Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Østfronten og Orienten. 1914.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bestemte General Conrad sig da til, vel at lade
Opmarchen mod Serbien gaa sin Gang, men
naar denne var afsluttet, overføre Kræfter fra
den serbiske til den russiske Krigsskueplads.
Hele dette Forhold fik imidlertid vidtrækkende
Følger; Opmarchen mod Rusland blev alvorlig
forsinket. I Begyndelsen af Aug. var Forholdet
følgende: 3 Armeer (II., V. og VI.) under
General Potiorek opmarcherede mod det lille
Serbien, medens der over for det mægtige
Rusland samledes 3 andre Armeer (I., IV. og III.)
samt et Armédetachement i Galizien. Her
førtes Kommandoen af Ærkehertug Friedrich med
General Conrad som Generalstabschef og
egentlig Leder af Operationerne.
Det tyske Forsvar af
Østpreussen var overdraget til VIII. Armé, der den 26.
Aug. bestod af 9 Infanteri- og
Reservedivisioner, 4 Divisioner Landeværn og
Erstatningstropper samt 1 Kavaleridivision (i alt 158
Batailloner, 78 Eskadroner, 140 Batterier), c. 250000
Kombattanter. Da Østpreussen som Følge af de
geografiske Forhold var truet af fjendtligt
Angreb, dels fra Øst, d. v. s. fra Njemen, dels fra
Syd, altsaa fra Egnen N. f. Warszawa, medens
paa den anden Side disse to Angrebsretninger
adskiltes ved de massuriske Søer, foregik den
tyske VIII. Armés første Opmarche i to Grupper,
den ene Ø. f. Königsberg i Egnen om
Insterburg og Angerburg, den anden NØ. f. Thorn i
Egnen om Deutsch Eylau og Allenstein.
Overbefalingen førtes af General Prittwitz, der
havde meget frie Hænder m. H. t. Opgavens
Løsning. — Forsvaret af Posen og Schlesien
hvilede hovedsagelig paa Fæstningerne (Thorn,
Posen og Breslau), som fik stærke Besætninger;
uafhængig af disse stod et Landeværnskorps (2
Divisioner) i Schlesien.
Den russiske Operationsplan.
Mellem Rusland og Frankrig var der før
Krigen truffet Aftaler gaaende ud paa, at begge
de Allierede skulde tage Offensiven med den
tyske Hærs Ødelæggelse som Maal; i dette
Øjemed skulde Frankrig opstille 1500000 Mand
ved sin Østgrænse den 10. Mobiliseringsdag, og
Rusland opstille 800000 Mand ved Grænsen mod
Tyskland den 15. Mobiliseringdag. De russiske
Styrker skulde samles saaledes, at de efter
Omstændighederne kunde vende sig mod
Østpreussen, eller — hvis Tyskerne helt opgav
Forsvaret her og trak sig tilbage over Weichsel —
støde frem paa venstre Weichselbred mod
Berlin. — Den Opmarche, Russerne foretog, da
Krigen kom, svarede nu ikke helt til, hvad der
var aftalt. Ogsaa her gjorde de særlige
Interesser sig gældende, idet den russiske
Hærledelse foretrak at lade Hovedmassen af Hæren tage
Front mod Østerrig-Ungarn, for ikke at udsætte
sig for et Nederlag over for dette, hvis Hær
man paa den anden Side haabede forholdsvis
hurtig at kunne faa Bugt med, naar man tog
den som Hovedobjekt; man regnede nemlig
med, at den med sin brogede Sammensætning
af forskellige Nationaliteter ikke vilde kunne
taale et uheldigt Slag straks ved Krigens
Begyndelse. -— Den russiske Hærs Opmarche
foregik da saaledes:
mod Tyskland 2 Armeer (1. og 2.) med 30
Infanteridivisioner og 9 1/2 Kavaleridivision, mod
Østerrig-Ungarn 4 Armeer (4., 5., 3., 8.) med
48 1/2 Infanteridivision og 18 1/2
Kavaleridivision, desuden som strategiske Reserver 2
Armeer, 6. ved Petrograd, 7. ved den rumænske
Grænse, tilsammen 12 1/2 Infanteridivision og
3 Kavaleridivisioner. Hermed var der dog kun
disponeret over de europæiske Tropper og 1/3
af de kaukasiske. Man raadede endnu over de
2/3 af de kaukasiske samt de sibiriske og
turkestanske Tropper, som dog først kunde komme
til, naar Banerne var fri, og om hvis
Anvendelse der derfor foreløbig ikke var truffet
Bestemmelse. — Den øverste Ledelse af
Operationerne blev overdraget Kejserens Onkel
Storfyrst Nikolaj Nikolajevitsch med General
Janusckevitsch som Generalstabschef.
Storfyrsten var imidlertid ikke — i hvert Fald ikke
straks fra Begyndelsen af — Øverstbefalende
i dette Ords fulde Betydning. Hans Magt var
for saa vidt begrænset, som der var givet de to
Hærførere Shilinski mod Tyskerne, Ivanov
mod Østerrigerne, meget frie Hænder, saaledes
at Storfyrsten kun kunde gøre sin Indflydelse
gældende gennem meget rummelige Direktiver
og ved at disponere over de strategiske
Reserver (se ovenfor). Denne Ordning af den øvre
Hærledelse fik uheldige Virkninger. — Det
karakteristiske for den russiske Opmarche var,
at man saa at sige opgav Rummet paa venstre
(vestlige) Weichselbred; her blev kun efterladt
svage Styrker. Men denne Opgivelse af
Vestpolen stemmede ikke med den franske
Generalstabs Ønsker; denne holdt paa, at Russerne
hovedsagelig skulde føre deres Angreb frem i
Retning Warszawa—Posen, og dette bevirkede,
at en meget stor Del af de russiske strategiske
Reserver blev ført frem til Warszawa i den
Hensigt, at de herfra skulde rykke ind i Posen.
Den sikkert mindre velovervejede Henvendelse
fra Paris fremkaldte saaledes en meget
skæbnesvanger Ændring i den russiske
Operationsplan: en farlig Spredning af Kræfterne, med
tre divergerende Angrebsretninger,
Østpreussen, Posen og Galizien.
Det østerrigske Felttog mod
Serbien i 1914.
De tre østerrigske Armeer, som den 27. Juni
var begyndt at opmarchere ved
Dobbeltmonarkiets Sydgrænse, stod henimod Midten af
August rede til Fremrykning saaledes: II. og V.
Armé (i alt 13 Infanteridivisioner og 1
Kavaleridivision, c. 280000 Mand) langs Donau, Sava og
Drina ved den serbiske Grænse, medens VI. Armé
(3 Infanteridivisioner) stod i det sydøstlige
Bosnien ved den montenegrinske Grænse og den
tilstødende Del af den serbiske. — Den serbiske
Hær, der bestod af 9 Infanteridivisioner og 1
Kavaleridivision, c. 200000 Mand, under
Kronprins Alexander med den gamle General Putnik
som Generalstabschef og egentlige Leder af
Operationerne, stod i de bjergrige Egne om
Valievo, hvorfra Hæren kunde møde et Angreb,
hvad enten dette foretoges over Drina eller
over Sava, Donau.
1. østerrigske Offensiv
(12. Aug.—24. Aug.). Den 12. Aug. begyndte General
Potiorek Fremrykningen over Drina og Sava
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
