Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Krigen til Lands. 1914. Vestfronten.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedkvarter var man endnu midt i Aug. ikke helt
klar over den Fare, der truede fra Belgien.
Chefen for 5. Armé, General Langrezac havde
derimod et tydeligere Indtryk af Farens
Omfang og gjorde gentagne Gange Hovedkvarteret
Forestillinger i denne Retning. Uden helt at
dele Langrezac’s Bekymringer bemyndigede
Joffre ham til at sende et Armékorps (1.) ind
i Belgien for at besætte Maasovergangene
mellem Givet og Namur. Dette Armékorps stødte
den 15. Aug. paa stærkt tysk Rytteri ved Dinant
og kastede det tilbage over Maas. Dels denne
Affære, dels Langrezac’s gentagne Forestillinger
ændrede lidt efter lidt Joffre’s Syn paa
Forholdene; allerede den 15. Aug. havde han
beordret Langrezac til at føre 5. Armé til Egnen
Maubeuge—Givet, altsaa ind i Vinklen mellem
Sambre og Maas, og samme Dag paa et noget
senere Tidspunkt traf han omfattende
Foranstaltninger til at imødegaa den tyske Manøvre
gennem Belgien. Men han undervurderede
stadig denne Bevægelse og i det hele taget den
tyske Styrke. Han ansaa endnu den 15. og de
følgende Dage ikke den tyske Hær for stærk
nok til at strække sin højre Fløj ud til Egnen
hinsides Maas og Sambre, og da det nu
alligevel skete, mente han, at der maatte være et
ikke tilstrækkelig dækket Rum mellem dens
højre Fløj N. f. Maas-Sambrelinien og det tyske
Centrum ved Metz—Diedenhofen. Han mente
derfor, at der var en Chance for at overvælde
de S. f. Maas fremrykkende tyske Styrker med
3. og 4. franske Armé, alt imedens 5. Armé med
Sordet’s Rytterdivisioner samt Engelsk Armé
skulde standse de tyske Styrker, der rykkede
frem N. f. Maas og Sambre. — Joffre’s Plan var
imidlertid paa Forhaand dømt til at mislykkes
p. Gr. a. Fjendens Overlegenhed: 3. og 4.
franske Armé stødte paa tyske Kræfter, der var de
franske fuldt voksne, nemlig IV. og V. tyske
Armé, tilsammen 10 Armékorps; og de Kræfter,
som 5. Armé og Engelske Armé skulde standse,
var ikke, som Joffre antog, 7, men 15
Armékorps, nemlig baade I., II. og III. tyske Armé.
— Den franske Modoffensiv førte til to store
Slag: Slaget i Luxemburg den 22.-23.
Aug. (ogsaa kaldet Slagene ved Neufchâteau
og Longwy) og Slaget ved Sambre den
21.—23. Aug. (ogsaa kaldet Slaget ved Namur
og Mons).
Slaget i Luxemburg (22.—23. Aug.).
Den 21. Aug. begyndte 3. og 4. franske Armé
den befalede Fremrykning: 3. Armé fra Linien
Conflans—Jamitz mod Longwy, 4. Arme fra
Linien Montmédy—Sedan mod Neufchâteau. Den
første Dag foregik Marchen uforstyrret af
Tyskerne; men den anden Dag stødte begge
Armeer paa stærke tyske Kræfter, og da under ret
uheldige Omstændigheder. Det var V. og IV.
tyske Armé, hvoraf den første kom fra
Diedenhofen, den anden fra Luxemburg; begge havde
de Marcheretning mod Vest, men tog, da de
erkendte den franske Fremrykning, Front mod
denne. Den 22. Aug. forløb uheldig for de
franske Vaaben. Ved 3. Armé, der stødte paa
Tyskerne i Egnen om Longuyon og Virton,
svigtede Føringen ved et af Centrumskorpsene,
hvorved der opstod et Hul i den franske
Kampfront, og da Arméchefen vilde genoptage
Angrebet den 23. Aug. Morgen, viste det sig, at
Tropperne ikke var i Stand til at udføre
Ordren. Ikke meget bedre gik det ved 4. franske
Armé; ogsaa her forløb Sammenstødskampen
den 22. Aug. uheldigt; ogsaa her vilde
Arméchefen forny Angrebet den følgende Dag, men
Tropperne var ikke i Stand til at gennemføre
noget Angreb. Det var aabenbart, at Offensiven
ikke kunde fortsættes; det var tværtimod
Tyskerne, der angreb. Natten mellem den 23. og
24. førtes de to franske Armeer tilbage, 3. Armé
til Maashøjderne, 4. Armé til Maas N. f. Stenay.
Slaget ved Sambre den 21.—23.
Aug. 5. franske Armé med Sordet’s Rytteri
paa venstre Fløj tog Stilling med Front mod
Nord paa Sambres sydlige Bred, højre Fløj
støttet til Namurs sydvestlige Forter, venstre
til Maubeuge; et Armékorps havde Front mod
Øst og forsvarede Maas fra Givet til Namur.
Englænderne tog Stilling mellem Sambre og
Schelde i Linien Condé—Mons—Binche. Det
engelske Ekspeditionskorps havde den 20. Aug.
endt sin Opmarche i Egnen om le Cateau og
rykkede i Løbet af den 21. og 22. frem til den
angivne Stilling. Paa tysk Side var tre
Armeer under Fremrykning: langs Maas III. og
II. Armé (den første S. f., den anden
hovedsagelig N. f. Floden) og længere mod Nord I.
Armé. Efter at de 3 Armeer den 20. Aug. havde
naaet Linien Bryssel—Namur—Dinant, begyndte
I. og II. Armé en almindelig Venstresvingning
uden om Namur, hvilket efterhaanden førte de
to Armeer ind i en sydlig Marcheretning og lige
løs paa Modstanderen, saaledes at II.
overskridende Sambre stødte paa 5. franske Armé,
medens I. Armé stødte paa Englænderne; Namur
blev indesluttet og angrebet fra N. og NØ. —
5. franske Armé stod imidlertid i en stærk
Stilling bag Sambre, Hovedforsvaret ikke ved
selve Floden, men paa Højderne noget S. f.
denne, meget vanskelig at angribe fra N.
Ganske vist truedes Armeen i højre Flanke ved
den tyske Fremtrængning paa højre Maasbred
mod Dinant; men dels dannede Maas i sig selv
en ganske god Beskyttelse for den truede
Flanke, dels ventede Langrezac sig meget af 4.
franske Armés samtidige Fremrykning over
Semoyfloden mod Neufchâteau (se ovf.). II. tyske Armés
Angreb mod 5. Armés Front S. f. Sambre førte
derfor ikke til afgørende Resultater; af III.
tyske Armé lykkedes det enkelte Dele at
komme over Maas S. f. Dinant, men ikke at faa
fast Fod hinsides Floden. Mere Fremgang
havde Tyskerne ved Namur, hvis nordlige
Fæstningsværker blev beskudt af svært Artilleri og
derefter tagne med Storm; og den 24. Aug.
satte Tyskerne sig i Besiddelse af selve
Fæstningsbyen. Den mobile Del af Besætningen, 4.
belgiske Division, var afmarcheret i sydlig
Retning, efter at Fæstningens Nordfront var
faldet. — Imidlertid havde 5. franske Armé den
24. Aug. før Daggry tiltraadt Tilbagegangen.
Langrezac’s Bevæggrunde hertil var dog
mindre selve Begivenhederne ved hans egen Hær
og Namurs Fald end Efterretningen om, at 4.
franske Armé havde lidt Nederlag og gik
tilbage mod Maas med den vestlige Fløj mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
