Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Verdenskrigen til Søs.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stod de tyske og østerrigske Flaader over for
de allierede engelske, japanske, russiske og
franske, og senere indgik de store Sømagter
Italien og De Forenede Stater i Krigen paa de
Allieredes Side.
England og Frankrig havde forlængst aftalt,
at Frankrig skulde varetage deres fælles
sømilitære Interesser i Middelhavet, medens
England overtog de nordlige Farvande. I den
Anledning var Englands hidtilværende store
Flaadeafdeling i Middelhavet for en stor Del
trukket hjem, og flere andre Foranstaltninger
truffet til at føre en effektiv Kamp i Nordsøen
mod den tyske Flaade. Denne havde sine stærkt
befæstede Baser i Bunden af Helgolands-Bugten
med Øen Helgoland som stærkt befæstet,
fremskudt Basis for lette Stridskræfter, og Bunden
af Bugten stod i Forbindelse med Østersøens
Hovedbasis Kiel ved den nys udvidede og
uddybede Nord-Østersøkanal, gennem hvilken selv
de største Krigsskibe kunde passere uhindret
af Fjenden. For ikke at være for nær ved den
tyske Hovedbasis, særlig af Hensyn til Angreb
fra Undervandsbaade og Luftskibe, havde
England bygget en Flaadebasis ved Rossyth i
Firth of Forth samt bestemt Cromarty og
Scapa Flow ved Orkneyøerne som Baser for
Kampflaaden. Disse sidste var dog ikke sikrede
eller i Besiddelse af nogen Art Resourcer,
hvilket var til stor Gene for Flaaden, der i
Begyndelsen af Krigen stadig maatte holde Søen
for at være sikret mod
Undervandsbaadsangreb.
Den eng. Flaades Opgave var, foruden
Hovedopgaven at holde den tyske Slagflaade i Skak
og slaa den, hvis den kom ud, at etablere en
Fjernblokade af Tyskland, en Blokade, der strakte sig
fra Norges til Grønlands Kyster, at spærre
Kanalen for Fjenden, at bekæmpe fjendtlige
Skibe paa alle Have og opbringe Fjendens
Handelsskibe og endelig, og ikke den mindst
vigtige, at sikre Transporter af Hære samt
Tilførsler til Moderlandet af Levnedsmidler m. m.
De vanskeligste Opgaver laa i Nordsøen og
tilgrænsende Farvande, og derfor blev det
nyeste og kraftigste Materiel anvendt her.
Slagflaaden med tilhørende lette Stridskræfter fik
Station i Scapa Flow og Cromarty,
Slagkrydserne i Rossyth og Humber. De to Flaader
tilsammen udgjorde Storflaaden (the grand
fleet). En Del lette Krydsere, Jagere og
Undervandsbaade fik Station i Harwich; de sidste
var direkte underlagt Admiralitetet og skulde
anvendes snart til Forstærkning af Storflaaden og
snart til selvstændige Operationer i Fjendens
Flanke, lette Krydsere og Jagere til Patrulje og
Kystforsvar var stationeret paa Humber, Tyne
og Firth of Forth. I Kanalen anvendtes i
Begyndelsen en Del — særlig ældre — Slagskibe,
men senere overlodes Forsvaret hovedsagelig
til den saakaldte »Dover Patrulje«, bestaaende
af lettere Stridskræfter og Bevogtningsfartøjer
af alle Slags med Basis i Dover. I Middelhavet
holdtes en Del Krydsere, Jagere og
Undervandsbaade, hvis Antal skiftede efter Behovet.
De fjernere Have bevogtedes af
Krydsereskadrer, fordelt i bestemte Afsnit.
Tyskland havde samlet hele sin Slagflaade,
der udgjorde Den søgaaende Flaade,
»Højsøflaaden« (Hochseeflotte), i de hjemlige
Farvande, og kun enkelte større og mindre Krydsere
var i Udlandet. Flaadens Opgave blev at sikre
Kysterne mod fjendtlige Landgange, og holde
den engelske Flaade ude af Østersøen og den
russiske Flaade indespærret, saa Handelen med
de neutrale nordiske Stater kunde foregaa
farefrit i Østersøen, at føre Krig mod Fjendens
Handelsflaader ved Krydsere og
Undervandsbaade, at søge Kamp med de engelske
Flaadestyrker i Nordsøen, naar Øjeblikket fandtes
belejligt, samt at foretage overraskende Angreb
paa den engelske Kyst for at ødelægge
Krigsmateriel, udbrede Terror blandt den civile
Befolkning, binde store Landstyrker til
Kystbevogtning og for at drage engelske
Søstridskræfter ind i Mine- og Undervandsbaadsfælder.
Den franske Flaade deltog med den engelske
i Forsvaret af Kanalen samt de europæiske
Atlanterhavskyster og var førende i Krigen i
Middelhavet, der gik ud paa at holde den
østerrig-ungarske Flaade indespærret og sikre
Transporterne. Flaadens Basis var de
sædvanlige Krigshavne og Malta samt senere Korfu.
Da Italien indtraadte i Krigen, blev det
Flaadens vigtigste Opgave at bekæmpe og
indespærre den østerrig-ungarske Flaade samt støtte
Hærens Flanker i Øvre-Italien. Forholdene i
Adriaterhavet lignede meget dem i Nordsøen.
Indespærringen foretoges ved en Fjernblokade
ved Spærring af Otranto-Strædet. Slagflaaden
havde sin Basis i Taranto, ikke fjernt fra
Spærringen, men godt beskyttet af denne. Krydserne
og det øvrige lettere Materiel havde Baser i
Brindisi og langs Kysten op til Venedig; en
lignende Fordeling som den engelske Flaades fra
Scapa-Flow til Dover.
Østerrig-Ungarns Flaade holdt sig til
Passiven, særlig for Slagskibenes Vedkommende,
der sjældent viste sig uden for Basishavnene
Triest, Pola og Fiume. Med Tilhold i den
dalmatiske Skærgaard førtes dog en livlig
Smaakrig, og det lykkedes enkelte Undervandsbaade
at bryde Blokaden og forulempe Fjenden i
Middelhavet.
Japans Flaader medvirkede ved Erobringen
af de tyske Kolonier i Kina og Stillehavet og i
Jagten paa de tyske Krydsere i Østen samt med
en Jagereskadre i Middelhavet.
De forenede Staters Flaade deltog med
Englands i Bekæmpelse af de tyske
Undervandsbaade ved Mineudlægning og Fremskaffelse af
en Mængde lettere Fartøjer og i Sikringen af
de vældige Troppetransporter fra Amerika til
Frankrig; endvidere indgik en Eskadre
Slagskibe i Storflaaden.
Ruslands Flaade holdt sig, ligesom Østerrigs,
ganske til Passiven, beskyttet af udstrakte
Minefelter i den finske Bugt, Riga-Bugten og ud for
Havnene i Sortehavet.
Nedenstaaende Tabel viser de kæmpende
Flaaders Størrelse ved Indtrædelsen i
Verdenskrigen. Oplysninger om Skibenes Størrelse,
Armering, Fart m. m. faas under Artiklerne om
Krigsskibe og de forskellige Landes Søværn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
