Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 716 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vendehals - Vendekredse - Vendekrog - Vendelbo - Vendelbo, P. - Vendell, Herman Albert - Vendelrot - Vendeltid - vendémiaire - Venden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sort, hvidt, graat og rustbrunt; Undersiden er
smudsighvid med smaa halvmaaneformede,
mørkere Pletter. V. yngler i en stor Del af Europa,
i ret stort Tal, i Norge op til
Trondhjemsfjorden, i Danmark i alle Landets Skovegne, men
overalt meget sparsomt; i Træktiderne, For- og
Efteraar, ses den derimod ikke sjældent. V.
holder sig meget skjult, færdes for en Del paa
Jorden, hvor den i Myrer og andre Insekter
søger en væsentlig Del af Føden. Uden for
Yngletiden er den tavs, men under denne lader
Hannen høre et Parringsskrig bestaaende af en
10—20 Gange i hurtig Følge gentagen Tone,
lignende de mindre Rovfugles Stemme. De 7—10
hvide, langagtige Æg lægges uden Underlag i
et hult Træ. Hvor den forekommer i større
Tal, f. Eks. i det sydlige Norge, er den lidet
velset, fordi den ødelægger andre i Træhuller
byggende Smaafugles Æg og Unger. Sit Navn
har V. faaet af de højst besynderlige
Vridninger, den kan foretage med Hoved og Hals, og
som særlig viser sig, naar den forskrækkes; den
rejser da samtidig Hovedets Fjer og udstøder
en hvæsende Lyd. Til Danmark kommer den
i April—Maj og rejser i September.
O. H.

Vendehals (Jynx torquilla).

Vendekredse, Troperne (tropici), kaldte man
allerede i Oldtiden de to paa Himmelkuglen med
Ækvator parallelle Lillecirkler, som
Solhvervspunkterne (se Ekliptika) beskriver under
Himmelkuglens daglige Omdrejning. Navnet
har disse Cirkler faaet deraf, at Solen, naar
den har naaet Solhvervspunkterne, igen
nærmer sig til Ækvator (vender). De to paa
Jorden med Ækvator parallelle Lillecirkler, der
har Himmelkuglens V. i Zenit, og som paa
Solhvervsdagen følgelig har Solen i Zenit, den
23 1/2° N. f. Ækvator liggende 21. eller 22. Juni,
den 23 1/2° S. f. Ækvator 21. eller 22. Decbr, har
samme Navn. Den nordlige V. benævnes
Krebsens V. (Tropicus cancri), den sydlige
Stenbukkens V. (Tropicus capricorni), fordi Solen da
gaar ind i henholdsvis Krebsens og
Stenbukkens Tegn. I de Dele af Jorden, som begrænses
af disse V., kommer Solen i Zenit to Gange i
Aarets Løb, den ene Gang lige saa mange Dage
før som den anden Gang efter Sommersolhverv
paa vedkommende Halvkugle. Ved Ækvator
kommer Solen i Zenit paa Jævndøgnsdagene.
Uden for V. vil Solen paa Solhvervsdagen have
sin henholdsvis største og mindste
Middagshøjde. Bestemmelse af Beliggenheden af V. og
Polarkredsene (se Polarcirkel) tilhører
Eratosthenes’ Tid.
J. Fr. S.

Vendekrog er et Skovbrugsredskab til at
rulle store Træstammer (Kævler) med. En V.
er en stærk Stang af Træ (Ask), forneden
omsluttet af en Jernring med et Øje, hvori der
sidder en Jernkrog, som ender i en skarp Æg
og er saa stor, at den kan fatte om Stammen.
Naar Stangen holdes paa den ene Side af
Kævlen og Krogen slaas i paa den anden Side, kan
man rulle Kævlen c. 1/2 Omdrejning.
C. V. P.

Vendelbo, Beboer af Vendsyssel.

Vendelbo, P., se Løvenørn, P. V.

Vendell [’væn’dæl], Herman Albert,
finsk-svensk Sprogforsker (1853—1907), fil. cand.
1876, fil. lic. 1881, Docent i svensk Sprog og
Litteratur ved Helsingfors Universitet fra 1881.
Af V.’s videnskabelige Værker behandler de
fleste svenske Dialekter i Finland og de baltiske
Lande, og han har udgivet »Ordbok over de
östsvenska dialekterna« (1904—07). Ogsaa paa
andre Omraader af svensk Sprogforskning har
V. arbejdet. Som Resultat heraf skal nævnes:
»Terminologin i äldre Västgöta- och
Östgötalagarna« (1894) og »Språket i Peder Swarts
krönika« (1905).
Eva M.

Vendelrot, se Valeriana.

Vendeltid, svensk Betegnelse for den sidste
Del af Folkevandringstiden. Udgravninger af en
Række Gravhøje i Vendels Sogn i det nordlige
Uppland med rigt udstyrede Krigerbegravelser
har afsløret et Kulturstadium fra Tiden c.
600—800 e. Kr. med en højt udviklet
Dekorationskunst og tydelige Vidnesbyrd om national
Opgang. Man har gættet paa, at det var
Medlemmer af den fra Skåne komne Ivar Vidfamne’s
Slægt, som her laa begravet. (Litt.: Hj.
Stolpe & T. J. Arne, »Gräffältet vid
Vendel« [Sthlm 1912]).
G. C.

vendémiaire [vãde’m_iæ.r], Vinhøstmaaned (af
latinsk vindemia = Vinhost), den 1. Maaned
og 1. Høstmaaned af den franske republikanske
Kalender, var 30 Dage lang og regnedes fra
og med 22. Septbr til og med 21. Oktbr af
Aarene 1792-94 og 1796-98,
23. Septbr-22. Oktbr af Aarene 1795, 1799-1802 og 1804-05
og 24. Septbr-23. Oktbr af Aaret 1803. —
13. V. Aar IV (5. Oktbr 1795) udbrød i Paris
»Sektionernes Opstand«, da 40000
Nationalgardister drog frem mod Tuilerierne for at
sprænge Konventet, men efter en heftig Kamp kuedes
Opstanden af Napoleon Bonaparte.
(J. L.). H. J-n.

Venden, lettisk Cesis eller Kehs, estisk
Venno-lin, By i det nordøstlige Letland,
Distriktet Vidzeme (Livland), ligger 79 km NØ.
f. Riga, 108 m over Havet og 5 km fra venstre
Bred af Aa ved Banen Riga-Valk. 6800
Indbyggere. V. ligger i en malerisk, bakket Egn,
det saakaldte livlandske Schweiz, og domineres
fuldstændig af de mægtige Ruiner af Slottet V.,
der i 13. Aarhundrede blev grundlagt af
Sværdridderne. Af monumentale Bygninger nævnes
den evangeliske Skt-Johannes-Kirke, der er
opført 1281 og rummer et Gravmæle for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>