Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vejle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Undervisningsanstalter: Statens Forskoleseminarium for
Kvinder, opført 1892—93 (Arkitekt J. Vilh.
Petersen); Seminariet, hvortil er knyttet en
Øvelsesskole, har foruden Forstander 2 faste
Lærerinder. Teknisk Skole, opført 1895 (Arkitekt L.
A. Petersen) og udvidet 1910 (Arkitekt N.
Christof Hansen), Skolen er oprettet 1855 og drives
af det tekniske Selskab med Tilskud fra Stat,
Amt og By, den har foruden Forstanderen 26
Lærere og (1926) 480 Elever; Handelsskolen,
oprettet 1885 af V. Handelsforening, har
Lokaler i en Kommuneskole, 3-aarigt Kursus med
afsluttende Eksamen, 1 Forstander, 12 Lærere
og 233 Elever (1925-26).
I Sammenhæng hermed kan nævnes:
Museet, oprettet 1899 af Museumsforeningen
(Grundstammen skænket af Etatsraad Eckardt),
Bygning opført 1923 (Arkitekterne N. Christof
Hansen og Hess
Petersen) ved
testamentariske og andre
Pengegaver (Etatsraad
Eckardt, Frk. Agnes
Hviid og Godsejer C.
M. Hess); det ejes af
Kommunen og
indeholder Samlinger af
Oldsager, Mønter,
kulturhistoriske Genstande og Kunst, desuden en
Folkeminde-Samling
skænket af Evald Tang Kristensen og Frk. Agnes
Hviid. Biblioteket for V. By og Amt,
fremgaaet ved Sammenslutning af det 1895
oprettede Folkebibliotek med det mere
videnskabelige Folkeuniversitets-Bibliotek (oprettet 1904);
det er installeret i Kommunens
Administrationsbygning og indeholder c. 22000 Bind. Teatret,
opført 1884—85 (Arkitekt L. A. Petersen), har c.
700 Tilskuerpladser; Bygningen ejes af et
Aktieselskab, og der er tillige Hotel og Restaurant.
Sanitære og humanitære
Indretninger. V. Amts og Bys Sygehus, et stort
Bygningskompleks i to Dele forbundne ved en
260 m lang Tunnel; den ældre Del opført
1889—91 (Arkitekt Gjellerup) og 1898 samt 1912
(Arkitekt N. Christof Hansen) med medicinsk
Kvindeafdeling, Epidemiafdeling og flere mindre
Afdelinger, ialt 110 Senge, og den nyere Del
opført 1918—21 efter Pavillonsystemet (Arkitekt
N. Christof Hansen) med kirurgisk Afdeling,
medicinsk Mandsafdeling og en mindre
Tuberkuloseafdeling, ialt 100 Senge; Sygehuset ejes
af Amt og By i Forening. Mariesøstrenes
Hospital (katolsk Sygehus) opført 1913 (Arkitekt N.
Christof Hansen) med Plads for 50 Patienter,
som optages uden Hensyn til Trosbekendelse.
V. Hospital, en Stiftelse, hvis Oprindelse ikke
kendes, den nævnes først under Christian III,
som skænkede den forskellige Tiender, og ved
senere Legater og paa anden Maade er dens
aarlige Indtægter bragt op til c. 30000 Kr.;
Stiftelsen optager nu 17 kvindelige
Pensionærer, som nyder fri Bolig, Lys, Varme,
Lægehjælp m. m. samt en mindre
Pengeunderstøttelse; Hospitalet er flere Gange ombygget, sidst
1926 (Arkitekt Fr. Kiørboe). »De gamles Hjem«,
opført 1907 (Arkitekt N. Christof Hansen) med
Plads for 80 Beboere. Forsørgelsesanstalten i 3
forskellige Bygninger, der indeholder
Forsørgelsesvæsenets Kontorer, en Sygeafdeling og Plads
dels for fastboende og dels for midlertidigt
indlagte Personer. Sparekassens Stiftelse,
oprettet 1836 med Fribolig m. m. for 10 Enker;
Linnemann’s Jomfrukloster, oprettet 1856 af
Agent A. D. Linnemann til Fribolig for 5
trængende Jomfruer; Haandværkerfriboligen med 4
Lejligheder; C. M. Hess og Hustrus
Alderdomshjem, opført 1909 (Arkitekt N. Christof
Hansen), med 10 Lejligheder for gamle værdige og
trængende Arbejdere eller Funktionærer fra
Hess’ Fabrikker samt for saadannes Enker;
Børneasylet »Dagmar«, opført 1891 med Plads
for c. 100 Børn; Børnehjemmet »Marienlund«,
oprettet 1905 af metodistisk Samfund for 34
Børn og Optagelseshjemmet »Skovbakken«
(ogsaa metodistisk), oprettet 1918 til 20 Børn.
Desuden er der Blindehjemmet, Børnehjemmet
»Solhjem« og »Børnenes Vel«.
Andre offentlige Bygninger m. m.
Amtsgaarden, opført af Staten 1899—1900 i
Palæstil (Arkitekt Bygningsinspektør J. Vilh.
Petersen); Dommergaarden (Statens), opført 1920
(Arkitekt Prof. Martin Nyrup), indeholder
Boliger og Kontorer for de to Dommere samt
Amtsstue; Politigaarden, opført 1919—20
(samme Arkitekt), med Politistation, Kontorer for
det kommunale Politi og Statspolitiet samt
Bolig for Politimesteren, den ejes med lige Andele
af Amt og By. — Kommunens
Administrationsbygning, opført 1856 (oprindelig Sygehus),
indeholder Kontorer for Borgmester, Stadsingeniør
og Skatteinspektorat og huser tillige Biblioteket
(se ovenfor). Gasværket, privat anlagt 1858,
overtaget af Kommunen 1899, nyt Værk anlagt
1919—22, aarlig Produktion c. 2,6 Mill. m3 Gas;
Elektricitetsværket (det første i Jylland) anlagt
1895, overgaaet 1909 til Kommunen, som
byggede et nyt Værk, der flere Gange siden er
udvidet, aarlig Produktion c. 3 Mill. Kwt.;
Vandværket, anlagt 1867 i Grejsdalen og flere Gange
udvidet, dagligt Forbrug c. 5300 m3;
Brandstationen med Bolig for det faste Personale, det
offentlige Slagtehus, opført 1899—1900, med
Kødkontrolstation; Eksportstaldene, opført 1923;
Den kommunale Badeanstalt, opført 1910. —
Hovedbanegaarden, opført 1867—68 og flere
Gange udvidet, sidst 1915—17, den er Station
paa den østjydske Længdebane og
Udgangsstation for Statsbanen V.—Herning—Holstebro;
Nordbanegaarden, opført 1893—94 som
Udgangsstation for Privatbanen V.—Give, nu
Station paa V.—Herning—Holstebro Banen og
Udgangsstation for Privatbanen
V.—Vandel-Grindsted; Post- og Telegrafbygningen, opført
1897 og udvidet 1908 (Arkitekt
Bygningsinspektør J. Vilh. Petersen); Toldkammerbygningen,
opført 1906—07 (samme Arkitekt).
Af andre Bygninger kan bemærkes:
Skt Nikolaj Kirkes Præstegaard, opført 1908
(Arkitekt Thorkel Møller); Løveapoteket,
opført 1800; Haandværkerforeningens Bygning
(ombygget 1921); Arbejdernes
Forsamlingsbygning, opført 1920; V. Bank, Sparekassens,
Landmandsbankens, K. F. U. M.’s og Odd-Fellow
Logens Bygninger; endvidere Grand Hotel,
 |
| Vejle Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
