Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Verdenskrigen til Søs.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Damper »Arabic«, hvorved ogsaa en Del
Passagerer omkom. Den offentlige Mening i
Amerika, der hidtil ikke havde været særlig
tyskfjendtlig, blev det nu. Regeringen protesterede
energisk i Tyskland og erklærede, at en
Gentagelse vilde blive betragtet som en uvenlig
Handling. Tyskland reagerede ved at undtage
Passagerskibe fra Sænkning uden Varsel og
uden at sikre Passagerernes Liv. Da det kan
være vanskeligt og da særligt om Natten at
skelne Passagerskibe fra andre, lagde denne
Bestemmelse en Dæmper paa
Undervandsbaadshandelskrigen i 1916 og efter Sænkningen
af en fransk Passagerdamper »Sussex«,
hvorefter Amerika truede med Afbrydelse af den
diplomatiske Forbindelse med Tyskland,
opgaves den skærpede Undervandsbaadskrig.
Baadene blev i dette Aar mest anvendt i rent
militære Øjemed, enkelte af de større gik dog i
oversøisk Handelskrig saa langt som til
Amerikas Kyst og Madeira hvor en Del fjendtlige
Handelsskibe blev sænkede. Tyskland trængte
imidlertid til Fred, og for at opnaa denne
erklæredes uindskrænket Undervandsbaadskrig fra 1.
Febr. 1917 i Haabet om at faa lammet
Modstanderen, inden Amerika fik sig betænkt paa at
gaa med i Krigen, hvilket de øverste militære
iøvrigt ikke ansaa for at være særlig farligt.
Farezonen blev udvidet, som hosstaaende Kort
udviser.
Antallet af Sænkninger tiltog foruroligende,
og det saa en Tid ikke godt ud for de Allierede.
Rusland var brudt sammen, og England
manglede Skibe. Den uindskrænkede Undervandskrig,
der medførte de største Farer for civile og
neutrale Personer, da det ikke stod i
Undervandsbaadenes Magt at redde Besætning og
Passagerer fra de Skibe, der skulde sænkes, var den
Draabe, der fik Bægeret til at flyde over for
Amerika, som nu erklærede Tyskland Krig. Det
var paa højeste Tid, for paa dette Tidspunkt
var Forholdene saaledes, at 25 % af de Skibe,
der forlod England, aldrig kom tilbage.
Undervandsbaadskrigen avlede hurtigt
Modforanstaltninger, der efterhaanden
fuldkommengjordes, saa Undervandsbaadene til sidst var
saa udsatte for Forlis, at der i Krigens to sidste
Aar gik lige saa mange tabt, som der blev
bygget nye. Dette gode Resultat skyldtes for en
stor Del Admiral Jellicoe, der den 26. Novbr
1916 havde overgivet Kommandoen over
Storflaaden til Admiral Beatty og overtaget
Posten som 1. Sølord, og som saadan oprettede
han en Antiundervandsbaads Afdeling i
Admiralitetet, der gjorde god Fyldest. Under
Artiklen »Undervandsbaad« er nævnt de
forskellige Midler til dens Bekæmpelse.
Ligesom i Italien blev der i England og
Amerika bygget en Mængde hurtiggaaende
Patruljebaade forsynet med Apparater til
Bestemmelse af Undervandsbaadenes Plads og armeret
med Dybdebomber og let Skyts til deres
Ødelæggelse. Disse Fartøjer egnede sig udmærket
til Bestemmelsen og frigjorde Jagere, for hvilke
der var megen Brug til Dækning for de store
Skibe. Handelsskibene blev armerede, og særlige
Skibe bygget med et Udseende som fredelige
Handelsskibe og Trawlere, men med en skjult
Armering. De blev anvendt som »Lokkeduer«,
og naar Undervandsbaadene nærmede sig i
Haab om et Bytte, blev de skudt ned. Endelig
blev Handelsskibene samlet i Konvojer under
Dækning af armerede Fartøjer. Disse
Foranstaltninger gjorde, at Undervandsbaadene
maatte angribe neddykkede og ved Torpedoer,
der kun havdes om Bord i et ret begrænset
Antal, hvilket krævede en hurtigere
Tilbagevenden til Basis for nye Forsyninger, end
Tilfældet var i Begyndelsen af
Undervandsbaadskrigen. Der blev ogsaa udlagt særlige
Minefelter med dybtstaaende Miner til Bekæmpelse af
neddykkede Undervandsbaade bl. a. i den
nordlige Del af Kattegat. Bygningen af Handelsskibe
blev dertil stærkt forceret baade i England og
særlig i Amerika, hvor store Træskibe blev
byggede paa faa Maaneder, saa de enorme Tab
blev delvis erstattet. Dette i Forbindelse med
Undervandsbaadenes heldige Bekæmpelse
reddede de Allierede.
Resultatet af de allierede Magters
Modforanstaltninger mod Undervandsbaadenes
Virksomhed ses af nedenstaaende Tabel.
De Allieredes Tab af Handelsskibe ved
Undervandsbaade samt Erstatning ved Nybygning
var:
| Tab 1917 t | Nybygning 1917 t | Tab 1918 t | Nybygning 1918 t | ||
| 1. | Kvartal | 1619373 | 587046 | 1143336 | 870317 |
| 2. | — | 2236943 | 685048 | 962007 | 1243274 |
| 3. | — | 1494473 | 675061 | 915513 | 1384130 |
| 4. | — | 1272843 | 990631 | 177534 | 511100 |
| til Vaabenstilstanden. | |||||
 |
| Fig. 16. Tysk Farezone under den uindskrænkede Undervandsbaadskrig. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
