- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
911

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Økonomi og Erhvervspolitik.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Febr 1917 ændredes paa ny den bestaaende
L. af 9 Juni 1916. Herefter kunde alle
Spørgsmaal om Huslejeforhøjelser indbringes for
Nævnet uden Hensyn til Lejens Størrelse, og
Spørgsmaalet om Forretningslokalers Leje
kunde behandles i et særligt Nævn.

Den lange og frostfulde Vinter 1916—17
sinkede Byggeriet, saa en Del Lejligheder, der
var ventet færdige til Apr. 1917, ikke stod rede
for Indflytning. L. 31. Marts 1917 bemyndigede
derfor Huslejenævnene til under visse
Betingelser at give Lejere Udsættelse med
Flytningen indtil 15. Maj 1917. En lignende
Fremgangsmaade indførtes ved L. 3. Oktbr 1918
med Hensyn til Efteraarsflyttedagen 1918.
Endelig skal nævnes midlertidig L. 14. Apr. 1917,
der aabner Adgang til Fremleje af
Beboelseslejligheder, uanset kontraktmæssige
Bestemmelser. Ved L. 30. Novbr 1917 forlængedes L.
23. Febr 1917 med en enkelt Ændring til 1.
Aug. 1917, medens den ovennævnte L. 30. Oktbr
1916 om Boligkommissionen udløb 31. Decbr
1917, idet Kommissionen dog blev siddende som
et raadgivende Udvalg.

Den 27. Marts 1918 nedsattes et Udvalg til
Undersøgelse af Prisstigningen paa
Byggematerialer og til at afgive Indstilling om
Maksimalpriser og -avance. Cementfabrikkerne laa
— grundet paa Mangel af Kul — stille i
Halvdelen af Aaret 1917, jfr. Bek. 9. Aug. og 16.
Aug. 1917 (Forbud mod Udlevering undtagen
med Tilladelse af et nedsat Cementnævn),
endvidere Bek. 29. Septbr 1917 samt om
Rationering (Cirkulære 20. Aug. 1917), om
Maksimalavancen (Bek. 26. Febr 1918).
Rationeringen kunde paa ny lempes fra 15. Maj 1918,
medens Cementnævnet og Udleveringsforbudet
ophævedes ved Bek. 26. Febr 1919 og de
øvrige Indskrænkninger ved Bek. 15. Marts, 3.
Decbr 1920 og 3. Marts 1921. Ved Bek. 24.
Juli 1918 sattes Maksimalpris paa Mursten paa
Øerne, og 16. Aug. ogsaa for jyske Sten —
bevægelige efter Kulprisen. Fordelingen fandt
Sted gennem et særligt Murstensnævn (Bek.
28. Oktbr 1918). Ved Bek. 1. Oktbr 1920
ophævedes Maksimalprisen paa de jyske Sten,
Handelen gaves fri og Nævnet ophævedes, jfr.
21. Jan. 1921, for Øerne. Bek. 15. Juli 1918
(ophævet 11. Febr 1921) satte Maksimalavance
paa Tømmer og Træ. Bygningsmaterialnævnel
fra 27. Marts 1918 ophævedes 14. Febr 1921.

Ved L. 30. Juli 1918 fortsattes
Huslejelovgivningen til 1. Novbr 1919, hvorved indførtes
et Overnævn. Fremleje af Enkeltværelser m.
m. inddroges under Loven, og Ejerne fik
Tilladelse til et 10 % Tillæg til Normallejen i
1914 samt Ret til Godtgørelse for Forbedringer,
foretaget efter Lejernes Ønske (Cirkulære 6.
Aug., 6. Septbr og Bek. 11. Oktbr 1918). Loven
af 1918 forlængedes ved L. 31. Oktbr 1919 med
nogle Ændringer vedrørende frivillige
Lejeforhøjelser, vedrørende Nedsættelse af Leje i
Fremlejeforhold og med Forhøjelse af det 10 %.’s
Tillæg til 20 % (eventuelt 15), og yderligere
ved L. 10. Septbr 1920, der inddrog Lejemaal i
Pensionater, og atter ved L. 1. Apr. 1921, der
forhøjede de nævnte Tillæg til 30 % (eventuelt
20) og nu over den faktiske Leje i 1914, ikke
Normallejen, og uden Godkendelse af Nævnet,
ligesom Loven indeholdt Forbud mod
Tilflytning uden Tilladelse fra Kommunalbestyrelse
eller Nævn. Herefter skulde Huslejelovgivningen
ikke gælde for Ejendomme, opførte efter 1.
Apr. 1921. Loven forlængedes midlertidig ved
L. 1. Apr. 1922, hvad Lovens Afsnit I, III, IV
samt § 45, 49 og 502 angik indtil 1. Maj 1922,
medens Resten bortfaldt 1. Apr. L. 1. Maj 1922
skulde være Indledningen til
Boliglovgivningens Afvikling, bl. a. ved at gøre frivillige
Overenskomster mellem Ejer og Lejer gyldige
uden Nævnets Samtykke, ligesom Lejetillægget
forhøjedes til 35 %. Fra 1. Juli 1922 gjaldt
Loven kun for de Kommuner, der vedtog
Forlængelse, medens de, der ikke ønskede
Forlængelse, kunde vedtage, at der indtil 1. Juli
1923 ikke maatte finde Lejeforhøjelse Sted, og
gjaldt i øvrigt til 1. Apr. 1923, forlænget ved
L. 28. Marts 1923 til 1. Maj 1923, hvorefter
L. 1. Maj 1923, Bek. 18. Maj søgte Afviklingen
gennemført paa højst 2 Aar til 1. Maj 1925.
Ifølge Loven vedblev Huslejelovgivningen i de
Kommuner, der havde Nævn 1. Apr. 1923, at
gælde indtil 1. Juni 1923, og derefter kunde
Nævnene kun fortsætte efter udtrykkelig Vedtagelse
og Approbation af højere Myndighed. I
Hovedstaden skulde Huslejereguleringen ved Nævn
dog ophøre 1. Maj 1925, og i det øvrige Land
1. Maj 1924; ved L. 4. Juni 1924 forlængedes
Fristen for Ophævelse af Huslejenævn i
Stor-Kjøbenhavn til 1. Maj 1926. Boligmanglen
gjorde dog en fortsat Lovgivning nødvendig, og
ved L. 1. Apr. 1925 om Boligforholdene
forlængedes Bestemmelserne om Nævn og
Overnævn, Forbud mod Nedrivning uden Tilladelse,
Pligt til Udleje m. v. for Hovedstadens
Kommuner, medens Lovens Bestemmelser om
Huslejeaager gjaldt alle Kommuner, jfr. Lovens
Kapitel II og III. Loven udløber 1. Maj 1931.

Endvidere ydede det Offentlige økonomisk
Støtte til Nybygninger, først i Form af
Skattelempelser. Ved L. 3. Juli 1916 blev der
givet Bemyndigelse for Kommunerne til med
Indenrigsministeriets Samtykke helt eller
delvis at fritage Beboelsesbygninger, opførte efter
1. Juni 1916, for kommunale Ejendomsskatter
i indtil 10 Aar, efter at Bygningen er taget i
Brug, hvilken Bestemmelse er forlænget,
senest ved L. 25. Febr 1920, og derefter optaget
i Boligloven, jfr. L. 1. Apr. 1921 § 37. Ifølge
Bek. 18. Maj 1923 §§ 34—35, jfr. L. 4. Juni
1924 § 4, kan Skattelempelserne indtil 1. Maj
1926 ydes for 10 Aar frem i Tiden, jfr. L. 31.
Marts 1926 § 6.

Statstilskud til
Boligforetagender
. Ifølge Lovgivningen om Statstilskud til
kommunale Arbejder (L. 5. Maj 1918, 1. Novbr
1918, 21. Decbr 1918, 30. Juni 1919 og 22.
Decbr 1920) ydedes der ogsaa Tilskud til
Boliger i Form af Tilskud til Forrentning og
Afdragning af Laan gennem 8 Aar, og ved L.
10. Septbr 1920 ydedes et Tilskud fra Staten
af indtil 20 % af Ejendommens
Ejendomsskyldværdi eller Anskaffelsessum, at udbetale
kontant ved Bygningens Fuldførelse og med
tilsvarende Tilskud fra Kommunen.
Sidstnævnte Tilskudslovgivning fornyedes ved L. 1.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0923.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free