Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wesel - Wesenberg - Wesenberg-Lund, Carl - Weser - Weser-Bjerglandet - Vesete - Vesica - Vesicantia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Spaniernes Magt og udgjorde 1806—14 en Del
af det franske Kejserdømme.
(Joh. F.). O. K.
Wesenberg [’ve.zənbærk], se Rakvere.
Wesenberg-Lund, Carl, dansk Zoolog, f.
i Kbhvn 22. Decbr 1867, blev 1887 Student og
tog 1893 Magisterkonferens i Zoologi. 1896
deltog han i Ingolf-Ekspeditionen, og 1897 lykkedes
det ham ved Furesø at faa oprettet et
ferskvandsbiologisk Laboratorium, der senere
afløstes af Universitetets Laboratorier i Hillerød
(1911) og ved Tjustrupsø (1916). 1922
udnævntes han til ekstraordinær Professor. Ved sin
Dygtighed som biologisk Forsker, ved sin
ualmindelige Arbejdsevne og ved sine meget
alsidige Interesser, der endog strækker sig ind
paa botaniske og geologiske Omraader, har
W.-L. i Aarenes Løb udført et stort og
fortjenstfuldt Arbejde med Udforskningen af
Dyrelivet i vore ferske Vande; i 1897 kom
saaledes en Undersøgelse over
Ferskvandsbryozoerne, i 1898 et Arbejde over Danmarks Hjuldyr,
der skaffede ham Doktortitlen, endvidere
1904—08 det store, af talrige Tavler ledsagede Værk
»Studier over de danske Søers Plankton«, der
er af grundlæggende Betydning. I en Række
Arbejder, offentliggjorte i udenlandske
Tidsskrifter, har han dernæst behandlet Insektlivet
i vore Søer og Aaer, og samtidig i let
tilgængelig Form givet en Oversigt over det samme
Emne i »Insektlivet i ferske Vande« (1915). Af
W.-L.’s Arbejder fra de senere Aar kan
nævnes »Furesøstudier« (1917), Undersøgelser over
de danske Myg (1921), over Hjuldyrenes
Biologi (1923) samt over Klokkedyret Zoothamnium
(1925). Bestemt for videre Kredse er
Bearbejdelsen af V. Bergsøe’s »Fra Mark og Skov«,
der dog ogsaa indeholder talrige originale
Iagttagelser. Nævnes maa til Slut, at ogsaa
Naturfredningen i de sidste Aar i W.-L. har faaet en
ivrig og forstaaende Talsmand.
R. H. S.
Weser [’ve.zər] (lat. Visúrgis, gammeltysk
Wisera, Wisura), en af Tysklands Hovedfloder,
opstaar ved Forening af Fulda (s. d.) og Werra
(s. d.) ved Münden i preussisk Provins
Hannover i en Højde af 117 m over Havet. W.
strømmer med mange Bugter i en bred Dal med
nordlig og nordvestlig Hovedretning gennem
W.-Bjerglandet, hvis nordlige Rand den
gennembryder i den westfalske Port oven for
Minden. Den danner først for største Delen
Grænsen mellem Hessen-Nassau og Hannover,
skiller dernæst Provinsen Westfalen fra
Braunschweig, idet den berører Byerne Beverungen,
Höxter og Holzminden. Efter senere paa en
kort Strækning at have skilt Fristaten Lippe
fra Westfalen træder den oven for Vlotho
ganske over i denne Provins, løber forbi
Hausberge og Minden, oven for hvilken den træder
ud i Lavlandet, dernæst forbi Schlüsselburg,
træder ind i Provinsen Hannover, passerer
Nienburg og Hoya, strømmer gennem
Fristaden Bremen og dens Omraade og danner
dernæst indtil sin Udmunding i Nordsøen ved
Bremerhafen Grænsen mellem Fristaten Oldenburg
og Provinsen Hannover. Tidligere dannede W.
et stærkt forgrenet Delta, idet Halvøen
Butjadingen mellem Jade-Bugten og W. var opløst
i en Mængde Øer, adskilt af W.’s Arme. Disse
blev omkring 1450—1530 opdæmmet og tørlagt.
W.’s Løb har en Længde af 437 km, indtil
Werras Kilde af 712 km, dens Flodomraade
omfatter 46000 km2. Større Bifloder optager W.
først i Lavlandet, saaledes i højre Bred den
sejlbare Aller med Leine, Wümme, Lune og
Geeste, i venstre Bred Aue og Hunte. W.
danner en vigtig Vandvej for den tyske Handel og
er sejlbar til Bremen for Søskibe med indtil
5 m’s Dybgaaende og indtil Münden for
Flodskibe af indtil 350 t. Skibsfarten var tidligere
underkastet betydelige Hindringer paa Grund
af de mange Stater, Floden passerede, samt
paa Grund af Byernes Stabelret og den heraf
følgende Told. 1823 undertegnede samtlige
Flodstater ifølge Wien-Kongressen en Skibsfartsakt,
der fastslog Skibsfartsfrihed fra Münden til
Mundingen og opstillede en fast W.-Told, der
dog 1856 er fuldstændig ophævet.
Hovedgenstandene for W.-Handelen udgøres af Ege- og
Bøgetræ, Stene og Plader, Cement, Westfalens
Udsmeltningsprodukter, Lærred, Uld, Tobak,
Glas og Kolonialvarer.
(Joh. F.). O. K.
Weser-Bjerglandet [’ve.zər-],
sammenfattende Betegnelse for den nordligste Udløber
af det mellemtyske Bjergland, der paa begge
Sider af Weser skyder sig ud i det nordtyske
Lavland, begrænset mod Ø. af Leine, mod Vest
af den westfalske Lavlandsbugt og mod S.
gaaende over i det hessiske Bjergland. Det
bestaar af en hel Del lave, mere eller mindre
isolerede Bjergdrag, af hvilke nogle danner
langstrakte Kamme (»Eggen«) med
Hovedretningen NV.—SØ. (hercynisk Strygningsretning),
medens andre danner mere uregelmæssige
Bakkepartier. V. f. Weser begynder de mod S. med
Egge (Völmerstod 468 m), som N. paa
fortsættes i Teutoburgerwald (s. d.). Østligere, mellem
dette Bjergstrøg og Weser, ligger et lavere
Bakke- og Plateauland. Vest for Weser ligger
længst mod S. Solling eller Sollingerwald
(Grosse Blösse 528 m), nordligere følger et længere
Bjergdrag, hvis vigtigste Afsnit er Hils (ɔ:
Høje), Ith (396 m), Süntel (437 m) og Deister
(405 m). Fra Süntel udgaar mod Vest den
egentlige Weser-Kæde (336 m), der hinsides
Weser fortsættes af Wiehengebirge (319 m);
Wesers Gennembrudsdal mellem Jakobsberg paa
højre og Wittekindsberg paa venstre Bred er
den saakaldte Porta westphalica, Porten ud til
det westfalske Lavland. Endelig ligger N. f.
Weser-Kæden Bückeberge. Undergrunden
bestaar især af Lag fra hele den mesozoiske Tid,
bl. a. kulførende Wealdendannelser i Deister.
Mod Vest optræder ogsaa Bjergarter fra Kul-
(Brydning af Stenkul foregaar ved Ibbenbüren
nær Teutoburgerwalds nordvestlige Ende) og
Permperioderne. Lagene er svagt foldede og
gennemsat af talrige Brud. Højderne er oftest
skovklædte.
O. K.
Vesete, bornholmsk Høvding i 10. Aarh.,
Fader til de bekendte Jomsvikinger Bue Digre
og Sigurd Kaabe. — Det olddanske Mandsnavn
V. har i Formen Vesti eller Visti holdt sig i
Jylland til vore Dage.
(A. O.). H. El.
Vesica (lat.), d. s. s. Blære; v. urinaria,
se Urinblæren.
Vesicantia, d. s. s. blæretrækkende Midler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
