Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wennerberg, Gunnar - Wennerberg, Gunnar Gunnarson - Vennerholm, John Georg Heribert - Vennerslund - Vennesla - Venno-lin - Venosa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skrifter« udkom i fire Bind (1881-85). (Litt.:
Signe Taube, »G. W. Bref och minnen«
[1—3, 1913—16]; S. Almquist, »Om G. W.,
hans tid och hans gärning« [1917]).
O. Th.
Wennerberg [’vænərbærj], Gunnar
Gunnarson, svensk Maler, f. 17. Marts 1863 i
Skara, d. 20. Apr. 1914. Han studerede i Paris
under Bonnat og Gervex, vandt Navn som
Blomster- og Portrætmaler (i Stockholms
Nationalmuseum »Pioner«), og med skønne
keramiske og andre kunstindustrielle Arbejder;
med disse Værker og som artistisk Leder
1892—98 ved Gustafbergs Porcelænsfabrik blev han
banebrydende for svensk Kunsthaandværk; 1908
kom han tilbage til Paris, sysselsat ved
Sèvres-Fabrikken med Gobelins o. s. v.; W. er
repræsenteret i Louvre med Arbejder i Glas,
Porcelæn m. v., ligesaa i Stockholms
Nationalmuseum (endvidere med Gobelins, Hundreder af
Tegninger af svenske Blomster etc.).
A. Hk.
Vennerholm, John Georg Heribert,
svensk Veterinær, f. 10. Maj 1858 i Falkenberg.
Student 1878. Veterinæreksamen 1882 og samme
Aar Distriktsveterinær i Sala. Professor i
Kirurgi og Fødselshjælp og Forstander for den
kirurgiske Klinik ved Veterinärinstitutet i
Stockholm fra 1888—1907, fra 1907—25 Professor i
Kirurgi alene først ved Veterinärinstitutet og
fra 1915 ved den nyopførte Veterinärhögskola;
Rektor ved Veterinärinstitutet og ved
Veterinärhögskolan fra 1902—25. V. har indlagt sig stor
Fortjeneste ved sin lange og udmærkede
Lærergerning i Kirurgi, ved sin Indflydelse paa
den civile Veterinæradministration, ved sit store
Arbejde for Opførelsen og Indretningen af den
ny Veterinærhøjskole i Stockholm, hvis
Tilblivelse først og fremmest skyldes hans Arbejde,
ved sin store Forfattervirksomhed (flere
veterinærkirurgiske Haandbøger og et overordentlig
stort Antal Tidsskriftsartikler), som Formand
for den svenske Dyrlægeforening fra 1896—1919
og som Redaktør og Udgiver af »Svensk
veterinärtidskrift« fra 1896. V. er dekoreret med
talrige inden- og udenlandske Ordner, Medlem af
Landbrugsakademiet 1905, udnævnt til Dr. med.
h. c. ved Uppsalas Universitet 1907, til Dr. med.
vetr. h. c. ved Veterinærhøjskolen i Berlin 1912
og er Æresmedlem af flere udenlandske
Dyrlægeforeninger.
F. N.
Vennerslund, Stamhus i Falsters Nørre
Herred, NNV. f. Nykjøbing, hed oprindelig
Stadager og tilhørte 1351 Hr. Folmer
Folmersen, 1480—97 Morten Venstermand, hvis
Sønnesøn Lage Venstermand mageskiftede den til
Frederik II, der efter sin Dronning kaldte den
»Sophienholm«, men senere (1585) gav den sit
gamle Navn igen. Da Sophienholm blev
inddraget i Ryttergodset, blev der oprettet 6
Bøndergaarde deraf, men Kancelliraad Tersling, der
ved Domænesalget 1766 købte Sophienholm,
flyttede Aaret efter Hartkornet til Stadager By
og gav Gaarden Navnet V. Hans Enke ægtede
Konferensraad Colbjørnsen og bestemte (1805),
at hendes Søn af første Ægteskab. Løjtnant
Hans Terling, skulde arve V., medens en
anden Gaard under V., Kirstinebjerg, skulde blive
i hendes Mands Slægt. Hans Tersling solgte
1809 V. til Justitsraad C. V. Grandjean, der
1840 oprettede Stamhuset V. Hovedbygningen,
i 2 Stokværk, er opført omkring 1845, de øvrige
Bygninger i Tiden 1766—1885. Om det gamle
Stadager, hvis Plads ikke kendes, se Lolland
Falsters Aarbog, 1919.
B. L.
Vennesla, Herred, Torridal Sorenskriveri,
Kristiansand Politidistrikt, Vest-Agder Fylke,
106 km2 med (1920) 3126 Indbyggere, altsaa c.
30 pr. km2, udgøres af V. Sogn af Øvrebø
Præstegæld; det omgives af Herrederne
Oddernes, Øvrebø, Hægeland, Iveland, Birkenes og
Tveit. — Herredet er et Indlandsherred, der
ligger paa begge Sider af Ottra (Otteraaen)
eller Torridalselven, som Ottra benævnes i dens
nedre Løb; dens Dalføre, Torridalen,
gennemskærer Herredet fra N. til S. — Fjeldene i
dette Herred naar ingensteds over c. 350 m’s
Højde; Ø. f. Ottra ligger Røseheia (332 m) og
Vardeheia (309 m). Selve Ottras Dalføre er i
Herredets nordre Del et trangt Fjeldskær, der
omkring Venneslafjorden og S. f.
Vigelandsfossen udvider sig til et bredere Dalføre, hvor
de fleste Gaarde ligger. — Ottra danner inden
for Herredet flere betydelige Fossefald,
Hunsfoss, Hallandsfoss, Vigelandsfoss og
Helvedesfoss. Blandt Herredets 26 Indsøer er de største
Venneslafjorden (0,5 km2), en Udvidelse af
Ottra, og Drivenesvandet (0,2 km2); de fleste Elve
og Vande er fiskerige. Herredets opdyrkede
Areal ligger i Torridalen og mellem Heierne paa
dennes Østside. Af Arealet er 4,4 km2 Ager og
Eng, 72,3 km2 Skov, 2,5 km2 Ferskvand; Resten
Udmark, Snaufjeld, Indsøer og Myr. — Ved
Siden af Jordbrug og Fædrift spiller
Skovdriften den største Rolle i dette Herred, der har
god Skov; der findes flere industrielle Anlæg,
af hvilke de betydeligste er Hunsfoss
Træmasse- og Papirfabrikker og Vigelands Sav- og
Møllebrugj større Hussamlinger findes ved
Hunsfoss og Vigeland samt ved Vennesla og
Kvarstein. Vennesla Kirke, opført 1829, ligger
ved Venneslafjordens Østside. — Jernbanen
Kristiansand—Byglandsfjorden
(Sætersdalsbanen) gaar gennem Torridalen og har inden for
Herredet følgende Stationer og Stoppesteder:
Kvarstein, V. og Grovene; privat Sidespor fører
til Hunsfoss. Gennem Torridalens søndre Del
fører Hovedvej fra Mosby til Grovene. Antagen
Formue 1925 var 15,6 Mill. Kr. og Indtægt
4169000 Kr. (Litt: »Norges Land og Folk«:
A. Helland. »Lister og Mandals Amt« [Oslo
1903]).
(N. S.). M. H.
Venno-lin, se Venden.
Venosa, By i det sydlige Italien, Provins
Potenza, ligger 16 km Ø. f. Melfi ved den
østlige Fod af Monte Vulture (1329 m) ved en
lille Flod samt ved Banen fra Foggia til
Taranto. (1911) 9450 Indbyggere. V. har et Citadel
fra 15. Aarhundrede samt et af Pave Nikolaus
II 1058 indviet Abbedi med Gravmæler over
Robert Guiscard og hans første Gemalinde. V.,
der i Oldtiden hed Venusium, er Horats’
Fødeby. At Oldtidsrester har Byen dog kun faa, da
den ødelagdes af Saracenerne i 9. og af
Normannerne i 11. Aarhundrede. 1851 led den
meget ved et Jordskælv.
(H. P. S.). C. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
