Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wessel, Theodor Vilhelm - Vesselhorn - Wessely, Abraham - Wessely, Joseph Eduard - Wessenberg, Ignaz Heinrich von - Wessex - West, Benjamin - West, Thomas og Karl August - Vesta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der førte ham til baade Ægypten, Indien og
Amerika, spillede i det hele en stor Rolle i
Forretningens Udvikling. 1899 gik den hidtil
private Forretning over til et Aktieselskab med
en Kapital paa 8 Mill. Kr., og i dettes
Bestyrelse fik de to tidligere Ejere selvfølgelig Sæde.
W. havde desuden Sæde i en Række andre
Selskaber og Institutioner, f. Eks. i
Nationalbankens Repræsentantskab, i Bestyrelserne for
Dansk Husflidsselskab, Kjøbenhavns
Telefonselskab, »Fængselshjælpen« o. s. v.
(C. N.). H. J-n.
Vesselhorn, gammel dansk Sprogform
Vesenehorn, laant fra Tysk (Wesent, Wisent =
Urokse), heraldisk Betegnelse for de hyppigt
paa Hjelmen, kun undtagelsesvis i selve
Skjoldet forekommende Horn, der oprindelig
fremstilles som almindelige Tyrehorn med
indadbøjede Spidser, senere, fra Slutningen af det
14. Aarhundrede, lyreformede, endende med en
ring- eller skaalformet Munding af Lighed med
Blæseinstrumentets. Den senere Form har givet
Anledning til, at man har opfattet V. som
Elefantsnabler. En lang Række danske Vaabener
fra Middelalderen viser V., benyttede som
Hjelmtegn, undertiden særligt udsmykkede,
f. Eks. med Paafjer (se Heraldik).
P. B. G.
Wessely, Abraham, dansk
Nationaløkonom og Politiker, f. 6. Novbr 1800 i Kbhvn af
jødisk Slægt, d. 5. Maj 1875. Han blev 1824
juridisk Kandidat og efter at have ladet sig døbe
1831 Dispacheur. Han tog ivrig Del i
Frihedsbestræbelserne og særlig i
Trykkefrihedsselskabet; var Decbr 1839 Medstifter af Dagbladet
»Fædrelandet« og Medudgiver indtil Juni 1841,
men vedblev i mange Aar at skrive Artikler til
Bladet om finansielle og økonomiske Emner.
1853 var W. Medindbyder til »Kjøbenhavns
private Laanebank« og 1857 til »Bikuben«. 1849—66
var han Landstingsmand, 1851—56 tillige
Statsrevisor og 1856 Medlem af Rigsretten, samt
1864—66 af Rigsraadets Landsting. Han hørte
til det nationalliberale Partis venstre Fløj,
stemte 1853 baade imod Toldgrænsens Flytning
og Arvefølgeloven, og 1855 imod
Fællesforfatningen. Ogsaa var han altid streng Hævder af
Korrekthed i Finansforvaltningen og i
Udøvelsen af Bevillingsretten.
(E. E.). H. J-n.
Wessely [’væsəli.], Joseph Eduard,
tysk Kunsthistoriker, f. 1826, d. 1895, fra 1878
Museumsinspektør i Braunschweig, har bl. a.
skrevet »Die Gestalten des Todes und des
Teufels in der darstellenden Kunst« (1876) og
»Geschichte der graphischen Künste« (1891).
A. Hk.
Wessenberg l/Væsanbærk], Ignaz
Heinrich von, tysk-national katolsk Gejstlig, f. 4.
Novbr 1774 i Dresden, d. 6. Aug. 1860, blev i sin
Ungdom paavirket af Sailer. 1800 udnævntes
han til General-Vikar i Konstanz, og i denne
Stilling reformerede han kraftig, dueliggjorde
Præsteskabet og fremmede Evangeliets
Forkyndelse, ja udgav et Ritual paa Tysk. W. følte sig
helt igennem som Katolik og var en from Mand,
men han var imod Ultramontanismen og vilde
have det nationale frem. Hans Ideal var en
katolsk Nationalkirke i Tyskland, og han
arbejdede tillige ivrig for at genoplive Koncilerne.
Kurien og Jesuitterne var imidlertid hans bitre
Fjender, og 1827 maatte W. nedlægge sit
Embede. Han udarbejdede og udgav efter den Tid
det store Værk »Die grossen
Kirchenversammlungen des 15. und 16. Jahrhunderts« (Konstanz
180) I—IV. (Litt.: Fr. Nielsen:
»Romerkirken i det 19. Aarh. Det indre Liv, I« [1881]).
A. Th. J.
Wessex [’wesiks], »Vestsachsen«,
angelsachsisk Rige, der omfattede Englands sydvestlige
Egne, de nuværende Landsdele Cornwall,
Devon, Somerset, Dorset, Wilts, Berks, Hants og
Øen Wight. Efter Sagnet grundlagdes Riget W.
af Cerdic og hans Søn Cynric i Aaret 519. I
Tidens Løb blev W. saa mægtigt, at det i
Begyndelsen af det 9. Aarhundrede vandt
Overherredømmet over Flertallet af de
angelsachsiske Riger.
(M. Kr.). M. H-n.
West [west], Benjamin,
amerikansk-engelsk Maler, f. 10. Oktbr 1738 i Springfield i
Pennsylvania, d. 11. Marts 1820 i London. 1760
rejste han fra Amerika, hvor han havde virket
som Portrætmaler, til Europa, studerede i
Italien, hvor han feteredes stærkt som et
»Kunstens Naturbarn«, og kom 1763 til London. Her
virkede han banebrydende ved sine mytologiske,
Historie- og Krigsbilleder. Hans »Orestes og
Pylades« (1766), hvor han viser sig som en
»David før David’s Tid«, bragte ham
Kongegunst; med »General Wolfe’s Død« (1768,
ligesom »Slaget ved La Hougue« i Grosvenor
House) indledede han en Række Historie- og
Krigsstykker (»Nelson’s Død«, »Boyne-Slaget« etc.),
der i Modsætning til herskende Skik indførte
den historiske Dragt. W. blev Kongens
Hofmaler, 1768 Medlem af Royal Academy og var
1792—1815 Akademipræsident. Efterhaanden
stivnede hans Kunst, der oprindelig havde øst
frisk af antikke Kilder og italiensk Maleri; den
blev akademisk, klassicistisk tør og kold i
Tonen. Kirkebilleder udførte han til Hofkapellet i
Windsor o. a. St. (»Stefanus«, »Nadver«,
»Kristus helbreder de lamme« m. fl.), »Paulus«
(Greenwichs Hospitalskirke) etc.; seks store
Historiemalerier (Edvard III’s Historie) til
Windsor-Slottet (nu sammen med mange andre
samlede i en W.-Sal i Hampton Court),
endvidere »Agrippina« (Burleigh-House),
»Alexander den Store og Lægen«, »Paven
underhandler med Indianerne« o. m. a. Værker, som en
nyere Tid snart fandt kedelige og glemte. W.
litograferede ogsaa. Værker af ham ses
endvidere i Samlinger i Boston, Glasgow og British
Institution i London, Philadelphia, Liverpool m.
m. (Litt.: Galt, Life and studies of B. W.
[London 1820]).
A. Hk.
West, Thomas og Karl August,
Pseudonymer for Joseph Schreyvogel (s. d.).
Vesta, romersk Gudinde, der særlig
repræsenterer Hjemmets og det ordnede
Statssamfunds Fasthed og Bestandighed. Gudinden
svarer i det hele nøje til Grækernes Hestia (s.
d.); dog er hverken Navnet eller selve
Guddommen overført fra Grækenland. Stammen i
Navnet er indoeuropæisk, fælles for græsk og
latinsk Sprog, vas, ush, lyse, brænde. V.’s
Symbol er, svarende hertil, Arneilden som det faste
Bosteds Kendemærke. Hos de latinske Folk nød
Gudinden den største Anseelse, og fra romerske
Forfattere vides det, at hun ogsaa dyrkedes hos
Sabinerne. Efter al Sandsynlighed er det en af
de ældste, gammelitaliske Gudeskikkelser. Hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
