Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Veronika-Billeder - Werra - Verran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hendes Hoved var hyllet, og aftørrede dermed
hans Ansigt; da dette var sket, var der paa
Klædet at se en tro Afbildning af Frelserens
Ansigtstræk. Efter en anden Forklaring
aftørrede hun ikke selv Frelserens Ansigt, men
rakte ham Klædet, hvormed han tørrede sig
selv, hvorefter Billedet fremkom. I det
apokryfiske Skrift Mors Pilati, ligesom ogsaa i
Legenda aurea, fortælles Begivenheden
anderledes og henføres ikke til Frelserens sidste Tid,
men til et tidligere Afsnit af hans Liv. Veronika
ønskede at komme i Besiddelse af et Billede
af Jesus og begav sig derfor med et Klæde paa
Vej til en Maler for at faa ham til derpaa at
male et Portræt af Jesus. Men inden hun traf
Maleren, mødte hun selve Frelseren, og da
han kendte hendes Ønske, lod han sit Billede
paa underfuld Vis fremkomme paa hendes
Klæde. Efter begge Forklaringer hører V.-B.
til den Art Kristus-Billeder, som man kalder
acheiropoieter, d. e. ikke udførte med
Menneskehaand, men at de skal have en saadan
Oprindelse, maa bestemt forkastes. Tværtimod, da
Udviklingen af Kristus-Billedet (s. d.) gennem
Tiderne nu er ret godt kendt, er det ikke
vanskeligt at bestemme, fra hvilken Tid de
forskellige V.-B., der findes i Europa, i Virkeligheden
hidrører. Forskellige Kirker, især i Italien,
ogsaa en spansk Kirke, paastaar endnu bestandig
at være i Besiddelse af ægte V.-B. Saadanne
Billeder er bl. a. udgivne af Garucci i Arte
Christiana, Tavle 106. Da Frelserens Ansigt paa de
fleste af disse Billeder har et smertefuldt
Udtryk, og da Fremstillinger af Jesus paa denne
Maade først kommer frem i liden henimod
1400 eller endog først senere, kan disse
Billeder ikke være meget gamle. Men Fortællingen
om Tilværelsen af denne Art Billeder er i
ethvert Tilfælde ældre; 1011 tales der saaledes
om et Alter, indviet til et Gemmested for et
helligt Klæde med et saadant Billede. I lang Tid
antoges i øvrigt alle V.-B. for ægte; man
forklarede Navnet som vera eikon, d. e. »det
sande Billede«. Men dette er aldeles urigtigt. Som
Reiske allerede 1685 (i Skriftet De imaginibus
Jesu Christi) har paavist, er Veronika en senere
Udtale af det græske Kvindenavn Beronika eller
Berenike. Efter Forfattere fra 6. Aarhundrede
var Berenike Navnet paa den blodsottige
Kvinde, som Jesus helbredte i Kaisarea Paneas, og
som ifølge Eusebios her lod udføre et
Bronzebillede af Jesus til Minde om sin underfulde
Helbredelse; med dette Billede staar V.-B.
maaske i en vis Forbindelse. Ifølge Grimm er
Sagnet om V.-B. en vesterlandsk Omdannelse af
Fortællingen om Abgar’s Kristus-Billede i Edessa.
I ethvert Tilfælde er det afgjort, at ingen
af de forskellige V., der kendes, har noget
Krav paa at betragtes som autentiske.
(V. S.). A. Hk.
Werra [’væra], den højre af de to
Hovedkildefloder til Weser i Tyskland, udspringer paa den
sydvestlige Skraaning af Thüringerwald som
Trockne W. i en Højde af 812 m paa
Blessberg, 2 km V. f. Steinheid, forener sig med
Nasse W. eller Saar og træder nu under
Navnet W. oven for Hildburghausen ind i den
Gravsænkning, der danner den sydvestlige
Grænse for Thüringerwald. W. er det vestlige
Thüringens Hovedflod, strømmer her forbi
Byerne Hildburghausen, Themar, Meiningen,
Wasungen og Salzungen, gennembryder V. f.
Eisenach Thüringerwalds nordvestligste Del,
hvorved det lille Bjergdrag Ringgau afskæres fra
Hovedkæden, og træder derpaa ind i de preuss.
Provinser Sachsen, Hessen-Nassau og
Hannover. I sidstnævnte Provins forener den sig efter
et 270 km langt Løb ved Münden med Fulda
og antager nu Navnet Weser. Af Bifloder
nævnes Hörsel til højre Bred, Ulster til venstre
Bred. W. er oprindelig samme Navn som
Weser; Adam af Bremen siger saaledes, at
Bremen ligger ved Werra.
(Joh. F.). O. K.
Verran, Herred, Inderøy Sorenskriveri,
Inntrøndelag Politidistrikt, Nord-Trøndelag
Fylke, 415 km2 med (1920) 1670 Indbyggere,
altsaa 3,6 pr. km2, udgøres af V. Sogn af
Ytterøen Præstegæld; det omgives af
Herrederne Leksvik, Rissa Aa, Malm, Sandvollan,
Inderøy og Mosvik. Herredet ligger ved den
indre Del af Trondhjemsfjorden. I det S. f.
Verrasundet liggende Afsnit, hvor bl. a.
Tveraaens Dalføre gaar ind, ligger Haarfjeld (500
m), Geværstenen (411 m), Bjørnekammen (392
m) m. fl.; Fjeldene falder som Regel stejlt af
mod Verrasundet og levner liden Plads for
Bebyggelse, medens de ud mod Beitstadfjorden
gaar over i opdyrkede og tætbebyggede
Bakkestrøg. Afsnittet N. f. Verrasundet og den fra
dets Bund mod SV. gaaende Dal udgør et
ualmindelig sønderrevet Højfjeldsstrøg, der
gennemskæres af Folladalen, Bjønnadalen,
Voldsetelvens Dalføre m. fl. Skar og Dalfører; blandt
de mange Fjeldtoppe kan nævnes Ulvashaugen
(602 m), Follahøgda (644 m), Stuheia (641 m),
Bansetheia (621 m) m. fl. Herredet har mange,
men som Regel korte Vasdrag. Af Indsøer
findes efter Kortene 165, af hvilke de største er
Ormsetvand (2,2 km2), Simadalsvand (0,7 km2).
Det opdyrkede Areal er lidet i Forhold til
Herredets Udstrækning og findes væsentlig langs
Kysten; af Skov haves betydelige
Strækninger, og Skovdriften er af Betydning ved Siden
af Jordbruget og Fædriften, der er de vigtigste
Næringsveje. Af Arealet er 7,6 km2 Ager og
Eng, 121,5 km2 Skov, 14,6 km2 Ferskvand;
Resten er Snaufjeld og Udmark. Af industrielle
Bedrifter mærkes enkelte Sav- og Møllebrug.
Kirken, opført 1825, ligger paa Vestviks Grund
ved Beitstadfjorden. Kommunikationen foregaar
for en væsentlig Del paa Søen; Herredet har
ingen Hovedveje, men rodelagte Køreveje fører
langs Verrasundets Nordside mellem Folden og
Voldset og fra Langnes over Tangstad til
Ørsjøen samt paa Verrasundets Sydside fra
Lervik over V. Kirke til Selset ved Skarnsund;
for øvrigt har Distriktet kun faa kørbare Veje
af Betydning. Med Steinkjer og Trondhjem staar
Herredet i Dampskibsforbindelse med
Anløbsstederne Vennes, Selset, Stavnum, Langnes
eller Hovd. Antagen Formue 1925 var 3,8 Mill.
Kr. og Indtægt 1220000 Kr.
(N. S.). M. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
