Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Venne, Adriaen Pietersz van de - Vennebjerg - Wennerberg, Gunnar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Venne [’fænə], Adriaen Pietersz van
de, hollandsk Maler, f. i Delft 1589, d. i Haag
1662, kom til Leyden for at studere, blev Elev
af Guldsmeden Simon Valck i denne By og
af Hieronymus van Diest i Haag; hans
Virksomhed falder i Middelburg (1614—25) og i
Haag, hvor han 1625 blev Mester i Lukasgildet
og 1656 var med til at stifte et nyt Malergilde.
V. har malet historiske Billeder, Portrætter og
Landskaber; han er sammen med Esaias van
der Velde en af Foregangsmændene i hollandsk
Landskabskunst. Hans Arbejder fra den første
Tid (til c. 1627) er af en egen munter
Livfuldhed med deres om Glasmaleri mindende
Lyskraft i Farven; Tegningen er frisk trods et lidt
sirligt og miniaturagtigt Præg, og
Kompositionen klar oversigtig trods Vrimlen af
Smaafigurer i hans Billeder. Af V.’s betydeligste Arbejder
skal nævnes »Sjælefiskerne« (et symbolsk
Billede af, hvorledes den protestantiske og den
katolske Gejstlighed fanger Sjæle) og »Prins
Moritz i Kermessen i Rijswick« (begge i
Rijksmuseum i Amsterdam), »Fredsfesten 1609 i
Bryssel« (1614, i Louvre), »Sommer« og
»Vinter« (1614, Berlin), fire Aarstidsbilleder
(Amsterdam), »Fest foran et Slot« (Kassel) o. fl. a.
Omtrent fra V.’s 40. Aar forandrer hans Kunst
ganske Karakter. Først og fremmest slipper han
sine muntre Farver og maler i graat og brunt
(en grisaille), dernæst veksler ogsaa Emnerne,
idet han nu fremstiller »komiske« Scener med
Bønder og Tiggere, som oftest i en grov og
karikeret Opfattelse. I Kunstmuseet i Kbhvn
»Gadesangere« (brunt i brunt) og »Hvor vi
passer sammen!« (Ugler), i Oslos Nationalgalleri
»Markedsscene«, i Bergens Museum »Slagsmaal
mellem Tiggere«, i Stockholms »Jægere«, »De
Hellige tre Konger« (1644) m. m. Til Rosenborg
Slot kom et stort allegorisk Maleri,
fremstillende Christian IV som Fredsmægler 1643. V. har
endvidere udført Illustrationer, saaledes til
Digte af Jakob Kats, og er ogsaa selv optraadt
som Digter med forsk. Værker.
(A. R.). A. Hk.
Vennebjerg, Herred i Vendsyssel, det
nordvestligste i Hjørring Amt, grænser mod Ø.
til Horns og mod S. til Børglum Herred, mod
Vest og N. til Skagerrak, i hvilket Hirshals Pynt
skyder ud. Dets største Udstrækning fra Vest til
Ø. er c. 30 km, fra N. til S. er der c. 20 km.
Bortset fra Købstaden Hjørring, som ligger i
Herredet, er dettes Areal 401,8 km2, og 1921
fandtes her 3684 Gaarde og Huse; 1925 var der
17636 Indbyggere (1901: 15398, 1850: 11286, 1801:
6528), altsaa c. 46 pr km2. Dets midterste og
største Del hører til Højvendsyssels
nordvestlige Parti, som strækker sig op imod Hirshals
med flere Bakketoppe paa omkring 90 m (den
højeste, Teglhøj NV. f. Sindal saaledes 93 m
og Tornby Bjerg 85 m). Overfladen er
overvejende stærkt bakket og til Dels gennemfuret
af dybe, smalle Dale. Den nordøstlige Del
omkring Uggerby Aa er lavtliggende og jævn
ligesom Egnen mod SV. omkring Liver Aa; dog
ligger her mod SV. et Bakkeparti, der ved
Kysten i den meget fremtrædende Rubjerg
Knude naar 74 m.
Jorderne er dels sandmuldede, nogle Steder
lerede, dels meget sandede; langs Kysterne
findes der mange Steder en stærkt udviklet
Klitdannelse og indenfor udstrakte
Sandflugtarealer. Herredet er fattigt paa Skov; dog er der
i de senere Aar kommet en Del Plantninger,
deriblandt Statsplantagerne Uggerby og
Lilleheden. Frugtbarheden er ikke stor, om det
end hører til Amtets højest boniterede
Herreder (i Gennemsnit 14 ha paa 1 Td.
Hartkorn). Af hele Arealet var 1919 31785 ha Ager,
Eng, Græsgang, Have o. l., 2l9 ha Tørvemose,
2919 ha Skov og Plantage, 1451 ha Hede og
Lyngbakker, 891 ha Vej, Jernbane, Byggeplads
o. l., 2773 ha Klit- og Flyvesandsarealer og 139
ha Vandareal. — 1924 fandtes der 4947 Heste,
28947 Stkr Hornkvæg, 5799 Faar og 31648 Svin.
V. H. omfatter 18 Sogne under V. Herreds
Provsti (Aalborg Stift). I verdslig Henseende
hører det til 72. Retskreds (Hjørring Købstad
og V. Herred med Brønderslev Købstad og
Børglum Herred) og til 52. Politikreds (samme
Omraade) med Dommer og Politimester i
Hjørring. Gennem Herredet gaar Statsbanen
Frederikshavn—Hjørring—Aalborg og Privatbanerne
Hjørring—Hørby, Hjørring—Løkken—Aabybro
samt Hjørring—Hirshals. — V. Herred, i
Valdemar II’s Jordebog kaldet Winæbiærghæreth,
hørte i Middelalderen til Vendsyssel, senere
væsentlig til Aalborghus Len og fra 1660 til
Aastrup og Sejlstrup Amter, indtil Hjørring Amt
oprettedes i 1793.
(H. W.). M. S.
Wennerberg [’vænərbærj], Gunnar, svensk
Digter (1817—1901), blev Student i Uppsala
1837, Lektor i Skara 1849, Statsraad 1870,
Landshöfding 1875. Som Minister udrettede W.
et stort
Arbejde angaaende
Løsningen af
forskellige
Undervisningsspørgsmaal;
større
Betydning fik han
dog som
Digter ved de
stadig sungne
Studentersange
»Gluntarne«.
Navnet
hidrører fra, at en
af de to første
Fortolkere af
Sangene havde
Øgenavnet
»Glunt«, der i
øvrigt betyder Dreng, Yngling. I de 30 Sange,
hvortil W. selv komponerede Melodierne, er
givet et tilforladeligt, ofte meget realistisk
Billede af 1840’ernes Studenterliv i Uppsala.
Det er til disse Digte, W.’s Navn er
knyttet, men desuden har han erhvervet sig
Berømmelse ved sine fædrelandske og religiøse
Hymner »Hör oss Svea«. »O Gud, som styrer
folkens oden« m. fl., og ogsaa paa dette nye
Omraade lykkedes det ham i Musik og Toner
at gribe noget, som ogsaa Eftertiden har
værdsat højt. 1919 stiftedes »G. W. sällskapet« i
Stockholm med det Formaal at udbrede
Kendskabet til hans Kompositioner. Hans »Samlade
 |
| G. Wennerberg. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
