Balancen løftes lidt op fra den Plade, hvorpaa
Midtæggen under Vejningen hviler. Ligeledes
maa Skaalenes Kroge løftes lidt op fra deres
Ægge. Herved forhindres Slid uden for den
Tid, da Vægten er i Brug. Løftningen sker ved
en særlig Arretermekanisme.
De Vægtlodder, hvormed der vejes,
laves af et Stof med forholdsvis stor Vægtfylde
for at gøre Vægttabet paa Grund af Opdrift i
Luften saa lille som muligt. Til
Laboratoriebrug laves Lodder fra 1 g og opefter af
Messing i Cylinderform; Overfladen poleres og
beskyttes mod kemisk Paavirkning ved at
forgyldes eller fornikles. Lodder under 1 g laves
af Platin eller Aluminium. Butikslodder laves
af Messing eller Jern. For at blive fri for
Brugen af meget smaa Lodder, som Regel Lodder
fra 10 mg og nedefter, bruger man
Ryttervejning. Rytteren er en tynd Metaltraad,
formet som et Λ med et Øje foroven; den
rider paa en Lineal, der er fast forbundet med
Balancen og forsynet med Inddelinger, hvorpaa
man kan aflæse Rytterens Betydning i dens
forskellige Afstande fra Midterkniven. — De
Tal, der staar paa Vægtlodder, betyder altid
Loddets Masse i lufttomt Rum, og man maa
altid ved finere Vejninger korrigere for
Luftens Opdrift baade paa Legemet og paa
Lodderne. Se for øvrigt Decimalvægt og
Normaler. (Litt.: Scheel, »Praktische
Metronomie« [Braunschweig 1911]; K. Prytz,
»Fysiske Maalemetoder« [Kbhvn 1914]).
A. W. M.
Vejer og Maaler, se Maalere og Vejere.
Vejfred, se Mark- og Vejfred.
Vejgaard, Sogn, Sogneby og Forstad til
Aalborg (Fieskum Herred, Aalborg Amt), udgjorde
tidligere en Del af Nørre-Tranders Sogn, men
udskiltes 1924 som eget Kirkesogn og Pastorat.
Byen, der rummer en stor Arbejderbefolkning,
havde 1925 6105 Indbyggere (1921: 4385, 1901:
2130). Der er her Kirke, opført 1904 (Arkitekt
K. Varming). Præstebolig, stor Centralskole (16
Lærere og Lærerinder), Apotek, Afholdshotel,
Gasværk, Mølle, Tarmskraberi samt Handlende
og Haandværkere m. m. Desuden ligger i
Sognet Sølyst Villaby, Hovedgaarden
Sohngaardsholm, Gaarden Petersborg (købt 1918 til
kommunalt Alderdomshjem),
Portland-Cementfabrikken »Danmark« samt Øster-Mariendal og
Godthaab Teglværker.
M. S.
Vejgræs, Benævnelse for Vej-Skedeknæ (se
Polygonum).
Veji, gammel By i det sydlige Etrurien,
omtrent 15 km NNV. f. Rom, spillede i Oldtiden
længe en vigtig Rolle som Roms farligste
Modstander og Medbejler. Den laa paa en vanskelig
tilgængelig Klippe ved Floden Cremera og var
stærkt befæstet. Den havde mange
Pragtbygninger, deriblandt et Tempel for Juno. Efter
adskillige Krige, som førtes med vekslende
Held, lykkedes det 396 f. Kr. den romerske
Diktator Camillus at erobre V., efter Sagnet ved
at grave en underjordisk Gang ind i Byen. V.’s
Betydning var dermed til Ende; under Cæsar
blev den til Dels befolket med romerske
Veteraner. Trods dens gamle Glans findes der nu
langt færre Levninger paa Stedet end i mange
andre etruriske Byer; dog træffes Rester af
Fæstningsværker og Grave, deriblandt den vel
bevarede Grotta Campana.
H. H. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
