Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verveer, Salomon Leonardus og Elchanon - Wervicq - Verviers - Verwijs, Eelco - Ver Wilt, Dominicus - Vervins - Veröcze - Vesalius, Andreas - Wesel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Genrebilleder o. a. (»Den første Pibe« [Rotterdams
Museum]) og ogsaa virket som Træskærer.
A. Hk.
Wervicq [vær’vik], By i belgisk Provins
Vestflandern, ved Lys og den franske Grænse,
er Jernbaneknudepunkt, har en smuk gotisk
Kirke, Fabrikation af Tobak, Koboltglas, Olie,
Chokolade og Kniplinger. (1924) 10177
Indbyggere.
(M. Kr.). M. H-n.
Verviers [vær’vie], By i belgisk Provins
Liège ved Floden Vesdre og 10 km fra den
tyske Grænse. (1924) 42073, med Forstæderne
Dison, Hadimont og Ensival 80000 Indbyggere.
V. er siden 18. Aarh. Midtpunkt for
Klædefabrikation. Desuden Uldfarverier og Garverier.
Der forarbejdes aarlig c. 40 Mill. kg Uld,
hvoraf største Delen importeres fra Australien og
Argentina over Antwerpens Havn. Stor Eksport
af Uldvarer til England (Bradford). Fabrikkerne
faar tilført kalkfrit Flodvand fra en 80 ha stor
og 45 m dyb, kunstig Sø Etang de la
Gileppe, 8 km Ø. f. Byen. Søen er opstaaet ved
Afspærring af en Dal med en Dæmning (Barrage de
la Gileppe), bygget 1869—78, og som er 235 m
lang, 47 m høj, 66 m bred forneden og 15 m
foroven. Paa Dæmningen staar en kolossal 13,5
m høj Løve, udført i Sandsten og opstillet paa
en 8 m høj Granitsokkel. — I Omegnen af V.
brydes Zinkmalm og Valkejord. V. har en
moderne Kirke, St. Remacle (1838), og en smuk
Væveskole (École supérieure des Textiles) med
800 Elever. Der findes en Bronzestatue for
Violinisten H. Vieuxtemps (1820—81), som er
født i V.
M. H-n.
Verwijs [fərvæ^is], Eelco, hollandsk
Filolog, f. i Deventer 1830, d. i Arnhem 1880, var
fra 1868 Medredaktør af den store nederlandske
Ordbog. Har skrevet flere Afhandlinger om den
nederlandske Litteratur fra Middelalderen og
bearbejdet en Del Udgaver af Værker fra den
Tid. Sammen med Cosijn var han Redaktør af
»Taal en Letterkunde«.
V. K.
Ver Wilt [fər-’ve£t] (Verwilt), Dominicus,
nederlandsk Maler, f. c. 1500, d. efter 1566. Fra
Antwerpen, hvor V. havde uddannet sig i Fr.
Floris’ Smag og var blevet Mester i
Lukasgildet, bosatte han sig 1556 i Sverige, blev her
Hofmaler hos Gustaf Vasa, men arbejdede dog
særlig for Sønnen Erik; han udsmykkede bl. a.
det indre af Kalmar Slot. To Portrætter af Kong
Erik (i Harnisk) i Nationalmuseet i Stockholm
tilskrives ham.
A. Hk.
Vervins [vær’væ], By i det nordøstlige
Frankrig, Dept Aisne, ved Vilpion og
Nordbanen, Ø. f. St. Quentin, 3200 Indbyggere. V. har
Rester af en gammel Bymur og en Kirke fra
15. til 16. Aarhundrede. Fabrikation af Lærred,
Bomuldsvarer m. m. Delvis ødelagt under
Verdenskrigen. — Arrondissementet V. (8
Kanton’er, 133 Kommuner) har 100000 Indbyggere.
(M. Kr.). E. St.
Veröcze [’værøtsæ], se Virovitica.
Vesalius, Andreas, berømt Anatom, f. i
Bryssel 1514, d. paa Øen Zante 15.
Oktober 1565. V. uddannedes dels i Louvain,
dels i Montpellier, men især i Paris,
hvortil han kom 1533. Allerede som 14-aarig
Dreng skal han have dissekeret Dyr, men
snart søgte han alle mulige Lejligheder til at
dissekere Mennesker. Han færdedes paa
Galgebakkerne og kæmpede med Hundene om de
Hængtes Knogler, og i Louvain bemægtigede
han sig en Nat et helt Skelet fra en Galge.
V. begyndte tidlig at undervise og foretog selv
Sektionen, idet han demonstrerede, hvad han
fandt, medens det tidligere var en Barber, som
aabnede Liget, og Læreren i Reglen kun
kommenterede de gamle Anatomer, navnlig
Galenos, hvis Lærdomme gjaldt som Dogmer. 1537
blev V. Professor i Padua, og for Masser af
Tilhørere — der angives 500 — holdt han sine
Forelæsninger, i Begyndelsen væsentligst i
Overensstemmelse med Galenos, men efterhaanden
mere og mere selvstændig, paavisende de mange
Fejl hos Galenos, til Dels beroende paa, at
denne støttede sig til Dissektioner af Lig af
Dyr og ikke af Mennesker. 1543 udgav V. sit
epokegørende Værk De corporis humani fabrica
i Basel, hvormed hele den gamle Lære
omstyrtedes, og paa dette hans Værk opbyggedes
hele den nyere Tids Anatomi. Fremstillingen er
udmærket. Sproget smukt, de ledsagende
Tegninger fortrinlige Kunstværker, udførte af
Tizian’s Elev Johannes Stephan Kalkar. V.’s Bog
fremkaldte de voldsomste Angreb paa ham af
de rettroende Galenister, hvoriblandt V.’s
Lærer Sylvius, og V. nedlagde da 1544, som det
synes træt af Angrebene, sit Professorat og
levede siden da mest som Livlæge hos Karl V
og Filip II; men heller ikke her kunde han
finde Ro, plaget som han blev ved Intriger af
de spanske Læger og af Forfølgelse fra
Præsteskabet, som han ofte havde angrebet. 1564 fik
V. sin Afsked af Kejseren og forlod Madrid for
at foretage en Rejse til det hellige Land. Han
standsede noget i Venezia, hvor han
offentliggjorde en Fremstilling af den nylig afdøde
Anatom Falloppio’s Arbejder. I Jerusalem fik
han Anmodning om igen at blive Professor i
Padua og rejste derfor tilbage, men led paa
Vejen Skibbrud paa Øen Zante, hvor han døde.
V. er Grundlæggeren af den nyere Tids
Anatomi og har fortjent Betegnelsen Pater scientiæ
anatomicæ, som findes paa hans Statue.
G. N.
Wesel [’vezəl], By og tidligere Fæstning i
den preussiske Rhin-Provins, Regeringsdistrikt
Düsseldorf, 44 km NNV. f. Düsseldorf ved
højre Bred af Rhinen, over hvilken fører en
Jernbanebro og en Pontonbro, ved den her
udmundende sejlbare Lippe, Knudepunkt for 7
Jernbanelinier, har (1925) 24027 Indbyggere. Blandt
de 6 Kirker er Willibrordi-Kirken (indviet 1181,
den nuværende Bygning opført 1424—1526,
udvidet 1882—96) den største og ældste; det
gotiske Raadhus er fuldendt 1390—96. W. har
en Amtsret, et Handelskammer, en Filial af
Rigsbanken, et Gymnasium samt det
nedre-rhinske Museum, tidligere fransk Kirke. Industrien
omfatter Fabrikation af Sæbe, Staaltraad,
Børster, Tobak og Cementvarer; endvidere
Blikvalseværker, Bryggerier, Teglbrænderier og
Dampmøller, Handel med Træ, Korn og Kvæg.
— W. nævnes allerede c. Aar 700, fik 1241
Stadsret og var Medlem af Hanseforbundet. Den
led meget under den nederlandske Frihedskrig,
var under den kleviske Arvefølgekrig 1614—29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
