Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 912 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Økonomi og Erhvervspolitik.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Apr. 1921 §§ 39—42 med visse Ændringer
(Maksimumsbeløb pr. Lejlighed, Bek. 31. Maj
1921) for Byggeforetagender, paabegyndte
inden 1. Apr. 1922, og ved L. 1. Apr. 1922
forlængedes Paabegyndelsesfristen til 1. Maj 1922.
Hermed ophørte denne Tilskudslovgivning.
Ifølge Lovene af 1920 og 1921 er af Staten
bevilget som Tilskud c. 23 Mill. Kr. een Gang
for alle. Statslaan til
Boligforetagender. Siden 1887 har der gennem
Finansministeriet været ydet billige Statslaan til
Byggeforeninger; i 1917 tog denne Lovgivning
Fart, og der blev i 1917—20 udlaant 7 1/2 Mill.
Kr. med Prioritet inden for 90 % af
Ejendomsskyldværdien og paa lempelige Afdrags-
og Rentevilkaar (4 % p. a. Rente), jfr. L. 31.
Marts 1917 og L. 28. Juni 1920.

Samtidig (L. 31. Marts 1917) paabegyndtes
en ny Form for Statslaan til
Boligforetagender, idet Kommunerne inddroges dels som
Laantagere ved kommunale Byggeforetagender
og dels som Garanter for Laanene ved
kooperative og private Foretagender for den
mindre bemidlede Befolkning, jfr. L. 31. Marts
1917 om Laan til Kommunerne til
Byggeforetagender.

Ved L. 10. Septbr 1920 og 1. Apr. 1921
fornyedes denne Lovgivning, saaledes at der
udlaantes til kommunale, kooperative eller
private Byggeforetagender, men med
Kommunegaranti; Laanet maatte ikke overstige 40 %
af Ejendomsskyld eller Anskaffelsespris og
skulde have Prioritet inden for 90 %; den
aarlige Ydelse var 6 %. Laanene kunde ifølge
L. 1. Apr. 1922 kun ydes til Boligforetagender,
der var paabegyndt inden 1. Maj 1922; der er
ifølge disse Love udlaant 25 Mill. Kr.

Ved L. 23. Decbr 1922 (Anordning 2. Jan.
1923) indførtes en ny Form for Laan til
Boligforanstaltninger, nemlig sekundære Laan
gennem Statens Boligfond i Kasseobligationer,
saaledes at Kurstabet faldt paa Laantagerne.
Laanene ydedes med indtil 40 % af
Anskaffelsessummen inden for 85 %, eller
undtagelsesvis 90 %, og den aarlige Ydelse er 6 %.
Kommunerne garanterer kun for Halvdelen
af det Tab, som Statsboligfonden maatte lide
ved de enkelte Laan, og Staten garanterer for
Kasseobligationerne, der forrentes med 5 %
og amortiseres ved Udtrækning i 73 Halvaar.
Lovens Gyldighed udløb 31. Decbr 1924, men
fornyedes gentagne Gange, sidst ved L. 31.
Marts 1926 og udløb 1. Oktbr 1927. Gennem
Statens Boligfond er i alt udlaant c. 117
Mill. Kr.

Ved L. 23. Decbr 1922 (Bek. 21. Apr. 1923)
er nedsat et Byggekontrolnævn, der skal
overvaage Prisforholdene for Byggeriet. Dette
Nævn har paataget sig at yde Kommunerne
Bistand til at søge Byggeriet fordelt over hele
Aaret (Vinterbyggeri), og Statsboligfonden
giver, naar der er Mangel paa
Bygningsarbejdere, Laan med Igangsættelsesforbehold, jfr.
Cirkulære 29. Juni og 5. Juli 1923. Det skal
endelig nævnes, at L. 8. Oktbr 1925 om
Lempelser med Hensyn til Efteraarsflyttedagen
1925 bemyndigede Kommunalbestyrelserne
eller Bolignævnene til at give Lejere Udsættelse
med Fraflytning, dog ikke ud over 1. Decbr
1925.

Landbruget.

Prisbevægelsen for
Landejendomme 1913—25.

Salgsprisen 1913 pr. Td. Hartkorn = 100.

Aar	Huse			Gaarde
	Jord og Bygninger	Besætning og Inventar	Den samlede Ejendom	Jord og Bygninger	Besætning og Inventar	Den samlede Ejendom
1925	190	349	222	170	323	200
1924	181	340	213	163	312	192
1923	166	298	193	151	264	173
1922	162	262	182	151	236	168
1921	172	340	205	161	308	190
1920	172	375	213	162	384	206
1919	187	307	211	182	297	205
1918	150	259	171	150	258	171
1917	124	176	134	126	173	136
1916	113	171	125	113	160	122
1915	108	140	114	105	140	112
1914	106	109	107	103	109	104
1913	100	100	100	100	100	100

For Landbrugets Vedkommende er Krigs- og
Efterkrigsaarene præget af Bestræbelserne for
ved egen Hjælp og egen Avl, trods de svigtende
Tilførsler, at vedligeholde Produktionen i de
vante Baner. Men Landets egen Avl forslog
ikke baade til Dyr og Mennesker, og
Regeringens Standpunkt var det, at Menneskene skulde
tage først, medens den dyriske Produktion kom
i anden Række. Medens man derfor i de første
Aar, saa længe Haabet om en hurtig Afslutning
endnu levede, var ængstelig for at gaa
Besætningerne for nær og f. Eks. forbød Slagtning af
drægtige Dyr, blev man senere, da
Konkurrencen mellem Mennesker og Dyr blev skarpere,
mere ængstelig for, at Besætningerne dog var
for store, og det nævnte Forbud blev ophævet.
Besætningerne formindskedes derfor stærkt,
hvilket de høje Priser i øvrigt ogsaa fristede til,
idet Salget af animalske Fødemidler gav en
hidtil uhørt stor Fortjeneste. At Retableringen af
disse mindskede Besætninger senere skulde give
et voldsomt Tab, og at Realisationen af
Besætninger faktisk var Realisation af Kapital og
ikke Driftsindtægt, var man ikke dengang
tilstrækkelig opmærksom paa. Landbrugets
Stilling til de forskellige Indgreb var for en stor
Del dikteret af det særlige Forhold, at
Landbruget — som Producent af uundværlige
Fødemidler og Raastoffer — blev tvunget til
Aflevering af disse Produkter og til faste
Priser, medens en betydelig Del af de
Færdigvarer, Landbruget maatte købe til ikke
regulerede Priser, var fremstillet af Raastoffer, som
Landbruget havde tvangsafleveret. Misforholdet
vakte undertiden en Utilfredshed, der gav sig
stærke Udtryk, men Landbrugets
samfundsmæssige Adfærd og Disciplin var i disse Aar
mønsterværdig. Den 25. Febr 1915 nedsatte
Landbrugsministeriet et Udvalg til Vejledning og
Hjælp for Landbruget under de vanskelige
Forhold.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>