Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vejinspektør - Vejle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vejinspektør kaldes en under Amtsraadet
ansat Tjenestemand (Amtsvejinspektør), hvis
Bestilling er at gennemføre Amtsraadets
Beslutninger med Hensyn til de under Amtet
sorterende Landevejes Vedligeholdelse og
Udvidelse, at forestaa og føre Tilsyn med alle
Arbejdere, at gøre Indstilling om Vejbudgettet og
aflægge Regnskab over Vedligeholdelses- og
Anlægsudgifter, forhandle med de til Vejen
grænsende Grundejere. Under V. sorterer 1 eller
flere Vejassistenter som hans Hjælpere ved
Arbejdet og en Stab af faste Vejmænd, der
udfører det daglige Vedligeholdelsesarbejde paa
Vejene. Efter særligt Paalæg fra Amtsraadet
skal V. derhos bistaa Sognekommunerne i
Amtet med Projektering og Udførelse af
vanskeligere Arbejder ved Bivejen. Enkelte Amter
holder dertil en særlig Bivejsinspektør.
Staten fører Tilsyn med Amternes
Vedligeholdelse af Landevejene gennem en under
Ministeriet for offentlige Arbejder sorterende
Overvejinspektør, som efter Tur befarer Amternes
Landeveje sammen med vedkommende
Amtsvejinspektører.
Amtsvejinspektørforeningen er en
Sammenslutning af Landets Amtsvejinspektører til
Drøftelse af Fagspørgsmaal vedrørende Landevejes
Administration og Vedligeholdelse, Forsøg med
nye Vejbanematerialer o. l.
A. L-n.
Vejle, Købstad i det sydøstlige Nørrejylland,
Vejle Amt, Nørvang Herred, ligger under 55°
42,5′ n. Br. og 3° 2,5′ v. L. f. Kbhvn (regnet for
Skt Nikolaj Kirke), ved det inderste af Vejle
Fjord, c. 22 km NV. f. Fredericia, 26 km N. f.
Kolding og 25 km SV. f. Horsens. Købstadens
hele Areal (Købstadsgrund og Markjorder) er
1497 ha, og 1926 fandtes her 2118 Gaarde og
Huse; ved Folketællingen 5. Novbr 1925 var der
22451 Indbyggere (1921: 22001, 1901: 14592, 1850:
3300, 1801: 1310. Hertil kommer som Forstæder
i Nabokommuner: Grejsdal med Stationsbyen i
Hover og Hornstrup Sogne samt Mølholm
Villaby og Ulvehavebebyggelsen i Vinding Sogn med
tilsammen (i 1921) 455 beboede Steder og 1966
Indbyggere. Byen ligger meget smukt paa et
temmelig jævnt Terræn, der er hævet noget i
Midten (højeste Punkt, lidt NV. f.
Raadhustorvet, er 8 m), ved Enden af et langt, smalt
Dalstrøg, der mod N. og S. indesluttes af høje,
til Dels stejle og skovklædte Bakker, og som
gennemstrømmes af Vejle Aa. Mod S. hæver
Møllebakken, hvorfra der er prægtig Udsigt
over Dalen, Byen og Fjorden, sig til 53 m; mod
N. naar Pilebakken til 49 m, og mod Vest ved
Varde Landevej ligger »Himmelpinden«, 69 m.
Vejle Aa falder umiddelbart S. f. Byen ud i
Fjorden; men den optager fra N. Grejs- eller
Grejs-Mølle-Aa, der deler sig i to Arme, hvoraf
den ene løber mod S. gennem Byen, den anden
Vest om denne. Hovedgaderne er Havnegade, der
fører mod Vest over Kirketorvet og fortsættes i
Kirkegade, som udmunder i Raadhustorvet,
endvidere Dæmningen, der gaar fra N. til S.
langs Grejs Aas østlige Arm, og Torvegade,
som gaar fra Raadhustorvet mod N. og
fortsættes i Nørregade, der forener sig med
Dæmningen og fortsættes dels i Vestergade, som
fører ud til Vardevejen, dels i Nørrebrogade,
der fører ud til Horsensvejen; mod S. gaar fra
Raadhustorvet Søndergade, som over Sønderbro
fører til Sønderbrogade og Landevejene til
Kolding, Fredericia og Ribe. Ialt er der 127 Gader
og Stræder samt 5 Torve og Pladser; men
angaaende Byens Form og Udstrækning,
Gadeplan samt Beliggenheden af de vigtigste
Lokaliteter henvises i øvrigt til Kortskitsen. I de
senere Aar har V. navnlig udvidet sig i nordlig
Retning. Den velbyggede By gør trods sin Ælde
ikke noget gammelt Indtryk, dertil har
Ildebrand for hyppig hærget den.
Offentlige og andre Bygninger
samt Institutioner, Kirker o. l.
Skt Nikolaj Kirke, midt paa Kirketorvet, var
oprindelig en lille gotisk Murstensbygning fra
13. Aarhundrede, den blev senere udvidet med
Sideskibe og Korsarme og er i det hele
undergaaet mange Forandringer; det nuværende
Taarn med ottekantet, kobbertækket Spir og 4
smaa Hjørnespir er opført 1887—88 (Arkitekt
L. A. Petersen). Vor Frelsers Kirke, opført
1904—07 (Arkitekterne Professor V. Koch og
Magdahl-Nielsen), en treskibet, hvidkalket
Murstensbygning med rødt Tegltag, Kor og et
indbygget, svært Taarn med Spidsgavle og
kobberdækket Spir; Kirken har 600 Siddepladser.
Katolsk Kirke (Skt Norberts), opført 1924
(Arkitekt Wipfler), med tilbygget Præstebolig
tilhører den 1904 stiftede katolske Menighed;
Metodistkirken (Skt Pouls), opført 1876, ombygget
og udvidet 1892, tilhører Metodistmenigheden
(stiftet 1861); Baptistkapellet opført 1877 og
udvidet 1910; Katolsk-apostolisk Kirke, en lille
Bygning, opført 1895; Missionshuset
»Mamrelund«, opført 1885 (Arkitekt L. A. Petersen);
Vor Frelsers Sogns Menighedshus, opført 1916
(Arkitekt Fritz Jensen) og udvidet 1925.
Byen har tre Kirkegaarde: 1) den gamle (1,3
ha), anlagt 1825, med flere Mindesmærker paa
Soldatergrave fra Krigene 1848—50 og 1864; 2)
østre (3 ha), anlagt 1871 med et 1901 opført
Ligkapel og 3) nordre (12,6 ha), anlagt
1910—11 uden for Byen ved Horsensvejen med et
1922—23 opført Begravelses- og Ligkapel
(Arkitekt Fritz Jensen).
Skoler m. m. Det kommunale Skolevæsen
har følgende Skoler: 3 almindelige
Børneskoler, hvoraf Langelinies (opført 1902) og
Nyboesgades (opført 1917 og 1921), begge efter Tegning
af Arkitekt N. Christof Hansen, er store
Bygninger, medens Søndermarksskolen er meget
mindre; endvidere 2 Mellem- og Realskoler (1
for Drenge og 1 for Piger), begge med Ret til
at afholde de respektive Eksaminer. Ved
samtlige disse Skoler er der 3 Overlærere (hvoraf 1
tillige Skoleinspektør), 78 Lærere og
Lærerinder og (1926) 2474 Elever, deraf 378 i Mellem-
og Realskolerne. Desuden har V. en kommunal,
højere Almenskole med nysproglig og
matematisk-naturvidenskabelig Retning; ved denne var
der 1926: 1 Rektor, 5 Lektorer, 7 Adjunkter og
177 Elever; Bygningen opført 1893—94
(Arkitekt J. E. Gnudtzmann). Private Skoler:
Døtreskolen, oprettet 1894, og Frøken Seligmann’s
Skole (oprettet 1882) forbereder til Mellemskole-
og Realeksamen; endvidere Møllegades
Pigeskole og den katolske Skole. Andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
