Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Verdenskrigen til Søs.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kæmpede med det tyske Havneforsvar, der
hurtigt var bleven alarmeret. Den optog derefter
sin Landgangsbesætning og stod til Søs. Affæren
kostede Englænderne 176 døde, 412 Saarede og
49 savnede samt af Materiel 1 Jager og 2
Motorbaade. Angrebet, der var udført udelukkende af
frivilligt Mandskab, vakte stor Jubel i England.
Østersøen 1915 til Krigens
Slutning.
Østersøen maatte under Krigen næsten
betragtes som et tysk indre Farvand, da ingen
af Fjenderne alvorligt forsøgte paa her at gøre
Tyskerne nogen Fortræd, England sendte ganske
vist nogle Undervandsbaade ind i Østersøen
gennem Sundet i Krigens første Tid og derefter, da
Tyskerne spærrede Sundets sydlige Udløb, over
Archangelsk og gennem Kanalsystemet til
Østersøen. Resultatet heraf var følgende: Den
23. Oktbr 1915 sænkedes tysk Panserkrydser
»Prinz Adalbert« (9000 t) ud for Libau, den 7.
Novbr tysk Krydser »Undine« (2700 t) S. f.
Trelleborg og den 17. Decbr tysk Krydser
»Bremen« (3200 t) i den østlige Del af Østersøen.
Samtlige Baade gik tabt, de sidste blev sænket
af egen Besætning i Helsingfors Havn, da
Rusland traadte ud af Krigen. En af Baadene, E 13,
strandede paa Vej gennem Sundet ved Saltholm,
hvor den blev beskudt af en tysk Jager, saa en
Del af Besætningen omkom, forinden de danske
Bevogtningsskibe kunde hindre det. Baaden blev
interneret i København.
Den største Affære i Østersøen var den tyske
Flaades Deltagelse i Erobringen af de russiske,
stærkt befæstede Øer, der omslutter Rigabugten,
efter at Riga var indtaget fra Landsiden.
Styrken, der anvendtes, stod under Admiral Schmidt’s
Kommando og bestod af 1 Slagkrydser, 10
Slagskibe, 9 lette Krydsere, 50 Jagere og 60
Motorbaade samt en Mængde Minestrygningsmateriel
og 6 Undervandsbaade. Landgangshæren bestod
af 23000 Mand med 5000 Heste indladet i 19
store Dampere. Transporten afgik den 11. Oktbr
1917 under Flaadens Beskyttelse. Efter
foretagen Minestrygning gik de store Skibe ind og
bombarderede og ødelagde de russiske Batterier
paa Vestkysten af Øsel, hvorefter Tropperne
gik i Land og erobrede Øen. Flaaden rensede
derefter det vestlige Indløb — Irben Strædet —
og den nordlige Del af Bugten for Miner, saa
Slagskibene kunde komme ind i Bugten og
deltage i Erobringen af Øen Moon. I Moonsund,
hvortil de russiske Skibe havde trukket sig
tilbage, blev det russiske Slagskib »Slava« (13700
t) ødelagt, medens Resten af Skibene slap usete
ud i Finske Bugt.
Efter den russisk-tyske Krigs Afslutning hjalp
Tyskland Finland med at befri dette Land for
de russiske »røde« i Marts og April 1918.
Flaaden deltog ved Transporter og Beskyttelse.
Herunder mistedes Slagskibet »Rheinland« (18900
t), der stødte paa et Skær ved Aalandsøerne og
blev saa stærkt ramponeret, at Reparation
opgaves.
Handelskrig.
De hidtil omtalte Begivenheder har
væsentlig fundet Sted mellem militære indbyrdes, og
der skal nu i dette Afsnit gaas over til at
omtale Handelskrigen, hvor de civile
Handelsskibe er den ene Part i Sagen. Da denne af
Tyskland væsentligst blev ført af
Undervandsbaade, vil den største Del af
Undervandsbaadskrigen baade omhandlende Baadenes Indsats i
Handelskrigen og Bekæmpelsen af dem falde
ind herunder.
Som omtalt i Indledningen er Krigens Maal
og Middel for en stor Del Ødelæggelsen af
Fjendens Handel ved Afskæring af Tilførsler ad
Søvejen. Den tyske Handelsflaade var hurtig
forsvunden fra Verdenshavene, og Tilførsler paa
neutrale Skibe blev forhindret af Englands
Blokade, der kontrolerede den neutrale Skibsfart.
Tyskland gjorde Gengæld ved Angreb paa
Englands Handelsruter, først ved Overfladefartøjer,
senere ved Undervandsbaade. Den engelske
Blokade bragte Tyskland til Randen af
Hungersnød og foraarsagede Mangel paa Raastoffer
paa en for Krigsførelsen skæbnesvanger Maade,
og det skønt Tyskland var c. 70 %
selvproducerende. Den tyske Handelskrig med
Overfladeskibe er omtalt under Afsnittet »De
oversøiske Farvande«, saa det følgende vil kun
omhandle Undervandskrigen.
Undervandsvaabnet omkalfatrede hele
Handelskrigen. Ingen havde forud overtænkt
Muligheden af dets Anvendelse hertil, og der
eksisterede ingen særlige Folkeretsregler herfor.
Dette førte til Forholdsregler, der strengt taget
ikke var tilladt efter den hidtil gældende
Folkeret. Undervandsbaadene foranledigede
Fjernblokaden, Udvidelse af Begrebet Kontrabande,
Rekvisition af neutrale Skibe, Deklarering af
Farezoner med Trusel mod Handelsskibes Fart i
disse, uindskrænket Undervandsbaadskrig med
Sænkning af Skibe uden at sørge for
Besætningens Frelse m. m.
Den tyske Undervandskrig mod Handelsskibe
tog sin Begyndelse 18. Febr 1915 ved Etablering
af en Farezone omkring Storbritannien og
Irland, Kanalen indbefattet, i hvilken fjendtlige
Handelsskibe vilde blive sænket uden Varsel, og
i hvilken Tyskerne ikke vilde paatage sig
Ansvaret for den neutrale Skibsfarts
Sikkerhed. Efter Kejserens Ordre blev der
dog givet Undervandsbaadene Instrukser om
at skaane neutrale Skibe. Tyskland begyndte
Krigen med kun 28 søgaaende
Undervandsbaade, men byggede i Krigens Løb 326,
hvad der tilstrækkeligt angiver, hvilken
Betydning man i Tyskland tillagde denne
Krigsførelse. I den øverste tyske politiske Ledelse
var man ikke ganske overbevist om denne
Krigsførelses Hensigtsmæssighed, særlig af Hensyn
til Nordamerika, medens de ledende militære
ansaa den for den eneste, der paa et vist
Tidspunkt kunde sikre Tyskland en ærefuld Fred.
Denne Uenighed gav sig Udslag i en vaklende
Undervandskrigsførelse mod Handelsskibe, saa
den blev ikke helt effektiv uden dog at
forhindre, at Nordamerika sluttede sig til Tysklands
Fjender. Den 7. Maj 1915 sænkede en tysk
Undervandsbaad, ganske vist efter forudgaaende
Varsel i amerikanske Blade, Cunard Lineren
»Lusitania« ved den irske Kyst paa dens Rejse
fra Amerika til England. 1198 Mennesker
mistede Livet, deriblandt 102 Amerikanere, og
den 19. August sænkedes White Star Liniens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
