Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Danmark under Verdenskrigen.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Redning. Der blev selvfølgeligt gjort, hvad der
kunde gøres, for at formindske Tabene. Skibene
fik paamalet tydelige Neutralitetsmærker og
Navn, og Ruterne blev saavidt muligt lagt
udenom Farezonerne. For de Skibes Vedkommende,
der skulde til England, hjalp disse
Foranstaltninger ikke. Skibene blev derfor nødte til at
sejle i Konvojer under engelske Krigsskibes
Beskyttelse, hvilket dog heller ikke var uden
Risiko, da Skibene i saa Fald blev betragtet som
fjendtlige af Tyskland. Da Nordamerika opgav
sin Neutralitet og gik med i Krigen, blev
Forholdene yderligere forværret for den danske
Søfart. Al Fart paa Amerika, der ikke var
paatvungen os, maatte indstilles. Vore store
Amerikabaade blev oplagt i amerikansk eller dansk
Havn.
I de hjemlige Farvande gik Smaaskibsfarten
sin Gang; men ogsaa den blev truet af
Minefaren. Alt fra Krigens Begyndelse var Sundet,
Store Bælt og Lille Bælt delvis spærret med
Miner, og senere udlagde Tyskerne Miner tværs af
de sydlige Opgange til Sundet og Store Bælt og
tværs over Farvandet ved Gedser, saa
Trafikken her maatte foregaa gennem en smal Rende
nær den tyske Kyst. Det var særlig Trafikken
mellem tyske Havne og danske, svenske, norske
Havne, hvortil de tyske Skibe ikke kunde
komme, der gav en lønnende Beskæftigelse. Den
danske Smaaskibsfart blev paaført en større
Konkurrence fra hollandske Smaaskibes Side.
De kunde ikke sejle hjemme, da Krigsfaren dér
var for stor, hvorfor de kom hertil, og da de
sejlede billigere end de danske Skibe i Forhold til
deres Lasteevne, blev de meget benyttede. Paa
et Tidspunkt var der op mod hundrede
hollandske Kuffer i Fart fra danske Havne. En
Del af vore Smaaskibe blev af den Grund solgt
til Sverige og Norge, og en Del af de
hollandske gik over paa danske Hænder.
Tabet af danske Handelsskibe, samt Maaden
hvorpaa de er tabt, fremgaar af hosstaaende
Tabel, der saavel som medfølgende Kort, der
viser Stedet, hvor Forliset er sket, er
udarbejdet efter »Samling af Søforklaringer over
krigsforliste danske Skibe i Aarene 1914—18 med et
Tillæg« udgivet efter Foranstaltninger af
Handelsministeriet, Kjøbenhavn 1921.
Endvidere krigshavareredes fra 1914—18 12
Skibe paa 8080 Reg. T. med et Tab af 4
Menneskeliv, og efter Krigen minesprængtes 7 Skibe
paa 3294 Reg. T., hvorved der omkom 31
Mennesker.
Tabene er inddelt efter Maaden, hvorpaa de er
lidt, enten ved Sænkning, Minesprængning,
Minesprængning eller Torpedering og endelig de,
hvorom der intet vides. Naar undtages de
minesprængte Skibe, er saa godt som alle Tab
foraarsaget af tyske Krigsskibe, særlig
Undervandsbaade. De Allierede havde ingen Anledning; til at
tilintetgøre neutral Tonnage i Søen, da de var i
Stand til at føre effektiv Kontrol med Søfarten
uden at gribe til Ødelæggelse af Skibene, hvilket
heller ikke var i deres Interesse, da saagodt
som hele den neutrale oversøiske Søfart direkte
eller indirekte var til Gavn for de Allierede.
Under Rubrikken »sænket« er anført de Tab, der
er lidt ved, at de krigsførendes Krigsskibe
aabenlyst har sænket Skibet og som Regel efter
foretagen Visitation. Skibene har enten sejlet
med Kontrabande eller sejlet i Farezonen eller
i de Allieredes direkte Interesse. En stor Del
af Skibene førte Træ til de Allierede eller Kul
fra England til Frankrig og Italien og var
saaledes et oplagt Bytte selv udenfor Farezonen.
I enkelte Tilfælde skete Sænkningen ved en
Fejltagelse, og hvor gyldigt Bevis herfor kunde
føres, erstattede Tyskland Skaden. At saa
mange Menneskeliv gik tabt skyldes, at
Besætningen blev overladt til sig selv i Baadene, ofte i
høj Sø og langt fra Land. Det ses af denne
Rubrik, at Handelskrigen først begyndte 1915,
tiltager stærkt i 1916 og kulminerer i 1917
under den uindskrænkede og endnu ikke
nedkæmpede Undervandskrig. Det var langt den
største Del af den danske Tonnage, der blev tabt
paa denne Maade, nemlig 212907 t af 281834 t.
Medens man ved de Tab, der er opført under
»sænket«, ved Besked om, hvorledes Skibet er
tilintetgjort, er dette ikke Tilfældet for de
øvrige Forlis’ Vedkommende. Under Rubrikken
»minesprængt« er opført de Forlis ved
Eksplosion, hvor der er størst Sandsynlighed for, at
Skibet er stødt paa en Mine, idet der fra Skibet
ikke er observeret nogen Torpedo eller
Torpedofartøj i Nærheden, og hvor Tyskland har
benægtet Tilstedeværelsen af saadanne. I
Rubrikken »torpederet eller minesprængt« er
Samlet Tab af danske Handelsskibe og Menneskeliv ved Krigsforlis 1914—18:
| Aar | Sænket | Minesprængt | Torpederet ell. minesprængt | Sporløst forsvunden | Samlet Tab af Skibe og Menneskeliv | ||||||||||
| Antal Skibe | Antal Br.-Tons | Antal omkomne | Antal Skibe | Antal Br.-Tons | Antal omkomne | Antal Skibe | Antal Br.-Tons | Antal omkomne | Antal Skibe | Antal Br.-Tons | Antal omkomne | Antal Skibe | Antal Br.-Tons | Antal omkomne | |
| 1914 | — | — | — | 6 | 10904 | 10 | — | — | — | 2 | 3729 | 40 | 8 | 14633 | 18 |
| 1915 | 15 | 8729 | — | 5 | 7880 | 1 | 3 | 3115 | 5 | 2 | 3773 | 33 | 25 | 23497 | 39 |
| 1916 | 47 | 50042 | 5 | 9 | 7843 | 6 | 1 | 1426 | — | 19 | 5248 | 147 | 76 | 64559 | 158 |
| 1917 | 126 | 121831 | 133 | 6 | 3821 | 17 | 10 | 13947 | 60 | 8 | 1577 | 49 | 150 | 141176 | 259 |
| 1918 | 30 | 32305 | 79 | 4 | 2275 | 9 | 2 | 387 | 9 | 10 | 3002 | 64 | 46 | 37969 | 161 |
| Ialt 1914—1918 | 218 | 212907 | 217 | 30 | 32723 | 46 | 16 | 18875 | 74 | 41 | 17325 | 333 | 305 | 281834 | 667 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
