Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Versailles - Versailles-Freden - Versailles-Traktaten - Versalier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trods den Rigdom og Smag, der præger
Bygningerne i V., er det dog Slottet, der giver
Byen sin Betydning. Det er en mægtig
Langbygning, 415 m i Længden, med et fremskudt
Midterparti. Kernen af Midterbygningen er den
ældste Del af Slottet; det opførtes under Ludvig
XIII i Aarene 1624—26 som et Jagtslot efter
Planer af J. Lemercier; men næsten alt det
øvrige er opført under Ludvig XIV, der efter
1663 holdt sine glimrende Sommerfester i V.
Ked af St. Germain, efter Sigende fordi han
her havde Udsigt til St. Denis, hvor
Kongegravene fandtes, besluttede den store Konge at lade
rejse et Slot, der ikke alene kunde optage det
kongelige Hus og den øverste Statsforvaltning,
men tillige var stort nok til at modtage den
samlede Hofadel og yde Plads til Ballerne,
Teaterforestillingerne, Festerne og en Række
andre Fornøjelser. Den første Bygmester, Louis
Levau ledede Opførelsen af de østlige
Tilbygninger; men da han døde 1670, blev J. Hardouin
Mansart Slotsbygmester. Han byggede et
Stokværk oven paa Levau’s Tilbygninger, forhøjede
ogsaa Slottets Midtbygning ud mod Haven og
byggede endelig den lange Sydfløj. Ikke des
mindre fandt Ludvig XIV Slottet for lille, da
han 1682 henlagde Residensen til V., og Mansart
byggede derfor 1684—88 den lange Nordfløj, saa
Slottet havde Plads til over 10000 Beboere.
Under Ludvig XV og Ludvig XVIII tilføjedes to
nyklassiske Pavilloner i Slotsgaarden, og her
rejstes 1832 en Rytterstatue i Bronze af Ludvig
XIV, og til begge Sider af »Sol-Kongen«
opstilledes 16 store Standbilleder af franske
Statsmænd og Feltherrer, saavel fra Ludvig XIV’s
som ogsaa fra ældre og nyere Tid, for en Del
hertil henflyttede fra Concordebroen i Paris.
Parken, der i Terrasser sænker sig ned fra
Slottet, er anlagt efter Planer af den berømte
Lenotre. Den er i Stilfuldhed og Størrelse
Slottet fuldstændig værdig. Som Slottet er et
fornemt Monument for »Ludvig XIV’s Stil«, er
Parken et typisk Eksempel paa den stive, men
dog saa yndefulde franske Havekunst« med
dens Græsplæner, Statuer, Springvand og de i
geometriske Former tildannede Træer og
Rosenbede. Paa de Dage, Vandspringene sættes
i Virksomhed, samler Parken stadig et mægtigt
Antal af besøgende. I Parken ligger, idyllisk
hengemte, de to Lystslotte Store og Lille
Trianon. Ludvig XIV ofrede en Sum paa
omtrent 500 Mill. frc. paa Opførelsen af
Slottet V.
Betydningsfulde historiske Begivenheder er
knyttede til dette Slot. Her fødtes 4 af
Frankrigs Konger: Ludvig XV, Ludvig XVI, Ludvig
XVIII og Karl X; her sluttedes 1783 Freden
mellem England og Frankrig-Nordamerika, og
her modtog Kongen 2. Maj 1789 de indkaldte
Rigsstænder i Audiens; men 6. Oktbr førtes han
af den oprørske Folkesværm til Paris. V., der
indtil d. A. havde haft henimod 100000
Indbyggere, gik stærkt tilbage og havde under
Revolutionen kun 25000. Fra 5. Oktbr 1870 til 13.
Marts 1871 havde den tyske Hær sit
Hovedkvarter i V., og 18. Januar 1871 proklameredes det
tyske Kejserdømme i Slottets Spejlgalleri. Efter
at Fredspræliminarierne mellem Tyskland og
Frankrig var blevne underskrevne i V. 26. Febr
1871, drog den franske Nationalforsamling ind
i Slottet 10. Marts s. A. og forblev her indtil
1879, da den atter fik Sæde i Paris. Den 28.
Juni 1919 sluttedes Freden mellem de Allierede
og Tyskland i Slottets Spejlgalleri. Ved
Præsidentvalg og Forfatningsrevision forener
Deputeretkamret og Senatet sig til
Nationalforsamling i Slottet i V. Allerede under Ludvig Filip
indrettedes Slottet til et historisk
Nationalmuseum, der foruden de kongelige Værelser
med fuldstændigt Udstyr fra Ludvig XIV’s Dage
indeholder en Mængde Kunstværker: Buster,
Portrætter, Slagbilleder (af H. Vernet,
Delacroix, A. Scheffer, Yvon o. fl.), Luksus- og
Brugsgenstande. Arrondissementet V. (10
Kantoner, 115 Kommuner) har 315000 Indbyggere.
(M. Kr.). E. St.
Versailles-Freden [vær’sa.j-], se
Versailles-Traktaten.
Versailles-Traktaten [vær’sa.j-],
Fredstraktaten i Versailles mellem Tyskland paa den
ene Side og 27 allierede og associerede Magter
paa den anden, blev undertegnet 28. Juni 1919
og traadte i Kraft 10. Jan. 1920. V., der er
affattet paa Fransk og Engelsk, er med sine
440 Paragraffer og talrige Tillæg en af de mest
omfattende Fredstraktater, der kendes. Den
indeholder de sejrende Magters
Fredsbetingelser til Tyskland (en Oversigt over Traktatens
politiske Bestemmelser findes i Artiklen
Verdenskrigen, S. 865) og desuden Pagten for
Folkenes Forbund og Grundlaget for den
internationale Arbejdsorganisation (se
Nationernes Forbund). I folkeretlig Henseende er
V. ogsaa bortset herfra af betydelig Interesse,
idet den om en Række Forhold indeholder ny
eller mere udførlige Regler end ældre
Traktater, f. Eks. om Mindretalsbeskyttelse, om
særlige Styreformer for visse Omraader (se
Saardistriktet), om Valg af Statsborgerforhold
ved Landafstaaelse (se Option), om
Folkeafstemning til Fastsættelse af Landegrænsen (se
Plebiscit), o. s. v. For Danmark, der ikke
var Deltager i V., fik den særlig Betydning ved
Bestemmelserne om Tysklands Afstaaelse af
Nordslesvig (jfr. Overdragelse af
Territorium). (Af den righoldige Litt. kan anføres
U. C. Brockdorff-Rantzau, »Dokumente
und Gedanken um Versailles« [Berlin 1925];
E. Hofmannsthal, »Der deutsche und
österreichische Friedensvertrag« [Wien 1920];
E. M. House, What really happened at Paris
[New York 1921]; J. M. Keynes, The
economic consequences of the peace [London 1920];
samme, A revision of the treaty [London
1922]; G. Martini, Le traité de Versailles
devant le droit [Paris 1921]; A. Pillet, Le
traité de Versailles [Paris 1920]; A. P. Scott,
An introduction to the peace treaties [Chicago
1920]).
G. R.
Versalier (engelsk: caps, fransk: grandes
capitales) er i tysk og nordisk Typografi den
almindelige Betegnelse for Alfabetets store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
