Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vendéerkrigen - Vendehals
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter flere heftige Kampe Saumur 10. Juni.
Oprørerne gjorde nu Saumur til deres
Hovedkvarter, og Cathelineau blev den fælles
Overanfører. Konventet sendte 3 Hære ud mod dem
under Biron’s Overbefaling; under ham
kommanderede Boulard og Canclaux ude ved
Kysten. Englænderne havde lovet Vendées
Oprørere Hjælp; da denne ikke kom, gik de over
Loire-Floden og ind i Departementet Loire for
at føre Krigen under rigere Vilkaar. Da de
imidlertid angreb Nantes, slog Canclaux deres
Angreb tilbage 29. Juni 1793, og Cathelineau
blev saaret og døde 11. Juli. Det saa ud til,
at den katolske og kongelige Hær skulde
splittes. Men Biron’s Myndighed tilintetgjordes ved
Konventskomissærernes Indblanding, de
frivillige Pøbeltropper, som førtes ned af Førere
som Bryggeren Santerre, ødelagde Disciplinen,
og den dygtige Canclaux kunde ikke udrette
nok. Velfærdsudvalget afsatte da Biron og
indsatte i Stedet til Overanfører Guldsmeden
Rossignol. Men han var en meget uheldig Leder.
Han paatog sig gerne at udføre Konventets
Paabud (1. August) om Vendées fuldstændige
Ødelæggelse, men ved sit Barbari og
Plyndringer pustede han kun nyt Liv i Oprøret. Og
Krigsplanen at kue Vendée ved et Angreb fra
N. og S., Rossignol fra La Rochelle og
Canclaux fra Brest, mislykkedes. — Oprørshobene
samlede sig atter til en Hær under Kommando
af Adelsmanden d’Elbée. Rossignol blev da
forsat, og Kommandoen over Konventets Tropper
fik Léchelle, der selv var en uduelig Fører,
men under sig havde dygtige Underanførere
som Canclaux, Marceau, Kléber og
Westermann. Det gik derfor atter frem for
Republikanerne, og da d’Elbée leverede dem et Slag
ved Cholet 17. Oktbr, blev hans Hær slaaet,
og han selv faldt. Men paa Grund af Léchelle’s
slette Overledelse lykkedes det alligevel
Vendée-Tropperne at slippe over paa den højre
Loire-Bred. De fandt Støtte fra Bretagne, og
den ny Overanfører Larochejacquelin fik en
samlet Hær paa Fode. Vel mislykkedes
Larochejacquelin’s Forsøg paa ved en March
gennem Bretagne at naa frem til Granville i Haab
om at faa Hjælp fra en engelsk Flaade, men
paa Tilbagetoget vandt han 21. Novbr i en
blodig Kamp ved Dol Sejr over Rossignol, der
igen havde faaet Kommandoen efter Léchelle’s
Død. Rossignol blev da endelig afsat, og i
Spidsen for den republikanske Hær kom nu
Marceau, hvem det sammen med Westermann
og Kléber lykkedes at oprive Larochejacquelin’s
Hær ved Le Mans 12. Decbr. Det var et
forfærdeligt Slag, 10000 Mand af de Overvundne
blev dræbte, der gaves ikke Pardon efter
Kampen, Oldinge og Kvinder blev skudte. 23. Decbr
ødelagde Westermann ved Savenay Resterne af
Royalisterne, som i uordnet Flugt søgte at naa
over Loire. Saaledes var Landskabernes
Modstand brudt, om end Larochejacquelin havde
Folkeskarer under sig, og Stofflet og Charette
havde en Styrke om sig paa den søndre
Loire-Bred ude ved Kysten. — Konventet overdrog
nu Carrier fra Nantes at kue Vendée; han lod
Folk henrette i Masse og druknede dem i
Skibe, der blev borede i Sænk, og General Turreau
jog ødelæggende gennem Landet med sine
»Helvedeskolonner«. Men disse Grusomheder
førte kun til, at Oprørerne rejste Kampen igen.
Var ikke Larochejacquelin død 4. Marts 1794,
og Royalisterne, der nu manglede en
Overleder, blevet uenige, havde næppe
Republikanerne faaet Bugt med det ny Oprør, hvori
Charette og Stofflet nu blev Førerne. General
Turreau, der intet kunde udrette, blev kaldt
hjem. Men da blev Overkommandoen givet til
General Hoche, og hermed slog Konventet ind
paa en mildere Politik; 2. Decbr 1794 tilbød
han i en Proklamation Vendée Fred og
Tilgivelse. Konventet sluttede da et Forlig med
Charette i La Jaunaye Febr 1795, og hertil
sluttede sig snart Stofflet; ved at overgive de
tidligere Førere den stedlige Befaling i de
forskellige Egne og ved Indrømmelser søgte
Regeringen at skaffe Ro i Landskaberne. Men da
Englænderne Juni 1795 kom og landsatte en
Emigranthær ved Quiberon i Bretagne, rejste
atter Charette Kampen mod Republikken, og
Stofflet sluttede sig ogsaa til Oprøret. Da nu
Greven af Artois ikke sendte Emigranterne den
ventede Hjælp, men fejgt lod dem i Stikken,
og Charette i Tillid til Artois ikke havde støttet
Ekspeditionen tilstrækkelig, slog Hoche
Landgangshæren fuldstændig og fik Bugt med
Oprøret. Baade Charette og Stofflet blev fangne
og skudte i Foraaret 1796. Herefter fuldførte
Hoche 1796 det Arbejde at fredeliggøre Vendée
imod at sikre den katolske Tro. — Endnu flere
Gange senere var der dog Uroligheder i disse
Landskaber, der hang ved det gamle
Kongehus. Saaledes kom det under Cadoudal’s
Sammensværgelse mod Napoleon til Rejsninger, der
kuedes af General Brune. Efter Ruslands-Toget
1812 nægtede Vendée Skat og Soldatertjeneste,
og 1814 rejste store Bønderskarer sig til Kamp
mod Napoleon, men da denne nedlagde
Magten, skiltes de atter ad. I »de 100 Dage« 1815
rejste Vendée sig igen mod ham, men General
Lamarque kuede let Opstanden; thi Napoleon
havde lagt gode Veje gennem Landskaberne,
der saaledes ikke raadede over den samme
militære Modstandskraft som før.
Efter Julirevolutionen rejste nogle
Bondeskarer i Vendée igen en Opstand til Gunst for
det gamle bourbonske Kongehus, og
Hertuginden af Berry, der tidligere havde rejst i
Landet og var yndet der, kom dertil, men
hendes Tilfangetagelse og Opdagelsen af, at
hun var frugtsommelig ved en ny Mand,
dæmpede Begejstringen for hende som den legitime
Konges Moder, og efter at den ringe Styrke,
som havde holdt med hende, var splittet, fik
Regeringen nemt oprettet Ro.
(J. L.). H. J-n.
Vendehals (Jynx) kaldes en lille Gruppe af
Klatrefugle, nær beslægtet med Spætterne
(Picidse), som den ligner i Bygning, men adskiller
sig fra ved Farven og ved ikke at have stive
Halefjer. Af de 5 Arter lever i Europa V.
(Bygfugl, Drejehals; norsk ogsaa:
Saagjøk) (J. torquilla L.) med langstrakt Krop
lidt større end en Spurvs, spidst, lige Næb og
Klatrefødder. Paa Afstand er Fuglen graabrun,
en Farve, der set nærved er sammensat af en
Rigdom af Pletter, Striber og Bølgelinier af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
