Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Krigen til Lands. 1914. Vestfronten.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saaledes, at den støttede IV. Armé med sin ene
Halvdel (3 Divisioner), II. Armé med sin anden
Halvdel (ligeledes 3 Divisioner). Resultatet var
altsaa et c. 20 km bredt Rum, hvor ingen af
Parterne foreløbig havde mere
modstandsdygtige Styrker. — Vest for dette aabne
Rum kæmpede 6. franske Armé, Engelske
Armé samt 5. og 9. franske Armé mod I., II. og
en Del af III. tyske Armé. Ved I. tyske
Armé havde v. Kluck truffet energiske
Forholdsregler til at imødegaa Faren, der truede
fra Paris; der blev straks sendt 2 Korps til
Hjælp for det nødstedte IV. Reservekorps, der
kæmpede mod 6. franske Armé; dennes Angreb
gik som Følge heraf i Staa. Men ikke tilfreds
hermed vilde Kluck vinde en afgørende Sejr
over den franske Armé og kaldte derfor (7.
Septbr Aften) næsten hele Resten af sin Armé
op til Kamppladsen N. f. Marne. Herved
pris-gav han imidlertid II. Armés højre Flanke, der
nu kun var dækket af Rytteri, som v. Kluck
havde efterladt. — Da II. tyske Armé om
Morgenen den 6. Septbr begyndte at svinge til
højre for at faa Front mod Paris,
overraskedes den ved, at begge dens Fløje blev
angrebet — den højre af 5. franske Armé, den
venstre af 9. franske Armés højre Fløj, medens
dens Centrum stødte paa denne Armés stærke
Stilling S. f. Marais de St Gond. Allerede den
7. Septbr maatte Bülow tage sin højre Fløj
tilbage; paa venstre Fløj var han derimod
heldigere stillet, idet den Hjælp, som var sendt
ham af v. Hausen (III. Armé), hurtig gjorde
sin Indflydelse gældende; til et egentligt,
alvorligt Angreb kunde disse 3 Divisioner dog først
være rede den 8. Septbr Morgen. — Ø. f.
Mellemrummet N. f. Mailly kæmpede 3. og
4. franske Armé mod IV. og V. tyske Armé
samt 3 Divisioner af III. Armé. Situationen var
her ret kritisk for Franskmændene, særlig paa
venstre Fløj af 4. Armé og i Mellemrummet
mellem 4. og 3. Armé. De 2 Korps, der var
under Anmarche fra den franske højre Fløj
(hinsides Maas), blev dog benyttede til at møde
den truende Fare: det ene Korps sendtes til
Hjælp for 4. franske Armé, det andet dækkede
Mellemrummet mellem 4. og 3. Armé. Faren
var foreløbig afværget.
Den 8. September. Paa denne Dag traadte
Kampen ind i den afgørende Fase. — Ø. f.
Mellemrummet N. f. Mailly løb
Slaget efter Ankomsten af de af Joffre tilførte
Forstærkninger ganske vist ud i voldsomme, men
uafgørende Frontalkampe. — Men saa meget
desto mere kritisk var Situationen Vest for
det omhandlede Mellemrum. Vilde
Foch (9. Armé) kunne modstaa det Angreb, som
v. Hausen’s 3 Divisioner nu rettede mod hans
højre Fløj den 8. Septbr Morgen? Vilde paa
den anden Side v. Bülow’s højre Fløj
vedblivende kunne holde sig over for 5. franske
Armés Angreb? Hvorledes vilde det gaa N. f.
Marne, hvor v. Kluck nu forberedte sig paa at
føre et afgørende Slag mod 6. franske Armé,
men dog først kunde være færdig med sine
Forberedelser den 9. Septbr? — Men den 8. Septbr
Aften var det endnu ikke lykkedes Tyskerne at
fremtvinge en Afgørelse over for Foch, hvor
haardt de end trængte paa og navnlig voldsomt
angreb hans højre Fløj. Derimod trykkedes
Bülow’s højre Fløj stærkt tilbage af 5. franske
Armé, og til venstre for (Vest for) denne trængte
Englænderne det tyske Rytteri tilbage og naaede
helt frem til Marne. N. f. Marne havde v. Kluck
ganske vist samlet overlegne Kræfter over for 6.
franske Armé, men havde endnu ikke kunnet
begynde Angrebet.
Den 9. September. Den 9. Septbr kom
Afslutningen paa Krisen. Det kæmpemæssige Slag,
under hvilket der i Dagevis var kæmpet om
den taktiske Sejr, uden at der paa noget
Punkt var naaet afgørende Resultater, og uden
at nogen af de kæmpende Armeer kunde notere
en Sejr, blev nu ved Middagstid den 9. Septbr
afgjort saa uventet og overraskende, at de
Kæmpende blev overrasket derved. — Det var
strategiske Forhold, der hidførte
Afgørelsen. Englænderne var om Morgenen den 9.
gaaet over Marne, og v. Bülow følte sig da saa
stærkt truet i Flanke og Ryg, at han gav
Ordre til Tilbagegang. Da v. Kluck noget over
Middag fik Meddelelse herom, maatte han
standse sit Angreb paa 6. franske Armé, skønt
det allerede var under fuld Udvikling. Ogsaa
han gav nu Ordre til Tilbagegang. Han havde
spillet højt Spil, havde uomtvistelig ført sin
Hær med stor Dygtighed, fortrinlig assisteret af
sin Generalstab, men Krigslykken havde været
ham ugunstig, og Spillet var tabt. — Der
manglede i det kritiske Øjeblik, som for øvrigt
under hele Slaget, kraftig Indgriben fra den
øverste Hærledelses Side. Moltke, der selv
opholdt sig i Luxemburg, havde indskrænket sig
til at sende sin betroede Mand, Oberstløjtnant
Hentsch frem til Armeerne. Hentsch var hos
General Bülow, da denne gav Ordre til
Tilbagegang, og ved I. Armé, da Beslutningen om
Tilbagegang blev truffet ved denne; hans
Indflydelse paa Arméførernes Beslutninger, særlig paa
Bülow’s, var ikke styrkende; han bidrog meget
til, at Tilbagegangen blev besluttet ved II.
Armé, hvis Retræte som naturlig Konsekvens
førte I. Armés Tilbagegang med sig.
Samtidige Kampe ved Nancy 5.-9.
September. Medens der kæmpedes i
Centrum og paa den vestlige Fløj, fandt der ogsaa
voldsomme Kampe Sted ved Nancy. Her var
Tyskerne de Angribende, idet de fra 5.-9. Septbr
rettede deres Anstrengelser mod Erobring af
de franske stærkt befæstede Stillinger foran
Nancy. Situationen var her saa alvorlig for
Franskmændene, at Joffre paa et vist
Tidspunkt tænkte paa at opgive Nancy. Men ret
pludselig aftog Tyskernes Angreb i Styrke. Den
9. Septbr befalede Moltke — vist netop i det
for Tyskerne uheldigste Øjeblik — VI. Armé til
at afstaa fra videre Angrebsforsøg og stille alle
ikke uundværlige Troppedele rede til
Anvendelse andet Steds.
Den 10. September. Da Bülow’s
Tilbagetog, efterfulgt af Kluck’s, afgjorde
Marneslaget til Fordel for Franskmændene, var
Kampen dog ikke dermed straks forbi; der
kæmpedes tværtimod videre paa store Dele af den
udstrakte Front. Saaledes maatte Foch’s Armé,
hvis højre Fløj paa ny var blevet angrebet den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
