Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 779 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Krigen til Lands. 1914. Vestfronten.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mézières; herved blev 5. franske Armés højre
Flanke saa udsat, at den Beskyttelse, Maas bød,
ikke mere var betryggende. Endnu i rette
Øjeblik til at undgaa et alvorligt Nederlag førte
Langrezac sin Armé tilbage til Linien
Givet—Maubeuge. Ved den engelske Hær
begyndte Kampen først den 23. August; I. tyske
Armé angreb paa denne Dag den engelske
Stilling i Fronten, og Tyskerne satte sig i Løbet
af Dagen fast tæt foran de engelske
Skyttegrave. French havde tænkt at fortsætte
Modstanden den 24.; men da han om Aftenen den
23. fik Meddelelse om, at 5. franske Armé vilde
trække sig tilbage den følgende Dags Morgen,
ansaa han ikke med Urette sin Hærs Stilling
for meget udsat og gav Ordre til, at den den
følgende Dags Morgen skulde gaa tilbage til
Linien Maubeuge—Valenciennes. Det lykkedes
Englænderne at frigøre sig fra Modstanderne,
om end ikke uden Vanskelighed. Tabene paa
engelsk Side den 23. og 24. Aug. var c. 4000.
Om noget egentligt Nederlag var der saaledes
ikke Tale; men de engelske Tropper var meget
udmattede. Et af General v. Kluck planlagt
Omfatningsforsøg kom ikke til Udførelse p. Gr.
a. den engelske Hærs rettidige Tilbagegang.

Afslutningen paa
Grænsekampene. Grænsekampene var nu endt og overalt
med Sejr for Tyskerne. Men Sejren blev
overvurderet baade af Tropperne og af den øverste
Hærledelse, hvis i de nærmest følgende Dage
trufne Anordninger var et Udtryk for dens
Sejrssikkerhed. Først senere gik det op for
Hærledelsen, at den havde overvurderet
Sejrens Betydning, og at den planlagte Manøvre
mod Modstanderens venstre Fløj, naar alt kom
til alt, var mislykket. Og Grunden hertil maatte
nærmest søges i den øverste Hærledelses egen
Passivitet og specielt Manglen paa Ledelse paa
højre Fløj af den vidtstrakte Kamplinie. Da
General Moltke ikke havde ment at kunne
forlægge Hovedkvarteret, der var etableret i
Coblenz, til Belgien, ej heller havde kunnet
bekvemme sig til selv at begive sig derhen,
havde han overdraget Føreren for II. Armé,
General Bülow at ordne Samarbejdet mellem de tre
Armeer paa højre Fløj. General Bülow løste
imidlertid denne Opgave ud fra en Arméchefs
mere begrænsede Synsvinkel og havde ikke
eller i hvert Fald i langt mindre Grad det Maal
for Øje, som den storslaaede Manøvre gennem
Belgien tog Sigte paa. Navnlig havde han
under Fremmarchen til og under Gennemførelsen
af Kampen ved Sambre—Mons holdt I. Armé i
unødig tæt Tilslutning til sin egen Armé; han
hindrede derved General Kluck i — som det
havde været dennes Tanke — at gribe længere
ud mod Vest, hvorved der vilde være skabt
ganske andre og langt bedre Betingelser for at
overfløje og omfatte den engelske Armé
og dermed hele den fransk-engelske
Kamplinie. — General Joffre havde
maattet erkende sin Underlegenhed og
trække sine Hære ud af Kampen. Dog
var dette ikke, som Tyskerne opfattede
det, et Tegn paa Afmagt, men i
Virkeligheden kun et Udtryk for en bestemt
Villie til at komme fri af Fjenden og
genvinde sin Handlefrihed.

Skitse 3. Slaget ved Sambre 21.—23. August.

Kampens Fortsættelse i
Nordfrankrig.
Begivenhederne forud for
Marneslaget.

De franske Operationer
25. Aug.—2. Septbr. Joffre vilde nu
forberede en ny Manøvre ved at gaa saa
langt tilbage, at han fik sin truede
venstre Fløj fri for det farlige
Favntag, og samtidig forlægge sine egne
Kræfters Tyngdepunkt derhen, hvor Fjenden søgte
Afgørelsen. — Det var imidlertid absolut
nødvendigt, at den franske højre Fløj stod fast;
men dette viste sig ogsaa snart at være
Tilfældet. Den 24.-25. Aug. angreb Kronprinsen af
Bayern nemlig 1. franske Armé; men idet
Tyskerne søgte at omfatte dennes venstre Fløj,
blev de selv taget i Flanken af 2. franske Armé
og tvunget til at opgive Angrebet (Slaget ved
Grand Couronné eller ved Mortagne). Joffre
kunde nu uden Betænkeligheder udføre sin
Plan at trække Kræfter fra sin højre Fløj og
sit Centrum til den truede venstre Fløj; det
drejede sig foreløbig om 6 1/2 Division, der
skulde placeres til venstre for Engelske Armé.
Joffre’s første Plan gik ud paa at føre sit
Centrum og venstre Fløj tilbage til Linien
Verdun—Laon—La Fère—Sommedalen fra Ham til Bray,
idet Sommedalen saa skulde bruges som
Udgangsbasis for en Offensiv mod Tyskernes højre
Fløj. Det viste sig imidlertid snart, at denne
Plan ikke lod sig gennemføre, den strategiske
Ligevægt var brudt i saa høj en Grad ved det
voldsomme tyske Tryk, at den ikke kunde
genoprettes saa hurtig og saa tæt ved den Linie,
hvori de første Kampe havde fundet Sted.
Allerede den 25. Aug. blev Engelske Armé paa ny
angrebet af v. Kluck ved le Cateau og slaaet;
ved samme Lejlighed blev ogsaa nogle franske
Territorialdivisioner, som optraadte paa
Engelske Armés venstre Fløj, kastede tilbage. Disse
Kampe havde den meget alvorlige Følge, at
French besluttede at trække sine nu stærkt
medtagne Tropper helt ud af Spillet og at gaa
tilbage over Oise. Endnu holdt Joffre trods de
vanskelige Forhold fast ved sin Plan. Han
beordrede 5. Armé til at degagere den engelske
Hær og i det Øjemed angribe enhver fjendtlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>