Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Krigen til Lands. 1914. Vestfronten.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Egnen om Châlons-sur-Marne, IV. i Egnen NV.
f. Bar-le-Duc, V. Armé stod fast mellem Aisne og
Maas uden at kunne avancere synderlig videre,
og det samme var Tilfældet med VI. Armé foran
Nancy og VII. Armé i Vogeserne. — Det store
Hovedkvarter var nu endelig blevet klar over,
at man ikke havde en slagen, afmægtig
Modstander over for sig, men at man tværtimod
maatte vente selv at blive angrebet; man havde
faaet at vide, at Franskmændene førte Kræfter
fra den østlige Fløj til den vestlige, og ikke
desto mindre var Modstanderen paa den østlige
Fløj baade standhaftig og aggressiv; det var
aabenbart nødvendigt i hvert Fald foreløbig at
afstaa fra de stolte Planer om at trænge den
franske Armé ned mod den schweiziske Grænse;
man maatte belave sig paa at møde de franske
Angreb. En af det
store
Hovedkvarters betroede
Officerer, Oberstløjtnant Hentsch, blev
sendt til I. og II.
Armé for at
orientere dem, og
samtidig blev der
udfærdiget nye
Direktiver til
Armeerne. I
Hovedsagen gik disse ud
paa, at I. og II.
Armé skulde tage
Front mod Paris,
I. mellem Oise og
Marne, II. mellem
Marne og Seine;
Rytteri skulde observere Paris’ Nord- og
Sydfront; III. Armé skulde rykke mod Troyes
og Vendeuvre, IV. og V. Armé rykke mod SØ.
for at aabne Moselovergangene for VI. og VII.
Armé. Det var altsaa atter en helt ny Plan,
ifølge hvilken ikke mere I. og II. Armé skulde
fremkalde Afgørelsen, men derimod III., IV. og
V. Armé, ved at gennembryde det franske
Centrum. — Imidlertid var ogsaa v. Kluck blevet
betænkelig; endnu om Morgenen den 5. Septbr
var han tillidsfuld, men om Aftenen saa han
Situationen i et noget andet Lys. En nøgtern
Betragtning sagde ham, at han selv kun havde
haft ringe Udbytte af de sidste Dages
Operationer, og hvad de andre Armeer angik, meldte de
ganske vist om store Sejre, men i hvert Fald
for II. Armés Vedkommende blev disse
Sejrsbulletiner som oftest efterfulgt af Anmodninger
om Hjælp. v. Kluck bestemte sig derfor nu til
at adlyde og gaa tilbage over Marne for at løse
den ham stillede Opgave. Han var noget i
Tvivl om, hvorvidt der var Tid til en metodisk
Tilbagegang, men beroligedes i saa Henseende
af Oberstløjtnant Hentsch, der nu var indtruffet
hos ham. Ordrerne til den metodiske
Tilbagegang var allerede udgaaet til Tropperne den
5. Septbr Aften, men om Natten indtraf der
højst foruroligende Meldinger fra det foran
Paris’ Nordøstfront efterladte Armékorps,
foreløbig den eneste Beskyttelse over for et
Fremstød fra Paris: Korpset var om Eftermiddagen
blevet angrebet af overlegne Kræfter og bad om
Hjælp. — Marneslaget var begyndt.
Marneslaget.
Af afgørende Betydning for Udfaldet af det
kæmpemæssige Slag, som nu tog sin
Begyndelse, var de Ombytninger, der skete eller var
sket fra den sekundære Kampplads i
Elsass-Lothringen til Kamppladsen mellem Maas og
Paris, hvor Hovedslaget kom til at staa. Tyskerne
var stærkt i Baghaanden med Hensyn til disse
Rokeringer fra Ø. til V. Først den 5. Septbr
havde Moltke befalet VII. Armés Stab og 2
Armékorps af denne Armé til at afgaa til
Nordfrankrig, og baade denne og de senere tyske
Rokeringer udførtes for sent til at faa nogen
Indflydelse paa Udfaldet af Marneslaget. De
franske Ombytninger fra Ø. til V. var derimod
begyndt langt tidligere, allerede i de kritiske
Dage mellem den 21. og 27. Aug., og de
fortsattes i de første Dage af Septbr; ikke mindre end
5 Armékorps blev ført bort fra 1. og 2. franske
Armés Omraade og benyttedes dels ved
Formeringen af de to nye Armeer — 6. og 9. —,
dels til Forstærkning af de andre Armeer. De
to sidste af de omhandlede 5 Armékorps naaede
vel først deres Bestemmelsessted under selve
Slaget, men de kom dog netop tidsnok til at
udfylde de farlige Mellemrum, der var i den
franske Front mellem 9. og 4. Armé og mellem
4. og 3. Armé — henholdsvis N. f. Mailly og
V. f. Revigny — tidsnok til at forebygge en
Katastrofe her. — Begge Parter vilde angribe, og
begge rettede de deres Angreb netop mod det
Sted, hvor Modstanderen var svagest. Tyskerne
førte deres Angreb mod den franske Front
mellem Marais de St. Gond, en Strækning, der var
svag p. Gr. a. de ovenomtalte Mellemrum
mellem de franske Armeer; Franskmændene førte
et koncentrisk Stød mod den stærkt udsatte
tyske højre Fløj.
Den 6.-7. September. Det var en
tilfældig Renkontre mellem 6. franske Armé og IV.
tyske Reservekorps, som havde faaet Slaget til at
bryde løs allerede den 5. Septbr Eftm. Den 6.
Septbr blev Slaget almindeligt over hele Linien,
som for øvrigt faldt i 2 Dele, V. og Ø. for
Mellemrummet mellem 9. og 4. Armé, N. f. Mailly.
Der opstod nemlig lige over for dette Mellemrum
et tilsvarende »Hul« i den tyske Slaglinie, idet
III. tyske Armé, som fik Befaling til efter
Omstændighederne at støtte IV. Armé, til venstre,
eller II. Armé, til højre, løste sin Opgave
 |
| Skitse 6. Marneslaget. Situationen ved Slagets Begyndelse 6. September Morgen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
