Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 921 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Økonomi og Erhvervspolitik.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Danmark for den russiske Stat. Ved
Overenskomsten forbeholdtes danske Statsborgeres
tidligere Krav paa Rusland.

Skibsfarten. Den ved Krigstilstanden
forøgede Risiko ved Sejlads over Nordsøen
bragte straks efter Krigens Udbrud en vis
Standsning i Fragtfarten. Men Staten ydede sit
Bidrag til at faa Tilførslerne i Gang igen ved
at overtage en Del af denne Risiko ved Lov 10.
Septbr 1914, Anordning 12. Septbr 1914 (jfr. Lov
25. Septbr 1914) om danske Skibes Forsikring
imod Krigsfare og ved Lov 24. Septbr 1914 og
Anordning 30. Septbr 1914 om Forsikring af
Varer imod Krigsfare til Søs.

Der dannedes derefter to Institutioner med
Støtte fra Staten og under Medvirkning af
danske Forsikringsselskaber. Samtlige danske
registreringspligtige Skibe skulde indtegnes i
Forsikringsinstituttet for Skibe. Præmien skulde
senere fastsættes og Overskud resp. Underskud
udlignes paa de forsikrede Skibe, dog saaledes
at Staten udredede 35 % og
Forsikringsselskaberne 15 % af det eventuelle Underskud.

I Instituttet for Vareforsikringen deltog
Staten, Forsikringsselskaberne samt et Konsortium,
Risikoen skulde bæres af Staten med 35 %, af
Forsikringsselskaberne med 20 % og af
Konsortiet med 45 %.

Situationen tilspidsedes ved Tysklands
Erklæring om Blokade af England fra 18. Febr 1915
og ved Englands Erklæring om, at Brug af
neutralt Flag var en tilladelig Krigslist.

De hermed rejste Spørgsmaal blev bl. a.
forhandlet ved de tre skandinaviske Regeringers
Møde i Malmø. Den 16. Febr 1915 udsendtes
Meddelelse om de Forestillinger, de tre
skandinaviske Lande havde gjort over for Tyskland og
England i Anledning af Blokaden og af
Englands Brug af neutralt Flag. Paa en Konference
i Oslo havde de tre Lande delt
Afpatrouilleringen efter Miner i Skagerak og Kattegat mellem
sig.

Da Tabene ved Torpederinger og
Minesprængninger i Maj 1915 blev meget betydelige,
forhøjede Krigsforsikringen for Skibe sine
Præmier, især for Skibe med Props, da disse
erfaringsmæssigt var særlig udsatte, medens
Varekrigsforsikringen havde forhøjet Præmierne med
c. 1/2 % den 12. Maj 1915.

Søfolkenes Forsikring mod Ulykkestilfælde
ordnedes ved Lov af 23. Apr. 1915, hvorefter
Staten udredede Halvdelen af de
Forsikringssummer, der kom til Udbetaling.

Ved Lov 7. Maj 1915 bestemtes, at intet Skib
kunde faa Nationalitets- eller
Registrerings-Certifikat uden Regeringens Tilladelse
(forlænget adskillige Gange til 27. Aug. 1920, jfr.
Bekendtgørelse 8. Septbr 1920); og ved
Bekendtgørelse af 6. Oktbr 1915 forbødes Salg af danske
Skibe til Udlandet (jfr. 12. Marts 1918, forlænget
Lov 22. Decbr 1919 og to Bekendtgørelser af 7.
Febr 1920, ophævet Bekendtgørelse 14. Jan.
1921). Fra Forbudet kunde dog dispenseres paa
Betingelse af, at Salgssummen blev baandlagt
til Fornyelse af Materiellet, et Paabud, der
indbragtes for Domstolene, som imidlertid
anerkendte Ministeriets Lovhjemmel for
Bekendtgørelsen.

Korn- og Kulfragter.
		Korn fra Havn paa Amerikas Østkyst til skandinavisk Havn Sh. pr. t	Kul fra engelsk Østkysthavn til dansk Havn pr. Baad c. 1500—2000 t Sh. pr. t
18/8	1914	—	9/0 à 10/0
6/l0	—	4/9 à 8/0	6/0 à 7/0
29/l2	—	10/0 à 10/6	c. 14/0
4/2	1915	14/0	20/0
31/8	—	10/3 à 10/6	14/0 à 15/0
1/7	—	c 10/0	—
30/9	—	12/0 à 12/6	12/6 à 13/6
		Kr. pr. t	Kr. pr. t
20/1	1916	18 1/2 à 19	22 à 23
12/4	—	21	32 à 35
5/7	—	21 à 22	33 à 35
4/10	—	20 à 20 1/2	26 à 27
4/1	1917	25	59 à 60
27/3	—	26	120 à 130
26/6	—	39 à 40	210 à 230
31/7	—	—	110 [1]
5/2	1918	—	97
26/6	—	—	—

Fragtsatserne, jfr. Tabellen, vedblev at stige
og gav trods de vanskelige Forhold med
Visitationer, Opbringelser, Indskrænkninger i
Dispositionsretten m. v. og de dyre Kul, højere
Lønninger og Forsikringer, dog god Fortjeneste
og førte til voldsomme Stigninger i
Rederiselskabernes Aktiekurser. Da Fragterne paa den ene
Side i høj Grad var medvirkende til at fordyre
de Varer, der tilførtes Landet, og paa den
anden Side gav Selskaberne saa stort Udbytte, fik
Regeringen efter en Del Forhandlinger og efter
Overenskomst med Rederierne vedtaget Lov 12.
Maj 1916 om Bidrag af Skibsfarten til Landets
nødvendigste Tilførsler. Ifølge Loven skulde der
for Aaret 1916 ydes Bidrag dels i Tonnage, dels
i et Staten tilfaldende Pengebeløb paa 11 Mill.
Kr. Til at bistaa Regeringen nedsattes et Nævn,
der bl. a. skulde udforme Reglerne for den
Tonnage, som skulde ydes, jfr. Anordning 3. Juli
1916 og i øvrigt foran under Priser og
Prisregulering m. v.

Loven forlængedes ved Lov 22. Decbr 1916 og
1. Febr 1917 til 1. Marts 1917, idet dog Loven
om et Fragtnævn af 1. Marts 1917 efter
Blokadeerklæringen ophævede Afgiften for Febr
Maaned. Ved Bekendtgørelse af 6. Jan. 1917
forbødes det at bortfragte Skibe paa Tid til
Udlandet uden indhentet Tilladelse.

Imidlertid havde England, som Betingelse for
at forsyne vore Skibe med Bunkers, krævet
Returfragt eller Pligtrejse som Vederlag. Disse
Krav udvidedes efterhaanden, saa der f. Eks.
mod Slutningen af 1916 krævedes udført en
Fragt fra England til sydfransk Havn og
derefter Returfragt til Spanien med Erts for at faa
Lov til at gøre en Kulrejse til Danmark. For at
mildne disse Krav rejste en Delegation med
Etatsraad H. N. Andersen i Spidsen til London,
men umiddelbart derefter kom saa den største
Trusel mod den neutrale Skibsfart og imod vore
Tilførsler ad Søvejen, nemlig den tyske
Blokadeerklæring af 31. Jan. 1917. Tyskland

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>