Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verrochio, Andrea del Cione - Verroterier - Verruca - Verrucano - Verruga peruviana - Vers - ver sacrum - Versailles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vantro Thomas (fuldendt 1483, Orsanmichele,
Firenze) og den imponerende Rytterstatue —
»det mest storslaaede Ryttermonument i
Verden« — af Condottieren Bartolommeo Colleoni
(Venezia), fuldendt efter V.’s Død af A.
Leopardi. — Kun eet Maleri kan med Sikkerhed
tillægges V.: »Kristi Daab« i Akademiet i
Firenze, den ene Engel foran til venstre skyldes
Lionardo; en Række andre Billeder (Berlin,
London) henføres imidlertid nu almindeligvis
til ham. (Litt: H. Mackowsky, »V.«
[»Künstlermonographien«, LII, Bielefeld og
Leipzig 1901]).
(A. R.). A. Hk.
Verroterier [væråtə’ri’ər] (fransk), smaa
Glasvarer, Perler o. l.
Verruca (lat.), Vorte (s. d.).
Verrucano, en Stenart, der bestaar af et
Kvartskonglomerat, rigt paa Brudstykker af
Kvartsporfyr og Lerskifer, har betydelig
Udbredelse i de schweiziske og østerrigske Alper
og tilhører her overvejende de yngre
palæozoiske Formationer. Ved Verruca i Toscana findes
en lignende Stenart fra Karbontiden, og fra
denne Lokalitet stammer Navnet.
(N. V. U.). O. B. B.
Verruga peruviana, en Sygdom, der hører
til særlig i visse Højdale i de peruanske
Andesbjerge; den viser sig ved langvarig Feber,
ledsaget af Anæmi, hvorefter følger en Periode
med Udbrud af vorteagtige, let blødende,
Smaasvulster paa Hud, Slimhinde og til Dels i de
indre Organer. Sygdommen er ofte dødelig,
efterlader, hvis den overstaas, udtalt Immunitet.
Dens Virus er ikke med Sikkerhed kendt, nogle
mener, at det findes i Drikkevandet, andre, at
det overføres af stikkende og blodsugende
Insekter. V. p. kaldes ogsaa Carrion’s Sygdom
efter en peruansk Læge Carrion, der for at
eksperimentere indsprøjtede Blod af en
Verruga-Svulst paa sin egen Overarm. Efter 23
Dages Inkubation blev han syg med typiske
Symptomer og døde.
O. T.
Vers kan i Almindelighed betegnes som en
kortere eller længere Række rytmisk bevægede
og virkende Stavelsesgrupperinger, i hvilken
stærkere og svagere klingende Stavelser findes
i en bestemt Afveksling (Fødder); det er
herpaa, at »bunden Stil« beror. V. tages saaledes
her i Ordets egentlige og oprindelige
Betydning som Verslinie; det kommer af lat.
versus, som fra først af betyder: Vending,
Drejning, dernæst Plovfure, endvidere: Række,
Linie, endelig d. s. s. nutildags. V.-Rytmen
hviler i nogle Sprog paa Forskellen imellem
»lange« og »korte« Stavelser (Kvantitet), men i
de fleste paa den imellem betonede og
ubetonede (Accent). Et Antal sammenhørende V.
danner et Digt; de kan være indbyrdes rimede
(Stavrim, Enderim, Halvrim) eller rimfri,
ustrofiske eller strofiske. Men V. bruges populært
ogsaa om »Strofe« (s. d.), hvilket græske Ord
ligeledes oprindelig betyder Drejning (i dette
Sprog er Stichos, Række, kommet i Brug
om Verslinien); desuden kaldes et kort Digt ofte
V. Fremdeles anvender man Betegnelsen V. om
et lille Underafsnit af et Kapitel, hvor Talen er
om Bibelens Bøger, f. Eks. 1. Mosebog, 2. Kap,,
3. V.; efter nogle nyere Forskeres Anskuelse er
ikke blot de ligefrem poetiske Bøger i Gl. Test.
fra først af skrevne i metrisk Form, men ogsaa
de øvrige. (Det er især Sievers, som har gjort
gældende, at der med meget stor Sandsynlighed
i den hebraiske Metrik kan paavises Versemaal,
hvilende paa betonede Stavelser, medens man
tidligere har villet finde den metriske Basis i en
egen Parallelisme i Udtrykket, som dog ikke
kan paavises overalt og snarere er et retorisk
end digterisk Virkemiddel. Omtrent det samme
gælder om Babyloniernes V.). Se for øvrigt:
Metrik, Rytme, og arabisk
Litteratur, S. 915.
E. G.
ver sacrum (lat.), »hellig Vaar«, Udtryk om
en ejendommelig Skik, der oftere omtales i de
italiske Folks ældste Historie. I svære Tider,
Uaar, Krigsnød o. l. viedes til en Guddom, oftest
Mars eller Juppiter, alt, hvad det kommende
Foraar (Marts—April) frembragte af Planter,
Dyr og Mennesker. Dyr og Afgrøde ofredes; de
i de paagældende Maaneder fødte Mennesker
maatte ved Overgangen til den voksne Alder
drage hjemmefra og, overladte til sig selv, søge
at finde et nyt Hjemsted. Tog de, som det
næsten altid skete, Mars til Værnegud, drog den
unge Skare ud med hans hellige Dyr,
Plovoksen, Hesten, Ulven og Træpikkeren. Mulig
kan selve Roms Anlæggelse føres tilbage til
denne ældgamle Skik.
H. A. K.
Versailles [vær’sa.j], By i det nordlige
Frankrig, Hovedstad i Dept Seine-et-Oise,
beliggende paa en af skovrige Bakker begrænset
Højslette, 17 km SV. f. Paris, med hvilken den
har Forbindelse ved Sporvogn og 3 Banelinier.
60500 Indbyggere. Trods sin forholdsvis
beskedne Størrelse er V. ved sit pragtfulde Slot
og den Rolle, som Byen har haft i Frankrigs
Historie, bleven en af Verdens mest berømte
Byer. V. voksede op omkring Ludvig XIV’s
Kongeslot og blev et Forbillede for andre
Kongebyer som Potsdam og Peterhof. Byen er
yderst regelmæssig anlagt og er med sine
brede, stille Gader mere stilfuld end livlig. Midt
for Slottet ligger den store Place d’Armes, og
herfra udgaar de 3 brede Hovedaarer: Avenue
de Paris, de St. Cloud og de Sceaux, snorlige
og træbeplantede ligesom Boulevard de la
Reine. V. er Sædet for en Biskop og en
Departementspræfekt. Blandt de 8 Kirker udmærker
sig Katedralen St. Louis fra 18. Aarh. og
Notre-Dame-Kirken, der i Slutningen af 17. Aarh.
opførtes af Slottets Bygmester Mansart. Det
historisk bekendte Boldhus, hvor Tredjestand holdt
Møde 20. Juni 1789 og besluttede ikke at skilles,
inden Frankrig fik en ny Forfatning, er nu
indrettet til et Museum for Revolutionstiden. I
Avenue de Paris ligger Præfekturet og det i 1900
fuldførte Raadhus i Ludvig XIV’s Stil. Rundt i
Byen findes Mindesmærker for Hoche, Houdon
og Abbe de l’Epée, der ligesom General Berthier
og Lesseps er fødte i V. Foruden talrige
Skoler har V. et Bibliotek paa 250000 Bd,
Fabrikation af Værktøj, Brændevinsbrænderier,
Gartnerier af forskellig Art og Handel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
