Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Økonomi og Erhvervspolitik.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af vor Landbrugsproduktion. Overenskomsten
fornyedes gentagne Gange til 1. Aug. 1918. Fra
Foraaret 1918 slappes Ententens Kontrol dog
noget, og den 23. Maj 1918 meddeles, at der
paa ny vil blive udstedt Licenser for bl. a.
Vine, Parfumer, Ædelstene o. l. os temmelig
ligegyldige Varer, men den 20. Juni 1918
udvidedes Listen med vigtigere Varer.
Endelig den 18. Septbr 1918 lykkedes det efter
adskillige Maaneders Forhandlinger at faa en
Handelsoverenskomst i Stand med U. S. A. fra
3. Novbr samme Aar. Herefter sikredes vor
Tilførsel af en Række Kolonialvarer og Raa- og I
Hjælpestoffer, men ikke Majs og Foderkager.
Til Gengæld maatte vi stille 465000 t d. w. af
vor Handelsflaade til Disposition for Ententen
og beholdt kun 345000 t til egen Raadighed.
Og endelig begrænsedes Udførselen af
Landbrugsprodukter til Centralmagterne, og
Industriudførslen dertil maatte ikke overstige
Udførslen i 1917. Overenskomstens Bestemmelser
var i øvrigt meget vidtgaaende og detaillerede,
og Princippet var, at vestfra indførte
klausulerede Varer ikke maatte indgaa i Varer, der
udførtes sydnaa. Desuden maatte Eksport ikke
ske til neutrale Lande, hvor saadan Eksport
dersteds kunde frigøre Varer, som saa kunde
eksporteres til Centralmagterne. I Washington
oprettedes et Danish Trade Office til at ordne
Licenssystemet.
Fra samme Tidspunkt lod England vor
Overenskomst med dette Land træde i Kraft paa ny,
idet Licens-Tildelingen samledes hos The allied
blockade Committee i London, der raadførte sig
med The interallied Committee i Kjøbenhavn.
Tilførslerne steg imidlertid ikke synderligt,
først fra Begyndelsen af 1919 begynder en
Lettelse at gøre sig gældende, men dog ikke
anderledes, end at det i Jan. igen bliver nødvendigt
at sende en Delegation til England for at opnaa
en hurtigere Afvikling af hele
Overenskomstforholdet, især Tilførsler til Landbruget. Foruden
Tilførsel af Foderkager og Gødning opnaaedes
Fritagelse for Levering af de 100000 t Korn til
Norge, som skulde leveres til Gengæld for det
Salpeter, som Amerika-Overenskomsten tilstod
os. Endvidere opnaaedes Lettelser med Hensyn
til Garantierklæringer m. v.
Fra da af — Jan. 1919 — slappes Baandene,
og den 24. Marts 1919 kunde
Grosserer-Societetet og Industriraadet udsende den første Liste
over Varer, hvis Indførsel hertil og Udførsel
herfra var fritaget for Restriktioner. En
Maaned senere ophæves Indførselsrationeringen, og
den 10. Juni 1919 bortfaldt de individuelle
Garantierklæringer, og Staten overtager
Forpligtelserne med Hensyn til de tidligere afgivne
Erklæringer, Bekendtgørelse 25. Juni 1919.
Endelig den 9. Juli hæves
Handelsoverenskomsterne fra den Dag, Tyskland ratificerede Freden
(10. Jan. 1920), og i Decbr 1919 opløstes
Erhvervenes Fællesudvalg.
Fra 1. Apr. til 27. Maj 1921 krævedes paa ny i
Anledning af, at der ved German reparations
act var paalagt tyske Varer en 50 % Afgift,
Oprindelsescertifikater ved Indførsel til England.
De ovenfor omtalte Overenskomster med
Tyskland bortfaldt af sig selv, da Tyskland
brød sammen, og fra den 22. Novbr 1918
ophævedes alle Klausuler fra tysk Side. Men samtidig
fortsatte de Allierede Blokaden af Tyskland —
nu ogsaa i Østersøen — hvilket voldte
Vanskeligheder for vor Indførsel sydfra særlig af Kul,
medens vor Udførsel lammedes paa Grund af
Tysklands svigtende Betalingsevne.
Et betydende skandinavisk
Samarbejde i Henseende til Vareudveksling
indledtes ved et Møde i Stockholm i Marts 1917,
mere officielt understreget ved et nordisk
Ministermøde i Stockholm i Maj. Mellem Danmark
og Sverige udveksledes Smør, Flæsk, Fedt og
Frø m. m. mod Jern, Staal og Træ. Efter
Kongemødet i Oslo i Novbr 1917 aftaltes et
nærmere Samarbejde, og Delegationer samledes i
Oslo 4.-5 Jan., i Stockholm 17.—20. Jan. og i
Kjøbenhavn 27. Febr—5. Marts 1918 for at
udarbejde Forslag, hvor ikke altid netop
Kompensation var Formaalet, men blot Hjælpen, hvor
Hjælp var mulig.
Danmark tilsikrede da Norge og Sverige
betydelige Kvantiteter af Levnedsmidler: Smør,
Ost, Kød, Flæsk, Æg og forskellige Rodfrugter,
Sukker og visse Raamaterialer til Industrien.
Norge leverede Sild og Norgessalpeter — en
for baade Danmark og Sverige vigtig Vare —
samt Malme og Mineraler. Sverige skulde yde
Jern- og Staalvarer, Brænde og
Jernbanesveller, Maskiner, Papir og Papirmasse,
Garvestoffer o. s. v. Den største Post i Vareudvekslingen
var et Bytte af Korn fra Danmark mod
Salpeter fra Norge, idet Lov 7. Marts 1918
bemyndigede Regeringen til at købe 20000 t Salpeter i
Norge til 55 Kr pr t (at sælge til Landbrugerne
til 35 Kr), og ved en anden Lov af samme Dato
bemyndigedes Regeringen til at sælge indtil
20000 t Korn til Norge og at købe dette Korn
til 30 Kr pr hkg, jfr. Bekendtgørelse 8. Marts
1918.
Endelig afholdtes i Otkbr 1918 en ny
skandinavisk Vareudvekslingskonference i Oslo
samt i Decbr i Kjøbenhavn, hvor særlig
Spørgsmaal vedrørende de Allieredes Visering af
Garantierklæringer for Eksport fra et
skandinavisk Land til et andet blev drøftet.
Forhandlinger med London førte til Lempelser fra 25.
Apr. 1919, men snart efter bortfaldt
Restriktionerne og derved ligeledes Forudsætningerne for
den særlige skandinaviske Vareudveksling.
Forhandlinger med Rusland om en
Handelsoverenskomst førtes i 1920 og i 1921 af det
oprettede »Erhvervenes Ruslandsudvalg«, men
strandede i Efteraaret 1921 delvis paa
Spørgsmaal af politisk Karakter. Det negative
Resultat fremkaldte Kritik, og Folketinget vedtog den
20. Decbr 1921 en Resolution om, at
Forhandlingerne burde genoptages. En Delegation
rejste da i Apr 1922 til Moskva og afsluttede en
foreløbig Overenskomst, der ratificeredes den 8.
Juni 1923, hvorved Danmark anerkendte
Rusland de facto, og de to Regeringer tilstod
gensidig hinanden Ret til at lade en Delegation fra
den anden Regering faa Adgang til deres
Omraade, ligesom Sovjetrepublikkens Repræsentant
skulde betragtes som den eneste Repræsentant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
