Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Westfalske Fred - Westfield - Vestfjorddalen - Vestfjorden - Vestflandern - Vestfold - Vestfold Fylke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Protestanternes Stilling vedblev at være retsløs, ligesom de
evangeliske Kirkesamfund ikke opnaaede Ret
til fri Udbredelse af deres Lære i alle Dele af
Riget), samt om Følgerne af den W. F. for det
tyske Riges Forhold udadtil og indadtil i Tiden
lige til den franske Revolution, se Tyskland
(Afsnittet »Historie«). (Litt.: Gärtner,
»Westphälische Friedens-Kanzley« [I—IX,
Leipzig 1731—38]; v. Meieren, Acta pacis
Westphalicæ publica [I—VI, Göttingen 1734—36];
Correspondencia diplomatica de los
plenipotenciaos españoles en el congresso de Munster
[Madrid 1885 ff.]; Woltmann, »Geschichte des
Westphälischen Friedens« [I—II, Leipzig 1808]).
(C. F.). H. J-n.
Westfield [’westfi.£d], By i U. S. A.,
Massachusetts, ligger 14 km Vest for Springfield
ved Westfield River og ved
Skæringspunktet for et Par vigtige Banelinier. (1920)
18603 Indbyggere. W. har flere højere Skoler
og er særlig kendt for sin Fabrikation af Piske
og Cigarer. I Omegnen dyrkes megen Tobak.
Byen er grundlagt 1640.
(H. P. S.). G. Ht.
Vestfjorddalen, Tinn Herred, Telemark
Fylke, Vest for Tinnsjø. Gennem V. løber
Maaneelven med Rjukanfoss, som er udbygget for
de store Salpeterfabrikker og Kraftstationer
ved Saaheim og Vemork. Gennem V. fører
elektrisk Bane fra Mæl ved Tinnsjø til Rjukan og
Vemork. Tværsnittet af Dalen op til Rjukan
By er U-formet og med meget svag Stigning.
Fra Rjukan stiger den stejlt, nemlig 790 m paa
19 km. De omgivende Fjelde er imponerende
og falder brat af mod Dalen. V. er fra gammel
Tid delt i to Kirkesogne, Mæl 134,2 km2 og Dal
347,9 km2. Dalen har været beboet siden den
ældre Jernalder. De to ældste Gaarde, Saaem
og Bøen, ligger ved Rjukan. Her er gjort
mange Gravfund. (Litt.: H. H. Einung, »Tinn
Soga« [Rjukan 1926]).
M. H.
Vestfjorden, betydelig Havbugt, der i
Nordland Fylke i en Længde af c. 150 km i
nordøstlig Retning gaar ind mellem Fastlandet i
Øst og Lofotens og Vesteraalens Øgrupper i
Vest. Fjordens Munding betegnes ved
Lofotodden paa Sydspidsen af Moskenesøen; Fjorden
er her c. 90 km bred og smalner jævnt af
indover; dens Areal er c. 6750 km2. Farten over
V. frembyder et af Norges pragtfuldeste
Naturscenerier. De store Skreifiskerier foregaar
delvis her. (Litt.: A. Helland, »Lofoten og
Vesteraalen« [Oslo 1897]).
(N. S.). M. H.
Vestflandern, flamsk
West-Vlaanderen, fransk Flandre occidental, belgisk
Provins, der mod Nord grænser til Nordsøen, mod
Vest og Syd til det franske Dept Nord og mod
Øst til de belgiske Provinser Østflandern og
Hainaut. V. udgør den vestlige Halvdel af det
tidligere østerrigske Grevskab Flandern. 3234 km2
med (1924) 859313 Indbyggere eller 266
Indbyggere pr. km2. Langs Havet ligger et paa to
Steder afbrudt Bælte af høje Klitter, der for
en Del er bevoksede med Fyrreskov. Inden for
Klitterne findes en smal Strimmel Marskland,
som afløses af flade Ler- og Sandjorder, hvis
ensformige Karakter brydes af talrige levende
Hegn langs Kanalerne og omkring Agre og
Enge. Kulturen er intensiv, saa Landet ligner
en Have. V. afvandes af Schelde, Lys, Yperlée og
Yser samt talrige Kanaler, der i forskellige
Retninger gennemskærer Sletten. Landbruget er
det vigtigste Erhverv. Foruden Korn, navnlig
Hvede, dyrkes Hør, Hamp og Tobak og i
nogen Grad Kartofler og Roer. Kvægavlen er dog
vigtigere, især staar Faareavlen højt. Der
udføres Smør, og Fjerkræavlen dækker mere end
det hjemlige Forbrug. Kystbefolkningen driver
Fiskeri og Østersfangst, som er vigtigst omkring
Ostende. Af den erhvervsdygtige Befolkning er
c. 40 % beskæftigede ved Industri. Der væves
endnu en Del Klæde, men Hovedparten af
Fabriksarbejderne er Linnedvævere.
Kniplingsindustrien har holdt sig og drives i vid
Udstrækning. Hovedstaden er Brügge. Angaaende V.’s
Historie, se Flandern.
(M. Kr.). M. H-n.
Vestfold var i Oldtiden og Middelalderen
Navnet paa et norsk Landskab, svarende til
Jarlsberg og Larvik Amt tillige med Lier og
Ekers Præstegæld af Buskeruds Amt. Her var
i 8. og 9. Aarhundrede Sædet for den
Kongeslægt, som senere blev raadende over Norge.
Siden 1918 hedder Jarlsberg og Larviks Amt
igen V. Fylke.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Vestfold Fylke (tidligere Jarlsberg og
Larviks Amt), paa Vestsiden af Oslofjorden,
grænser mod N. til Drammensfjorden, mod Ø. til
Oslofjorden, mod S. til Langesundsfjorden og
mod Vest til Telemark og Buskerud Fylker.
Det er af Udstrækning Norges mindste Fylke
med et Fladeindhold af 2335 km2; dets største
Længde fra N. til S. er c. 90 km, og dets
Bredde c. 40 km, men samtidig er det det bedst
bebyggede Fylke med (1920) 124060 Indbyggere,
altsaa c. 53 pr. km2. Af Befolkningen bor 44007
i Byerne Holmestrand, Horten, Tønsberg,
Sandefjord og Larvik samt i Ladestederne Svelvik
og Aasgaardsstrand. Befolkningstætheden i
Landdistrikterne er c. 20 pr km2. Den nordlige
og vestlige Del af Fylket er bjergfuld; dog er
Fjeldene forholdsvis lave og overalt
skovdækkede; kun enkelte Toppe rager over
Skovgrænsen, saaledes Sletaas og Skjebergfjeld paa
hver sin Side af Ekernsjøen, Vindfjeld og
Vettakollen paa Vestgrænsen og Løvesnyta ved
Laugendalen N. f. Larvik. Uden for Kysten
ligger en Række større og mindre Øer,
hvoriblandt de største er Nøtterøy og Tjørne. Øst
for disse ligger en Række Smaaøer, Bolæerne
kaldet, og længere Nord i Oslofjorden ligger
Bastø samt nogle Smaaøer ved Horten og i
Sandebugten. Kysten er meget indskaaret; kun den
nordligste Del langs Drammensfjorden er
nogenlunde jævn uden større Bugter. Strøget
langs Kysten er tættest bebygget og bedst
opdyrket. Den opdyrkede Kyststribe ligger i en
Højde af op til 100 m. Inden for de dyrkede
Partier hæver Skovaasene sig til Højder paa
631 m. Der opgaves i 1917 at være 209780
Frugttræer; 117 km2 var tilsaaet Ager og 27,8 km2
Potetager. Fastlandet bøjer mod Vest indtil
Tønsberg; den Arm af Havet, som her skiller
fra Øerne, kaldes Trælen, ved en Kanal
forbundet med Tønsberg Havn. Denne dannes af
Bunden af den 25 km lange, ganske smalle og
øf mindre Øer opfyldte Tønsbergfjord, som gaar
ret Nord fra Tønsberg Tønde med Fastlandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
