Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wenck, Ernst - Wenck, Henrich Emil Charles - Vendavales - vende - Vendecirkler - Vendée - Vendéerkrigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Victoriapark), et Kejser Wilhelm Monument for
Lichterfelde ved Berlin o. m. a. udførte han
»Drikkende Pige« (Marmor, 1901, Berlins
Nationalgalleri), Kejsermonument for Weissenfels,
»Brunnensäule« (Spindlerhof, Berlin) o. s. v.;
blandt Værker fra senere Aar »Ver vivum«
(Gruppe med ung Mand og Kvinde, 1925).
A. Hk.
Wenck, Henrich Emil Charles, dansk
Arkitekt, f. i Aarhus 10. Marts 1851, gennemgik
Kunstakademiet og vandt den lille Guldmedaille
1878. Efter nogle Aars Studierejse i Udlandet
har han virket som Arkitekt ved Statsbanerne,
hvor han var Overarkitekt fra 1894—1921 og
har bygget et stort Antal Stationsbygninger
rundt omkring i Landet. Som hans største
Arbejde maa nævnes Hovedbanegaarden og det
nye Posthus i Kjøbenhavn.
C. B-r.
Vendavales. se Bendavales.
vende (Søv.). Naar et Skib ligger »bi de
Vind« over en Bov og skal lægges »bi de Vind«
over den anden Bov, foretager det en Drejning,
og dette kaldes at v. Vendingen kan enten ske
gennem Vindretningen og benævnes da
Stagvending (s. d.) — under denne faar Skibet
Vinden forind — eller den kan ske ved at dreje
bort fra Vinden — Kovending (s. d.);
under denne faar Skibet Vinden agterind. Alle
andre Drejninger, f. Eks. naar Skibet fra at
ligge »bi de Vind« overgaar til at sejle rumskøds
eller omvendt, betegnes med Ordene
Afholdning og Tildrejning.
(C. L. W.). C. B-h.
Vendecirkler, se Vendekredse.
Vendée [vã’de], Departement i det
nordvestlige Frankrig, grænser til Atlanterhavet og
Departementerne Loire-Inférieure og
Maine-et-Loire mod N., Deux-Sèvres i Ø. og
Charente-Inférieure i S., 7016 km2. (1921) 397300
Indbyggere. Landskabelig falder Departementet i 3
Dele: Marais er et af Havet dannet
Alluvialland, et sandet og sumpet Kystbælte, der dog nu
ved Kanaler og Dæmninger er gjort
tilgængeligt for Kultur; Plaine kaldes det
tilgrænsende tørre, vandfattige Bælte, der er
opbygget af Jurakalk; Bocage er et skovrigt
Bakkeland med Granitunderlag. Toppene naar en
Højde af indtil 285 m, og mange Smaafloder
slynger sig gennem Skov og Hede og Agerland.
Til Departementet hører Øerne Yeu og
Noirmoutier. Til Loire flyder Boulogne og Sèvre
Nantaise med Maine, medens en Række
Kystfloder: Vie, Auzance, Lay, Sèvre Niorthaise med
Autise og den 70 km lange Vendée, der
udmunder ved Marans og bliver sejlbar ved
Fontenay le Comte, gaar direkte til Atlanterhavet.
Blandt de talrige Afvandingskanaler er
Luçon-Kanalen den betydeligste. Folketætheden, 57
Indbyggere pr. km2, er mindre end Frankrigs
Gennemsnitstæthed. Af Arealet er de 65 %
Agerland, 18 % er Eng, 2,75 % er
Vinplantninger, 20,50 % Hede og Græsgange; kun 3,30 % er
skovklædte. Der dyrkes overvejende Hvede,
desuden Havre, Byg, Rug, Boghvede og Hirse,
Kartofler og Foderroer, Kløver og Fodergræs,
og hertil kommer Raps, Hør og Hamp, Vin og
Frugt (Æbler og Kastanjer). Kvægbestanden er
meget betydelig, især holdes Hornkvæg, Faar
og Svin. Biavlen er af stor Vigtighed. Ved
Vouvant og Chantonnay findes Stenkul.
Desuden brydes Antimon, Kalk, Granit, Kvarts og
andre Stene. Ved Havet udvindes Salt. Langs
Kysten drives Fiskeri og Østersfangst.
Industrien er ubetydelig; der fabrikeres Papir og
vævede Varer af Bomuld, Lærred og Faareuld,
og Daasesardiner. Handelsomsætningen er ret
betydelig, idet der indføres Vin, Tømmer,
Byggematerialier og Stenkul og udføres Salt, Korn,
Kartofler, Grønsager og konserveret Fisk.
Departementet deles i de tre Arrondissementer
Fontenay le Comte, La Roche-sur-Yon og
Sables-d’Olonne. Hovedstaden er La
Roche-sur-Yon.
(M. Kr.). E. St.
Vendéerkrigen [’vaŋ’de’ər-] kaldes den
navnkundige »katolske og kongelige Krig«, som
under den store franske Revolution rasede i de
vestlige Egne omkring Loire-Floden. Krigen,
der var paa sit Højdepunkt 1793—96, fik sit
Navn af Departementet Vendée, fordi dette var
Kampens Hovedsted, men den omspændte
desuden Departementerne Loire-Inférieure,
Maine-et-Loire og Deux-Sèvres samt største Delen af
de gamle Landskaber Poitou, Anjou og det
sydlige Bretagne. Disse Egne beboedes af fattige
Bønderfolk og talrige smaa adelige Godsejere;
fra de Storgodser, der fandtes, var derimod
Højadelen draget bort. Det stærkeste Særkende
for Befolkningen var dens fanatiske Fastholden
ved den katolske Tro; grumme
Protestantforfølgelser havde raset i Landskaberne i 16.
Aarhundrede, og trosivrige Munkes voldsomme
Forkyndelse havde stadig ægget den religiøse
Lidenskab. Kongetroskaben var stor, og Adel
og Bønder holdt sammen i gammeldags
Fred og Forstaaelse. Budskabet om
Ophævelsen af Adelens Godsejerprivilegier havde
Befolkningen med Glæde modtaget, men
Indførelsen af den ny Kirkeforfatning og de
edsnægtende Præsters haarde Medfart havde
allerede siden 1790 vakt Uroligheder i Landet,
nærede ved Chouanernes Strejftog. Kongens
Henrettelse Jan. 1793 hidsede Forbitrelsen endnu
stærkere op. Da saa Nationalkonventet paa
Grund af den første Koalition paabød en
Masseudskrivning af Rekrutter i Landet, brød
Oprøret ud med voldsom Kraft 12. Marts 1793;
fra denne Dag til 15. Marts blev maaske ikke
mindre end 300 Revolutionsmænd, mest
Embedsmænd, myrdede omkring i Vendée. — I
sin første Fase var Opstanden en
Bondebevægelse og mere katolsk end kongelig, Bønderne
stod under Førere af deres egen Stand, saasom
Vognmanden Cathelineau og Skovbetjenten
Stofflet, noget senere sluttede Adelsmændene
sig til, og adelige Officerer førte an i den
katolske og kongelige Krig mod »de Blaa«,
Republikanerne. Krigens Gang var følgende:
Landskaberne, opfyldte som de var af side Enge,
Mose, Skov, levende Hegn og Grøfter, egnede
sig ypperlig for den lille Krigs spredte
Fægtninger og gav dem, der var stedkendte, en
afgjort Fordel. I St. Florent ved Loire blev
Cathelineau valgt til Anfører; i de sumpede
Kystegne kommanderede Søofficeren Charette, snart
stod ogsaa Skarer væbnede under Stofflet.
Byborgere og beedigede Præster dræbtes, og
Adelen sluttede sig til. Adelsmanden Henri de
Larochejacquelin, en dygtig Fører, erobrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
