Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Danmark under Verdenskrigen.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Handelsskibenes Fart paa dansk Søterritorium
til Steder, hvorfra de med mindst Risiko kunde
komme over til svensk og norsk Søterritorium
og videre til deres Bestemmelsessted. De
danske Minelodser udførte et stort Arbejde, idet de
under Krigen udførte 120000 Lodsninger, ved
hvilke der kun forefaldt een Minesprængning.
Danske Krigsskibe udførte under Krigen
Stations-tjeneste og Neutralitetsværn ved Færøerne og
Island samt ved Dansk Vestindien indtil dets
Afstaaelse til Nordamerika 1917; endvidere bragte
Krigsskibene forskellige Forsyninger til
Færøerne og Island paa et Tidspunkt, hvor
Sejladsen var for farlig for Handelsskibe. De
danske Fyrskibsbesætninger maa ogsaa nævnes, da
de med stor Fare for at blive minesprængte
holdt deres fremskudte Pladser til Værn for
Søfarten under hele Krigen. Kun enkelte
Fyrskibe, hvis Forsyning ikke kunde foretages paa
Grund af Miner, blev inddragne.
I Løbet af Krigen omkom som Følge af
Ulykker under Udførelsen af Sikringstjenesten
27 og saaredes 16, hvoraf henholdsvis 6 og 2
Officerer, høvedsagentlig ved Minesprængninger
og Flyveuheld.
Ovenfor er kun omtalt den søgaaende Del af
Søværnet. Værnets Arbejde paa Landjorden
var, om ikke saa farefuldt, dog ikke uden
Vigtighed. Paa Orlogsværftet, for hvilket en
Kontreadmiral var Chef, foretoges Skibenes
Mobilisering med stor Præcision. Den vigtigste Del af
Flaaden var klar i Løbet af det første Døgn og
Resten i Løbet af faa Døgn. I Krigens Løb
foretoges Skibenes Forsyninger og Reparationer
samt en Del Nybygninger af Orlogsværftet, et
ikke helt let Arbejde henset til den Mangel paa
mange Ting, som Krigen medførte. Ved
Søkortarkivet udførtes et vigtigt Arbejde ved
Bekendtgørelse af trufne Foranstaltninger til
Søfartens Sikring, Udarbejdelse af Kort over
Minespærringer, Farezoner m. m., Angivelse af
minefrie Veje saavel under som efter Krigen,
indtil Minehindringerne var fjernet. Nogle
danske Søofficerer fik under og efter Krigen
overdraget Hvervet som Dommere i internationale
Voldgifter mellem Tyskland og neutrale
Magter vedrørende Sænkning af Handelsskibe og
Internering af Krigsskibe og deres Besætninger.
I Anledning af Krigen stiftede under 24. Oktbr
1917 Hans Majestæt Kong Christian paa
Initiativ af Hendes Majestæt Dronning Alexandrine
et Understøttelsesfond for Søværnet, kaldet
»Dronning Alexandrines Marine-Fond«, med det
Formaal at udrede Understøttelser til Personel
af Søværnet, der under Udøvelsen af deres
Tjeneste — fortrinsvis paa Søen — paadrager sig
Skade paa Helbred eller Førlighed, eller for
saa vidt de selv omkommer, til deres Efterladte.
Som Paaskønnelse af Søværnets Arbejde for
Søfarten under Verdenskrigen blev dette Fond
af Krigsforsikringen betænkt med en Gave paa
200000 Kr.
Handelsflaadens Virksomhed.
Ved Krigens Begyndelse ventede man, at
Danmark som neutral Stat farefrit kunde sende
sine Skibe ud paa Havene i fredeligt Erhverv,
naar de blot overholdt de folkeretslige Regler
for Blokade, Kontrabande m. m.; men det blev
helt anderledes. Der blev af de krigsførende
gennem spidsfindige Fortolkninger af
Folkeretten lagt alle mulige Hindringer i Vejen for den
frie Fart paa Søen, saa Skibsfartens
Igangholdelse blev vanskeligere og navnlig farligere
efterhaanden som Krigen skred frem; Risikoen
og Udgifterne, men ogsaa Fragterne øgedes i en
hidtil ukendt Grad. Det blev den danske
Handelsflaades vanskelige og farefulde Opgave
under Verdenskrigen at tilføre Landet de
nødvendige Forsyninger og besørge Eksporten samt
udføre de Transporter for de krigsførende,
hvoraf Landets Forsyninger for en stor Del var
afhængig. Opgaven løstes fuldt ud
tilfredsstillende. Danmark led ingen Nød i nogen
Retning, og store Værdier indsejledes til Landet;
men mange Menneskeliv gik tabt derved.
Den danske Handelsflaade led sit første Tab
allerede den 21. og 22. Aug., da Damperne
»Maryland« og »Chr. Broberg« blev minesprængt
i den sydlige Del af Nordsøen i et af Tyskland
udlagt og ikke bekendtgjort Minefelt. Dette
gjorde, at den udenrigske Skibsfart helt
standsede for en Tid. Det blev dog snart nødvendigt
at sætte Skibsfarten i Gang igen, og dette blev
ogsaa gjort, efter at England havde anvist
minefrie Ruter langs dets Kyster og givet
Skibene Anvisning paa de mindst farlige Ruter
over Nordsøen. For at formindske Rederiernes
økonomiske Risiko oprettedes i Septbr 1914 en
af den danske Stat garanteret Krigsforsikring.
I Resten af Krigen var den danske
Handelsflaade fuldt beskæftiget. De neutrale Stater
maatte jo overtage en stor Del af
Verdenstrafikken. Den tyske Handelsflaade blev straks
ved Krigens Begyndelse sat ud af Virksomhed,
og de Allierede maatte anvende en meget stor
Del af deres Tonnage i rent militære Øjemed.
Fragterne steg højere og højere eftersom
Faren tiltog, og Besætningernes Lønninger øgedes
i tilsvarende Grad. Navigationen blev
vanskeliggjort ved Inddragning af Fyrskibe og
Afmærkning i de krigsførende Landes Farvande,
og de krigsførende overbød hinanden i
rigoristiske Foranstaltninger til Hindring af
Modpartens Forsyninger gennem Skibsfarten. De
Allierede indførte en skarp Kontrol med, hvad der
tilførtes de neutrale Lande fra oversøiske
Pladser for at sikre sig imod, at det havnede i
Tyskland. Skibene blev tvungne til at anløbe
engelske Havne for Undersøgelse, der ofte førte
til Konfiskation af Ladningen. Dette Forhold
bedredes noget, da Forhandlinger mellem
England og Danmark førte til en Overenskomst,
hvorefter Grosserer-Societetets Komité og
Industriraadet kontrollerede alt til Danmark
indgaaende Gods. Endvidere indførte England
Pligtrejser, af hvilke Kultilførsler til Danmark
og danske Skibes Forsyning med Bunkerkul blev
gjort afhængig, og en Del af den danske
Tonnage maatte afgives til de Allierede i
Tidsbefragtning. Saadanne Skibe blev af Modparten
betragtet som fjendtlige og behandlet derefter.
Minernes Mængde vedblev at øges, og Tyskland
indførte skærpet og tilsidst uindskrænket
Undervandshandelskrig, hvor selv neutrale Skibe
blev sænket uden forudgaaende Undersøgelse,
og uden at der blev sørget for Besætningernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
