Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wessel, Johan Herman - Wessel, P. - Wessel, Theodor Vilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Døgnfluetilværelse fra Haanden og i Munden og forlangte
heller ikke stort mere. W.’s Navn var næppe
synderlig kendt uden for den Kreds af unge og
lystige Landsmænd, sammen med hvem han
1772 stiftede
den litterære
Klub »Norske
Selskab« (s.
d.), der holdt
til i Madam
Juel’s Kaffehus,
Sværtegade,
nuværende Nr.
7. Men i
samme Aar — eller
vel noget før
— udførte W.
sit Livs eneste
og store
litterære Heltebedrift, da han
skrev den
klassiske Parodikomedie
»Kærlighed uden Strømper«, som altid vil bevare
hans Navn fra Forglemmelse. Oprindelig
var den blot skrevet som en tilfældig Spøg,
bestemt til at oplæses for en Vennekreds; og
det var først Vennernes indtrængende
Opfordring, der bevægede W. til at lade sin kostelige
Parodi trykke og indsende den til Teatret, hvor
den første Gang spilledes 26. Marts 1772. Det
nærmere Forbillede for W.’s Parodi — det,
som har givet ham Impulsen — var Johan
Nordal Brun’s kort forinden spillede Tragedie
»Zarine«; men i sin Satire over det franske
pseudoklassiske Drama med dets staaende
Typer (Helten og Heltinden med deres respektive
Fortrolige), dels stereotype Udtryksformer og
stivnede æstetiske Doktriner ramte W. langt
dybere, end han maaske selv havde tænkt sig
det, og tilføjede denne Smagsretning et alvorligt
Grundstød. Ikke mindre bekendt er det,
hvorledes han samtidig benyttede Lejligheden til at
parodiere det fransk-italienske Syngespil, der
med Niels Krog Bredal’s »Tronfølgen i Sidon«
var blevet importeret paa den danske
Skueplads, og med en ypperlig Hjælp i den
italienske Syngemester Scalabrini’s travesterende
Musik ganske latterliggjorde den traditionelle
»Aria«. Hvad der dog i første Række betinger
Komikken i »Kærlighed uden Strømper«, er
Misforholdet mellem Indhold og Form, hvorved
den falske Patos opstaar, som under W.’s
vittige Behandling bliver af en Virkning, der
umiddelbart maa gøre Indtryk selv paa den,
der ikke er fortrolig med Parodiens litterære
Forudsætninger. Denne vis comica var det da
ogsaa, som skabte »Kærlighed uden Strømper«’s
store Lykke og gjorde, hvad der af Forfatteren
rimeligvis kun har været betragtet som en
Studenterspøg, til et Hovedværk i dansk
Litteratur. I de Samlinger, som det norske Selskab
udgav, optraadte W. nogle Aar efter med Digte
af alvorligt Indhold i Tidens Stil (Oderne til
Søvnen og Nøjsomhed 1775). Et Lystspil,
skrevet Aaret efter (1776), »Lykken bedre end
Forstanden«, saavel som et satirisk Drama »Anno
7603« fra W.’s Dødsaar, taaler ingen
Sammenligning med W.’s Hovedværk og staar i ingen
Henseende over, hvad Datidens Dusinpoeter
præsterede. Naar W. da alligevel er blevet en
af de folkeligste Forfattere i dansk Litteratur,
skyldes dette foruden »Kærlighed uden
Strømper« hans øvrige Digtning af komisk Indhold
og i højeste Grad ogsaa de muntre Anekdoter,
der gennem Slægtled har knyttet sig til
Traditionen om W.’s ejendommelige
Forfatterpersonlighed, der for en kritisk Eftertid staar som
en Blanding af Geni og Bohême. Talløse er
Beretningerne om hans Slagfærdighed, hans
Epigrammer og hans Bonmots. Han var sin
Samtids »gode Hovede«, og som en udpræget
Broder Lystig var han kendt af Gud og
Hvermand. Hans mange komiske Fortællinger
(»Gaffelen«, »Herremanden«, »Smeden og Bageren«,
»Posthuset« o. s. v.) var ogsaa som skabte til
at kunne forstaas og nydes af alle og enhver,
og gennem Datidens »Declamatorier« og senere
gennem utallige Optryk er denne W.’s
Produktion — saa lidt omfangsrig den i Grunden er —
blevet noget af det mest folkelige i dansk
Litteratur. Vid og Pointe er der altid i disse
Fortællinger; men det ofte skødesløse og ujævne i
deres Form stempler dem som Øjeblikkets Børn,
bestemte til en eller anden Poesisamling for at
skaffe Forfatteren lidt af de Penge, han altid
saa haardt trængte til, eller ogsaa til det — ret
tarvelige — Vittighedsblad Votre Serviteur
otiosis (ɔ: for dem, der har gode Stunder), som
W. af samme Bevæggrunde udgav 1783. (Litt:
Fyldigste Biografi er J. Levin’s i Udgaven af
W.’s »Samlede Skrifter« [2. Udgave 1878]).
J. Cl.
 |
| J. H. Wessel. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
