Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verres, Gajus - Verria - Verrier, Paul - Verrières, Les - Verrius Flaccus, Marcus - Verro - Verrochio, Andrea del Cione
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Verres, Gajus, romersk Statholder paa
Sicilien 73—71 f. Kr., paadrog sig ved
Vilkaarlighed og Grusomhed en Anklage fra
Provinsbeboernes Side. Som Anklager optraadte Cicero,
der herved vandt betydelig Popularitet. Sagen fik
stor politisk Betydning, da det gjaldt at komme
hele Senatets og Embedsadelens Statsstyrelse,
navnlig Provinsforvaltningen, til Livs. V.
opgav imidlertid Sagen som haabløs og blev
domfældt efter at være gaaet i frivillig
Landflygtighed (70). Men bagefter offentliggjorde Cicero,
som ikke vilde lade sit indsamlede Materiale
gaa til Spilde, omfangsrige Indlæg i Sagen, de
saakaldte Taler mod V., hvori han udførlig
skildrer hans Færd og giver et levende, men
naturligvis stærkt farvet Billede af Tilstandene
i Romerstaten.
H. H. R.
Verria, Veria, Karaferia, By i
Grækenland, Landskab Makedonien, ligger ved
Foden af det 1800 m høje Bjerg Dhoxa tæt ved
Floden Vistritza. (1920) 18130 Indbyggere. Den
er Station paa Jernbanen fra Saloniki til
Monastir og har Tekstilindustri. V. er Oldtidens
Beröa (s. d.).
C. A.
Verrier [væ’rie], Paul, fransk
Sprogforsker, f. 13. Febr 1860 i Ferté-Macé
(Normandie). Straks efter at være blevet Student
paabegyndte han et omfattende Sprogstudium, men
koncentrerede sig snart om de germanske og
skandinaviske Sprog. Studerede dels i
Frankrig, dels i Tyskland. Underviste en Række Aar
i Tysk og Engelsk ved Statsskoler i Besançon
og Paris. Disputerede i 1909 for den filosofiske
Doktorgrad. Samme Aar oprettedes der for
ham et ekstraordinært Professorat ved
Sorbonne i skandinavisk Sprog og Litteratur; i 1911
blev han udnævnt til ordinær Professor, og fra
1922 fungerer han som Formand for Institut
d’Études scandinaves. V. har foretaget talrige
Rejser til Skandinavien, hvis hele Kultur han
omfatter med Kærlighed og fin Forstaaelse;
ganske særlig interesserer han sig for
Sønderjylland, som han mange Gange har besøgt, og
hvor han har erhvervet sig mange Venner. I
Dagbladet La Volonté offentliggjorde V.
1898—99 en Række Artikler om Sønderjydernes
Trængsler under von Köller’s Regimente, og
under Verdenskrigen opnaaede han, at der
baade i Frankrig og England dannedes særlige
Lejre for de sønderjyske Krigsfanger; i Marts
1919 ankom han til Kbhvn med det Skib, som
medførte Krigsfangerne fra Aurillac; han blev
modtaget med stormende Begejstring og
udmærkedes af Regeringen. V. er en udpræget
sproglig Begavelse og har med særlig
Forkærlighed dyrket Fonetik og Metrik; hans
Hovedværk er Essai sur les principes de la métrique
anglaise (3 Bind, 1909). V. har ogsaa en fin
Forstaaelse af Litteratur, og han har holdt
Forelæsninger over saa forskellige Emner som
Sagaerne, Folkeviserne, Oehlenschläger,
Kierkegaard og Henrik Ibsen. Han er desuden i
Besiddelse af en ikke ringe digterisk Begavelse;
han har paa den mest fuldkomne Maade
oversat en Række skandinaviske Digte paa Fransk,
og han har ogsaa ved forskellige Lejligheder
skrevet Digte paa Dansk: »Fem Digte« (1902)
o. s. v. V.’s Kærlighed til Danmark og ganske
særlig til Sønderjylland har givet sig mange
smukke Udslag; af hans herhenhørende
litterære Produktion anføres Le Slesvig (1917),
oversat 1918 af Gustav Ottosen, La question
du Slesvig, »Danmark« (1920).
Kr. N.
Verrières, Les [le-væ’riæ.r] Landsby i det
østlige Frankrig, Dept Doubs, ved den
schweiziske Grænse og Jernbanen
Pontarlier—Neuchâtel, Ø. f. Pontarlier, 600 Indbyggere. V.
driver Urmageri. Her overskred Bourbaki’s Armé
Rigsgrænsen og blev afvæbnet 2. Febr 1871 i
den schweiziske Landsby Les V. de Suisse,
der ligger 1 km fra Les V. i Frankrig og har
1700 Indbyggere.
(M. Kr.). E. St.
Verrius Flaccus, Marcus, romersk
Grammatiker paa Kejser Augustus’ Tid, skrev
foruden andre Arbejder et udførligt Leksikon, De
verborum significatu. Det er tabt, men Udtog
deraf er bevarede hos Rufus Festus (s. d.).
H. H. R.
Verro, se Vöru.
Verrochio [ve’råkio], Andrea del Cione
(Andrea di Michele di Francesco Cioni),
kaldet V., italiensk Guldsmed, Billedhugger og
Maler, f. i Firenze 1436, d. i Venezia 1488.
V. var Elev af Guldsmeden Giuliano de
V., efter hvem han tog Navn, og af
Donatello. Ligesom denne arbejdede han for
Medicierne og udførte ikke mindre end 15 Værker
for dem (c. 1465—75): Cosimo’s Gravplade (1464)
i S. Lorenzo, den friske og djærve
Bronzestatue af David, hvor man i mange Enkeltheder
mærker Guldsmedens Detailinteresse
(oprindelig som Brøndfigur i en mediceisk Mur, nu
i Bargello, Firenze, c. 1465), Gravmælet for Piero
og Giovanni (rigt smykket Porfyrsarkofag med
fortrinlig Bronzeudsmykning, men uden
Figurer; S. Lorenzo), for Lorenzo Magnifico:
»Drengen med Delfinen« (Vandspringsfigur i Palazzo
vecchios Gaard, en sprudlende frisk Putto,
tidligere i Villa Careggi’s Have), forskellige
Lerbuster af Medicierne (Lorenzo [Collection Shan,
Boston], Giuliano [Dreyfuss, Paris] m. m.), den
ved levende Naturstudie saa mesterlige Buste
(ɔ: til Lænderne) af en Kvinde (Bargello,
Firenze; paa Grund af de udtryksfulde Hænder
kaldet Lucrezia Donati, der rostes for de
skønneste Hænder i Firenze),
Scipio-Marmorrelieffet i Louvre m. m. Usædvanlig gedigen og
ærlig som V. er i disse Arbejder, nidkær i sin
Stræben efter at naa det ypperste, er han ikke
blot selv en betydelig Kunstner, men blev en
fortræffelig Lærer for sine Elever, først og
fremmest Lionardo. Af V.’s plastiske Værker
skal foruden de alt nævnte anføres: Gravmælet
for Francesca Tornabuoni, kun bevaret i
Enkeltheder (stærkt naturalistiske Relieffer i
Bargello, »Dyderne« i Musée André, Paris), en
Række Madonnafremstillinger (Firenze, Berlin),
glimrende karakterfulde Buster, i Berlins
Kaiser Friedrich Museum og Victoria and
Albert-Museet fremragende Skitser og Studier i brændt
Ler. Hans Hovedværker fra de sidste Aar er:
den mægtig virkende Gruppe: Kristus og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
