Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (1915.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ferdinand anordnet almindelig Mobilisering.
Den bulgarske Hær, hvis Krigsstyrke var
mindst 350000 Mand, var inddelt i 11 stærke
Infanteridivisioner og 1 Kavaleridivision.
Hertil kom c. 40 Landstormsbatailloner.
Overbefalingen førtes af General Jekov. Den 5. Oktbr
kom det til aabent Brud mellem Rusland og
Bulgarien, og derpaa indtraadte der
almindelig Krigstilstand mellem Bulgarien og
Ententemagterne. Den bulgarske Regerings Beslutning
om at bekende Kulør
faldt samtidig med, at
Situationen paa
Vestfronten udviklede sig
heldig for Tyskland,
idet den fransk-engelske
Septemberoffensiv var
strandet. — Den
bulgarske Hær stod nu
rede til at hjælpe
Centralmagterne med at
knuse Serbien. 7 tyske
Divisioner, en
østerrig-ungarsk Troppestyrke af
tilsvarende Størrelse og
en bulgarsk Armé paa
9 Divisioner skulde
udføre »Eksekutionen«
under Ledelse af
Mackensen, der blev ophøjet
til Feltmarskal. Planen
gik ud paa, at de
tysk-østerrigske Tropper,
efter at have overskredet
Donau, skulde rykke
frem gennem
Moravadalen og Landet V. f.
denne i almindelig
Retning mod Kragujevac,
Pristina og Üsküb. Naar
denne Bevægelse var
vel i Gang, skulde
Bulgarerne rykke ind i
Serbien i to Grupper,
den ene mod Nisch,
den anden gennem
Vardardalen mod
Kumanova og Veles. Denne Plan
lykkedes trods Serbiens
tapre og dygtige
Modstand og trods de
Vanskeligheder, det bjergrige Terrain frembød. 7
Oktbr gik tysk-østerrigske Tropper over Donau,
og to Dage senere var Belgrad besat;
Fremrykningen mod Syd kunde begynde. Skridt for
Skridt blev Serberne trængt tilbage gennem
Moravadalen. Den 14.—18. Oktbr erobrede
Mackensen den befæstede Linie Pozarevac—Obrenovac,
hvorefter Serberne gik tilbage til en Stilling
N. f. Kragujevac. Den 1. Novbr maatte de
imidlertid ogsaa opgive denne Stilling, og Tyskerne
besatte Kragujevac. Imidlertid var Bulgarernes
Fremrykning begyndt, den nordlige Gruppe, I.
bulgarske Armé, indtog den 5. Novbr Nisch,
men navnlig den sydlige Gruppe — II. bulgarske
Armé —, der skulde følge Vardardalen, kom
rask frem, idet den kun fandt svage
Detachementer over for sig; den 20. Oktbr naaede den
Vrania ved Belgrad-Salonikibanen, og den 25.
Oktbr havde Bulgarerne besat Trekanten
Kumanova—Üsküb—Veles. Den serbiske Hær
maatte efter nye alvorlige Kampe V. f. Pristina
23.—24. Novbr give tabt overfor den overvældende
Overmagt, den havde lidt uhyre store Tab og
var nu nær ved at blive helt omringet. Sidst i
Novbr maatte Serberne for at undgaa
Ødelæggelsen, trække sig ind i de uvejsomme albanske
Bjerge og søge ud til Kysten. Her blev da
Resterne af den tapre serbiske Hær taget om Bord
i franske og engelske Skibe og ført til Korfu,
hvor den blev reorganiseret og formeret i
kampdygtige Enheder. Montenegro
maatte dele Skæbne med Serbien. I Begyndelsen af
Novbr faldt en østerrigsk Hærafdeling fra
Herzegovina ind i den vestlige Del af Montenegro, og
en anden Styrke rykkede samtidig ind i den
nordlige Del af Landet. Sidst i Novbr rykkede
Kövess’ Armé ind Øst fra og slog
Montenegrinerne ved Plavlje (1. Decbr) og Djelopolje (16.
Decbr). Hovedstaden Cettinje faldt dog først i
Østerrigernes Hænder i Begyndelsen af 1916
(14. Jan.), efter at 2 østerrigske Divisioner fra
Cattaro i det sydlige Dalmatien var trængt ind
i den sydvestlige Del af Landet.
Ententemagternes Hjælp kom for sent til at
 |
| Skitse 17. Østerrigernes, Tyskernes og Bulgarernes Indtrængen i Serbien 1915. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
