Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 840 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Verdenskrigen til Søs.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

	Slagskibe. Dreadnough	Slagskibe, før Dreadnough	Slagkrydser	Panserkrydsere	Lette Krydsere	Jagere	Undervandsbaade
England	22	40	10	38	76	230	78
Tyskland	13	20	4	9	41	152	28
U. S. A.	14	23	-	13	16	68	54
Frankrig	4	19	-	19	12	84	67
Japan	2	13	2	13	16	54	15
Rusland	2	8	-	6	6	106	32
Italien	3	8	-	9	6	36	19
Østerrig	3	12	-	2	12	18	6

Flaaderne blev en Del forøget under Krigen,
saaledes for Englands Vedkommende med i alt
12 Dreadnoughter, hvoraf nogle var under
Bygning i England for fremmede Magter.
Tysklands Flaade blev forøget med 3
Dreadnought-Slagskibe og 2 Slagkrydsere og en Mængde
Undervandsbaade.

De Allierede var, som det ses,
Centralmagterne meget overlegne paa Søen, men ikke
desto mindre maatte der udvises den største
Forsigtighed med Indsættelsen af de store Skibe
i Kampen, da de Allieredes Søstridskræfter
havde saa mangfoldige Opgaver, der krævede
stor Spredning, medens Tyskland og Østerrig,
der nærmest var henvist til Defensiven, kunde
holde deres Flaader samlet bag
uigennemtrængelige Forsvarsværker parat til at gribe ind,
naar gunstig Lejlighed tilbød sig. Denne
Forsigtighed med Indsættelsen af Slagflaaderne
gjorde, at der i Krigen forekom meget faa store
Søslag, medens der blev sat megen Energi ind
i Handelskrigen: England med en hidtil ukendt
Fjernblokade og Kontrol med den neutrale
Søhandel, der efterhaanden forhindrede al
oversøisk Tilførsel til Centralmagterne, og Tyskland
ved en hensynsløs Anvendelse af dets
Undervandsbaade.

De engelske og tyske Slagflaader var næsten
kampberedt ved Krigens Begyndelse. Den
engelske Flaade havde haft Prøvemobilisering
paa Spithead Red i de sidste Dage af Juli, og
da det trak op til Krig paa Fastlandet, forblev
Flaaden mobiliseret og fordeltes ved Krigens
Udbrud til sine Krigsbaser. Storflaaden,
bestaaende af alle de bedste Slagskibe og
Slagkrydsere og lettere Materiel, under Admiral Jellicoe
med Admiral Beatty som Chef for
Krydserstyrken, gik Nord paa og blev fordelt i
Basishavnene Scapa Flow, Cromarty, Rossyth og Humber.
Harwich-Stationen blev oprettet, og en større
Flaade af ældre Skibe blev holdt tilbage i
Kanalen til Dækning af Transporter. — Den tyske
Flaade var paa sit Sommertogt ved Norges
Vestkyst, og da Meddelelsen om det østerrigske
Ultimatum til Serbien naaede den, stod den
til Søs og ilede tilbage til sine Basishavne, hvor
Mobiliseringen foretoges. Højsøflaaden —
under Admiral v. Ingenohl med Admiral v. Hipper
som Krydserchef —, der ligesom den engelske
Storflaade bestod af det bedste Materiel, tog
Station i de befæstede Stillinger i Bunden af
Helgolands-Bugten, dækket af Minelinier og
flere Rækker Forpostkæder af lette
Stridskræfter og Undervandsbaade, der havde den stærkt
befæstede Ø Helgoland, fra hvilken den civile
Befolkning var fjernet, som Støttepunkt. I
Østersøen var kun ældre Materiel til
Bevogtning af de sydlige Udløb af Sund og Bælter,
der tillige efterhaanden spærredes af Miner,
samt til Bevogtning af de russiske Farvande.
Om nødvendigt kunde hurtigt tilkaldes Hjælp
fra Højsøflaaden. Uden for de hjemlige
Farvande havde Tyskland
Dreadnought-Slagkrydseren »Goeben« og den lette Krydser »Breslau«
i Middelhavet, Panserkrydserne »Scharnhorst«
og »Gneisenau« samt 4 lette Krydsere og nogle
Kanonbaade i de østasiatiske Farvande og 2 lette
Krydsere i Vestindien. Alle disse Skibe kom til
at spille en vigtig Rolle i Krigen.

Begivenhederne i Nordsøen i
Krigens Begyndelse.

(Tidsangivelserne er i Greenwich Middeltid.)

Den 4. August ved Midnat begyndte Krigen
mellem England og Tyskland, og allerede
samme Nat foretog Storflaaden et Kryds i
Nordsøen for at forhindre tyske Udfald, men det
lykkedes dog Hjælpekrydseren »Kaiser Wilhelm
der Grosse« at naa ud i Atlanterhavet for at
føre Handelskrig. Udlægning af Miner i
fjendtligt Farvand paabegyndtes den 5. August, da
»Königin Louise« udlagde et Minefelt ud for
Themsens Munding; den blev opdaget og
forfulgt af Krydsere og Jagere af
Harwich-Styrken, der tilintetgjorde den, men ved
Hjemrejsen stødte Krydseren »Amphion« (3500 t) paa
en af de udlagte Miner og sank. 6. August gik
14 tyske Undervandsbaade ud paa et Kryds i
Nordsøen lige til Linien
Shetlandsøerne—Bergen. Nogle kom 9. August i Angreb paa en Del
af Storflaaden, hvorved U 15 blev vædret af
Krydseren »Birmingham«. En anden tysk
Undervandsbaad kom heller ikke tilbage; den er
formentlig stødt paa en engelsk Mine.

I Midten af August udlagde to tyske
Krydsere Miner ud for Themsen, der bl. a.
foraarsagede de første Minesprægninger af neutrale
Handelsskibe, nemlig de danske Dampere
»Maryland« og »Christian Broberg«.

Den 28. August kom det til det første større
Sammenstød. Paa denne Dag overførtes
engelske Tropper til Belgien, og for at bortlede
Tyskernes Opmærksomhed herfra planlagdes
et Fremstød mod Helgolands-Bugten af
Harwich-Styrken, bestaaende af 2 Jagerdivisioner
à 16 Jagere med 2 lette Krydsere som Førere
under Commodore Tyrwhitt, samt 8
Undervandsbaade, der nærmest skulde operere paa
Fjendens Tilbagetogslinie. I sidste Øjeblik blev
det bestemt, at Fremstødet skulde understøttes
af Admiral Beatty med 5 Slagkrydsere og 6
lette Krydsere fra Humber og Rossyth. Dette
var ikke kommet til Undervandsbaadenes
Kendskab, ligesom Krydserne ikke vidste om
engelske Undervandsbaades Optræden, hvilket bidrog
til nogen Forvirring, der endog foranledigede
et engelsk Angreb paa en engelsk
Undervandsbaad, som dog undgik det ved Dykning.
Harwich-Styrken stødte om Morgenen Kl. 8 paa 2
tyske Jagere af Forpostkæden, der var for
vestgaaende. Disse vendte og stod mod
Helgoland, forfulgt af Englænderne. 2 tyske lette
Krydsere af Bevogtningsstyrken greb ind i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>